Der er betydelige forskelle i skolepræstationer mellem elever af fransk oprindelse og elever med indvandrerbaggrund, advarer en rapport bestilt af Frankrigs indenrigsminister, som blev offentliggjort torsdag.

Den konservative demografiske tænketank Observatoire de l’Immigration et de la Démographie (OID) har på vegne af Gérald Darmanin, der siden er blevet justitsminister, udarbejdet det, Le Figaro kalder en “chokerende rapport”.

Frankrig har en stor og voksende indvandrerbefolkning, hvoraf mange sakker bagud i skolen, og dette har store konsekvenser for landet, konkluderer OID.

Indvandring “i sin nuværende form” “forværrer alle” “de vanskeligheder, vores skoler står over for”.

En umiddelbar vanskelighed er, at en stigende andel af eleverne ikke har fransk som modersmål og ikke taler fransk derhjemme. Dette gør det svært for dem at følge med i undervisningen.

Den eksplosive stigning i antallet af ikke-fransktalende har tvunget uddannelsessystemet til langsomt men sikkert at oprette “specifikke programmer, hvilket bidrager til fragmenteringen af opgaverne i et allerede sårbart skolesystem”. 90 % af de elever, der ikke har fransk som modersmål, er indskrevet i specifikke uddannelsesenheder (UPE2A eller UPE2A-NSA, afhængigt af om de tidligere har gået i skole), som har et årligt budget på 180 millioner euro. Disse enheder beskrives undertiden som fiaskoer eller i det mindste som enheder med betydeligt forbedringspotentiale, ifølge en rapport fra Revisionsretten fra 2023, som Observatoriet nu bringer tilbage på bordet.

Fremtiden bliver ikke lettere: 40 % af børn under 4 år i Frankrig har indvandrerbaggrund.

Observatoriet påpeger også, at 17,6 % af udlændinge i Frankrig er under 15 år, hvilket svarer til mere end en million mennesker, at 40 % af børn under 4 år er indvandrere eller har indvandrerbaggrund, og at mere end hver femte elev i 5. klasse primært kommunikerer på et andet sprog end fransk derhjemme. I alt taler “næsten 50 % af eleverne med indvandrerbaggrund ikke fransk derhjemme, hvilket er en stigning på næsten 10 procentpoint siden 2012”.

Alle oplysninger stammer fra officielle kilder, ifølge Le Figaro.

Problemerne vedrører ikke elever med oprindelse i andre europæiske lande eller Sydøstasien, men primært elever med rødder i Afrika:

Omvendt oplever efterkommere af indvandrere fra Maghreb “underpræstationer” i uddannelsen. “22,1 % af efterkommere af indvandrere fra Maghreb har ingen kvalifikationer eller kun et CEP-bevis, et tal, der stiger til 25,6 % for dem af algerisk oprindelse, hvilket er næsten dobbelt så højt som andelen blandt franskmænd uden indvandrerbaggrund,” hedder det i rapporten. “Tilsvarende befinder 23,7 % af børnene af indvandrere fra Sahel-regionen i Afrika sig i den laveste kvalifikationskategori, som INSEE har defineret, hvilket er en forskel på 10,5 procentpoint i forhold til den indfødte befolkning.”

Et stort antal underpræsterende elever mister hele skoleår i grundskolen, viser rapporten:

“Cirka en tredjedel af børn af tyrkisk oprindelse, drenge af nordafrikansk oprindelse og piger fra Afrika syd for Sahara (og op til 40 % af drenge af samme oprindelse) har allerede gentaget et år (i grundskolen) sammenlignet med 11 % af piger og 16 % af franske drenge uden indvandrerbaggrund.”

Denne udvikling i Frankrig har sin parallel i Sverige, ifølge OID-rapporten:

Observatoriet citerer en rapport fra det svenske undervisningsministerium fra marts 2016, som anslår, at op til 85 % af faldet i akademiske resultater var knyttet til “stigningen i andelen af elever, der ankommer til landet (…) og det faktum, at denne gruppe af elever har oplevet en forringelse af deres resultater i forhold til andre”.

Frankrig følger logisk nok samme tendens som Sverige, selv om det samlede niveau er lidt højere i Frankrig.

Fransk sprogfærdigheder er i høj grad afgørende for, hvor godt eleverne klarer sig i skolen. En officiel rapport, som OID henviser til, angiver, at

31 % af de elever, der ikke har fransk som modersmål, er “bagud” i grundskolen. […] Denne andel stiger til 53 % blandt elever i gymnasiet, hvoraf “78 % er et år bagud”.

Islam er også en faktor i en generel forværring af skolemiljøet, som ikke er befordrende for præstationerne:

“Feedback fra marken bekræfter en genopblussen af adfærd knyttet til islamistisk radikalisering: bagatellisering af truslen om at ‘gøre en Paty’, fremkomsten af en ny type fornærmelser (‘kuffar’, “kahba”, “gwer”) for henholdsvis at henvise til en vantro, en luder eller en hvid vesterlænding; vold mod lærere, der forsøger at håndhæve loven fra 2004; en eksplosion af antisemitiske handlinger; en stigning i abayaer…”

Mange muslimske elever nægter også at deltage i visse undervisningstimer, fordi de er i strid med islam.

Nogle nægter at lære om Harry Potter med den begrundelse, at bøgerne fremmer hekseri, andre nægter at lytte til musik under ramadanen, de tager afstand fra evolutionsteorien, benægter Big Bang osv.

“At gøre en Paty” henviser til det terrorrelaterede mord på den franske lærer Samuel Paty, der blev halshugget den 16. oktober 2020 i Éragny Val-d’Oise uden for Paris for at have vist karikaturtegninger af Muhammed, mens han underviste om ytringsfrihed. Den 18-årige terrorist Abdoullakh Anzorov, der blev skudt og dræbt af fransk politi, var ikke elev på skolen, og klagen over, at tegningerne var blevet vist, kom fra en elev, der ikke havde været til stede i den pågældende klasse.