Én ting kan vi være sikre på, når det gælder Iran-krigen, nemlig at vi ikke rigtigt ved, hvad der foregår bag kulisserne. Hvad Donald Trump siger, er én ting. Hvad han gør, er noget andet. Vi må gætte baseret på de brudstykker, vi kan sætte sammen.

Men lige nu ser det ud til, at præsidenten har en strategi, som han tydeligvis tror vil kunne fremkalde en iransk overgivelse, der jo var hans oprindeligt erklærede mål med den militære indsats mod mullahstyret. Han har ikke oceaner af tid, for jo længere situationen forbliver uafklaret, des stærkere står hans hjemlige kritikere og modstandere. Han ved, at han har hele det demokratiske parti og dets medier på nakken, og de forsømmer ingen lejlighed til at fremstille den militære indgriben mod Teherans magthavere som fejlslagen. Trump står nu i den situation, at et flertal af amerikanerne betragter det som en fejl at være gået i krig med det islamistiske regime. Befolkningens langmodighed er kort, bl.a fordi den stadig må døje med høje benzinpriser. Og hver gang, de skal fylde benzintanken, sender de en uvenlig tanke til dem, som de holder ansvarlige for at have tømt deres lommer.

Trump meddeler, at Operation Epic Fury – altså den varme krig mod Iran – er tilendebragt, og at USA nu er gået over til en anden face af konflikten, som han har navngivet Operation Freedom. Denne manøvre medfører, at et flertal i Repræsentanternes Hus ikke kan ramme ham med The War Powers Act, som indebærer, at en præsident må indhente tilladelse af den lovgivende forsamling, hvis han vil føre krig ud over 60 dage. Nu vil han ikke føre krig, men nøjes med at besvare iranske angreb, og det kan Repræsentanternes Hus ikke forhindre ham i.

Meningen med Operation Freedom er at sikre fri passage gennem Hormuz-strædet for alle skibe undtagen iranske. Og det er der stærkt brug for, har udenrigsminister Marco Rubio netop meddelt. Flere hundrede fartøjer er fanget og kan ikke komme ud af strædet, fordi de frygter iranske angreb. Situationen er ved at være desperat for de titusinder af søfolk, som snart løber tør for mad og drikkevand. Og set fra et amerikansk perspektiv, er det om at gøre at lade skibene – mange af dem med en last af olie – passere. Det vil nemlig øjeblikkeligt betyde lavere oliepriser.

Men foreløbigt er det så som så med operationen. Kun to amerikanske krigsskibe har passeret strædet for at eskortere et par olietankere. Som økonomen og online-kommentatoren Larry Kudlow – en svoren tilhænger af Trump og hans krigsmål – bemærker, er det underligt, at Trump ikke har sendt snesevis af krigsskibe gennem strædet og dermed demonstreret, hvem der har bukserne på.

Trump meddeler nu overraskende, at han vil sætte Operation Freedom på pause, netop som han har magtmidlerne til at berøve de iranske galninges deres sidste trumfkort, nemlig at tage verden som gidsel.

Det antages, at han vil give, hvem der end trækker i trådene i resterne af Den Islamiske Republik, en chance for at indfri de amerikanske krav om nul til kernevåben, missiler og støtte til udenlandske terrormilitser. Det har han prøvet gentagne gange og er blevet afvist af et regime, der hverken er til at hugge eller stikke i. Hvad får ham til at tro, at det vil virke denne gang?

Han kan prøve nok så mange gange. Han vil aldrig kunne få de islamiske fanatikere til at afstå fra deres eksistensberettigelse, som er at ombringe enhver, der ikke bøjer sig for deres blodtørstige gud.

Trump, som jo ikke er dum, må have en udspekuleret plan, som han holder for sig selv.