

Den kvinde, der blev filmet, mens hun skar mindebånd for israelske gidsler ned i London, er en skatteyderfinansieret ph.d.-studerende.
Kvindens navn er Nadia Yahlom, og hun hævdede, at de gule bånd fremmede tolerance over for folkedrab. Men hun lod ikke til at bekymre sig synderligt om ofrene for terroren den 7. oktober 2023 eller de lidelser, som gidslerne og deres kære har måttet udholde i over to år.
Yahlom er i øjeblikket en Arts Council-finansieret ph.d.-studerende ved Centre for Research and Education in Arts and Media (Cream) ved University of Westminster, hvor han udforsker temaet hjemsøgelse og det overnaturlige i de palæstinensiske områder, skriver The Telegraph.
Dette er altså et eksempel på, hvad de britiske skatteyderes penge bliver brugt til. Men det er næppe spøgelser, der er den største trussel i Gazastriben, det er snarere terrororganisationer som Hamas og Islamisk Jihad.
Da Yahlom blev klar over, at hun blev filmet, sagde hun:
»I kan ikke gøre det her. Jeg begår ikke nogen forbrydelse. Hvis jeg gør, kan du ringe til politiet og fortælle dem, at du har et problem med det her.«
Hendes biografi for Cream Westminster lyder:
»Nadia Dina Yahlom er en palæstinensisk-jødisk og britisk kunstner og visuel antropolog, som undersøger hjemsøgelser, overnaturlige fænomener og det bio/nekro-politiske mellem Palæstina og Storbritannien.
»Hendes forskning og praksis handler om, hvordan mennesker, artefakter og landskaber påvirkes af kolonial vold.«
Yahlom er efter sigende gift med palæstinensiske Mo’min Swaitat, som ifølge online-efterforskerne Gnasher Jew er en antisemit, der støtter terrorister. Dette er ikke blevet bekræftet, men Mo’min Swaitat nævnes af Jewish News London.
Heidi Bachram, hvis mands slægtninge blev myrdet og taget som gidsler, beskrev vandaliseringen af de gule mindesløjfer som »modbydelig.«
»Pro-Pal skar gule bånd ned i London og retfærdiggjorde deres afskyelige handling ved at sige, at Israel ’tolererer folkedrab.‘
»Det er her, løgne fører hen. At dehumanisere uskyldige gidsler, som udsættes for sult og tortur i terrortunneler. Manchester fik dem slet ikke til at tøve.«
Bachram henviser selvfølgelig til terrorangrebet på synagogen i Manchester for nylig.
Miranda Levy, en forfatter og freelancejournalist, som er jøde og har boet i London i 20 år, filmede Yahlom, da han demonterede hyldesterne. Levy nævner også terroren i Manchester.
»Jeg blev vred – det er så ufølsomt, især i betragtning af terrorangrebet på en synagoge i Manchester i sidste uge og dagens årsdag for den voldelige opstand i Israel den 7. oktober. Disse buer er til minde om mennesker, der blev taget til fange.«
Metropolitan Police efterforsker hændelsen og er i øjeblikket ved at gennemgå optagelserne for at afgøre, om der er begået nogen lovovertrædelser, herunder hadforbrydelser eller kriminelle skader.
Det er indlysende, at der begås hærværk. Men i dagens Vesteuropa ser det ud til, at man kan udtrykke sit had til Israel og jøder, som man vil, uden at blive straffet.
Et godt eksempel er det velkendte råb From the river to the sea, som i praksis er en opfordring til et nyt Holocaust.