Kopierede/fra hoften

USS Abraham Lincoln

Som jeg skrev i går, har danske journalister intet besvær med at afgøre, hvem der er den gode, og hvem der er den onde, i konflikten om adgangen til Hormuz-strædet. Hvis man lavede en meningsmåling blandt mediernes medarbejdere, ville udfaldet nærmest blive stalinistisk: 0,5 pct. støtter den amerikanske præsident, mens 113 pct. har en negativ opfattelse af ham. De ved altså, at alt hvad Donald Trump siger og gør, er løgn, bedrag og ondskab. Og da det er deres opfattelse, nærer de en instinktiv sympati for USA’s modstander, nemlig det iranske mullahregime.

Det er gået hen over hovedet på journalisterne, at Iran er verdens ledende statssponsor af terror. Jeg fik det bekræftet, da jeg for nogle år siden interviewede den iranske kronprins, Reza Pahlavi. Jeg spurgte ham direkte, om det var sandt, at der næppe foregår en islamisk terrorhandling noget sted i verden, uden at præstestyret har en finger med i spillet, eller i det mindste har viden om planerne. Ja, sådan er det, svarede kronprinsen.

Men nu får journalisterne et nyt problem: Iranerne har bordet en britisk tanker i internationalt farvand og slæbt skibet til en iransk havn, mens dets ejer er ude af stand til at kontakte de 23 besætningsmedlemmer. Den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, truer med “alvorlige konsekvenser”, hvis mullaherne ikke frigiver tankeren.

ANNONSE

Men hvis det er løgn, hvad Trump siger, må det samme vel gælde den britiske regering. Så det må de lige forklare.

Klar i mælet er til gengæld USA’s mest sete studievært og kommentator, Sean Hannity fra Fox News. Hvis Iran fortsætter med sine provokationer, garanterer han, at præsident Trump vil gribe ind med overvældende styrke. Det bliver ikke noget med en masse amerikanske tropper på jorden eller en langvarig krig, men et lammende slag, som kommer præstestyret dyrt at stå.

Hannitys vurdering deles af Trumps sagfører, Rudy Guiliani, der om nogen må kende præsidentens overvejelser.

Guiliani siger, at et slag mod Irans nukleare anlæg vil sætte landets atomprogram fem eller ti år tilbage, samtidig med at dets økonomi bliver ved med at forvitre som følge af de amerikanske sanktioner.

I mellemtiden, antager han, vil det iranske regime blive fældet af den voksende interne modstand.

Måske skulle journalisterne overveje at skifte hest, inden de står med bukserne nede.

ANNONSE