Efter at have udsat det angreb, der skulle eliminere resterne af Teherans militære kapacitet, meddeler Trump, at det måske kommer i slutningen af ugen eller i næste uge. Og i næste uge kommer det måske ugen efter osv.

I mellemtiden forlyder det, at Revolutionsgarden, som ligger inde med den reelle magt i Iran, er i fuld gang med at rekonstituere sine affyringsramper for ballistiske missiler. Samtidig benytter de skæggede barbarer våbenhvilen til at arrestere, tortere og henrette regimets kritikere.

Enten tror Trump stadig, at han kan lave en handel med Revolutionsgarden, der sikrer, at Iran aldrig får kernevåben (og held og lykke med det), eller også har han en plan, som han naturligvis ikke indvier offentligheden i.

Imidlertid fornemmer man en foreløbig halvkvædet tvivl om Trumps strategi – eller mangel på samme – blandt tidligere entusiastiske støtter af hans krigsindsats. Det gælder bl.a. militæranalytikeren, general Jack Kean, som er regelmæssig kommentator på Fox News.

Som Kean påpeger, er krige til syvende og sidst et spørgsmål om vilje. Hvem kan holde længst ud? Hvor mange tæsk kan iranerne tage imod og stadig holde sig på benene? De iranske magthavere tror tydeligvis, at de sidder med den lange ende, fordi internt pres i USA – bl.a. forårsaget af de stigende oliepriser – vil tvinge Trump at krybe til korset (undskyld: halvmånen) og opgive det iranske eventyr.

Som Kean også bemærker, har styret i Teheran vundet en sejr, ved at Trump er gået med til en våbenhvile. Man må håbe, at barbarerne ikke vinder flere sejre, for så ser det sort ud – og ikke bare for Trump.