Efter mordet på Charlie Kirk mister folk på venstrefløjen nu deres job på grund af indlæg på de sociale medier. Vil det endelig få dem til at vågne op?

Venstrefløjen har længe hævdet, at »cancel culture« er en positiv ting.

Michael Deacon i The Telegraph giver nogle eksempler. Han ser på en Rolling Stones-artikel fra 2023: Why Cancel Culture is Good for Democracy. Artiklen er et uddrag af bogen The Case for Cancel Culture: How This Democratic Tool Works to Liberate Us All af Ernest Owens.

Owens argumenterede for, at afbestillingskulturen var blevet »misfortolket« som en trussel mod ytringsfriheden.

Højreorienterede fortæller os måske, at vi i dag »ikke kan sige eller gøre noget, uden at en vred pøbel gør sig klar til at ødelægge vores karriere.« Men de tager fejl, for aflysning af kultur er faktisk en helt sund måde at håndtere »fanatikere,« der bruger »modbydelig retorik.« De, der beklager aflysningen af kultur, fortsatte han, »kan hævde, at de frygter undertrykkelse af ytringsfriheden, men det er ansvarlighed, de ønsker at undgå.«

Folk, der tilhører den skøre venstrefløj, som støtter Hamas og ønsker at udslette Israel, som elsker kønsoperationer på børn, og som ikke kan få nok af indvandring – selvfølgelig er det dem, der har ret til at definere, hvad der udgør »modbydelig retorik.«

To år senere synes mindst én skribent på Rolling Stone dog at have indset, at aflysningskulturen kan have sine ulemper. I kølvandet på mordet på Charlie Kirk har et skræmmende højt antal venstreorienterede fejret drabet på de sociale medier, og norske redaktører, som ikke anede, hvem Kirk var, var hurtige til at antyde, at han næsten fortjente at blive dræbt.

Som svar udgav Rolling Stone en artikel, der beskyldte klagerne for at være dobbeltmoralske. Det er tilsyneladende »ironisk,« at Kirks beundrere opfører sig på denne måde på grund af deres »erklærede idealer om ytringsfrihed og klager over ’aflysningskultur‘ … hykleriet er ikke mindre irriterende, fordi det er helt forudsigeligt.«

En 31-årig familiefar bliver myrdet, og en stor del af venstrefløjen fejrer drabet. Er det ikke indlysende, at alle, der støttede Kirk, reagerer? Det gør alle andre anstændige mennesker også, selv om de ikke delte Kirks politiske synspunkter.

Der har ikke været tegn på kristenkonservative optøjer i gaderne. Men mindesmærket for Charlie Kirk blev vandaliseret af en mand, som så ud til at bære den samme T-shirt som Kirks morder.

Men da den multikriminelle George Floyd blev dræbt, blev snesevis af andre dræbt i de massive optøjer, der fulgte.

De, der støttede Kirk, er ikke hyklere. For ingen af dem, der nu har mistet deres job, bliver straffet for deres politiske holdninger.

De bliver fyret for at hylde det koldblodige mord på en medborger. Dette er derfor ikke et spørgsmål om politik. Det er et spørgsmål om grundlæggende menneskelig anstændighed.

Selv det norske kvasi-kommunistiske parti Rødt indså, at Amrit Kaur gik for langt, da hun lagde et smilende klip ud på TikTok, hvor hun tilsyneladende fejrede mordet på Kirk. Kaur blev tvunget til at trække sig som leder af Rød Ungdom, og hendes politiske karriere er sandsynligvis forbi.

»Rød Ungdom tager stærkest muligt afstand fra alle former for vold og mord. Det er malplaceret at lave sjov med dette. Kaur skulle aldrig have gjort det,« siger Rødts partileder
Marie Sneve Martinussen.

Der er noget sygt ved, at folk klager over, at de er blevet kneblet, kort efter at de selv har fejret, at Charlie Kirk er blevet kneblet på en mere permanent måde.