Mens medierne skrev, at Steve Witkoff og Jared Kushner var på vej til Pakistan, tog Trump til genmæle: “Der er ingen grund til at flyve i 18 timer for at høre noget, der ikke giver mening. De bliver hjemme. De skulle alligevel ikke have mødtes ansigt til ansigt. Men hvad sker der nu? USA sidder med alle kortene på hånden og kan vente på, at Iran kaster håndklædet i ringen.

Eller råber onkel, som det hedder på amerikansk. Indtil de beder om nåde.

Udadtil er det langt fra, hvad Iran har tænkt sig at gøre. De udtalte i eftermiddags, at USA ville mærke den overvældende magt fra Irans væbnede styrker, hvis USA ikke straks ophævede blokaden af Hormuz.

Der er intet, der tyder på, at USA vil gøre det.

Der er nu tre hangarskibsgrupper i området, noget som næppe er sket før.</p

Irans timeglas løber ud længe før USA’s. Liberale medier og demokrater siger, at USA er ved at tabe. Det ser ikke ud til at gøre det store indtryk på Trump og hans hold. De vil have kapitulation på deres betingelser: Ingen berigelse af atomvåben, udlevering af 440 kilo beriget til 60 procent, stop for langdistancemissiler og stop for finansiering af terrorgrupper i udlandet. Dette sætter en stopper for Hizbollah i Libanon. Houthierne ser ikke ud til at være interesserede i en ny krig.

Så kan der måske blive fred i Libanon, og scenen er sat for Abraham-aftalerne 2.0.

Hvis regimet i Teheran bliver så svagt, at det simpelthen vælter, vil Trump have givet USA sin største udenrigspolitiske sejr i årtier. Som historikeren Victor Davis Hansen siger: -Vi vinder igen.