Kommentar

Folk  følger med i, hvad præsidenten siger. Anti-Trump-medierne fremstiller ham som impulsiv og farlig. De har helt siden valgkampens start spået, at han ville kaste landet ud i krig. Stemmer det med det indtryk, folk får, når de ser Trump i aktion? Han gjorde noget drastisk. Medierne sagde at nu, nu kom det til at ramle. Trump havde trådt på en stolt nation, den som holdt 52 amerikanere som gidsel i 444 dage. Hævnen ville blive brutal. Så kom der nogle raketter og Trump kunne indkassere gevinsten. Hvem er det folk foran tv-skærmene fæster tillid til? Stemmer det billede, anti-Trump-medierne hamrer ind dag efter dag? Stadig flere får sympati for præsidenten. De ser han leverer varen- også i udenrigspolitikken.  Foto: youtube.com

For hver runde Trump vinder ser vælgerne og verden, at det er hans fjender på hjemmebanen som fejler. Iran trak sig, men Trump hoverede ikke. Han udviste statsmandskunst. Han leverede en klar besked til ayatollaherne: Glem drømmen om atomvåben.

Det iranske angreb var ikke den gengældelse, Iran havde truet med. Det eneste opsigtsvækkende ved den var, at missilerne kom fra Iran.

Men Iran angreb ikke den største base, som ligger nær den iranske grænse og mest betydningsfuldt: Iran havde varslet om angrebet på forhånd.

Det gav irakere, amerikanere, danskere og svenskere anledning til at søge dækning. Selv de materielle skader skal være beskedne.

-”Iran is standing down”, sagde Trump. Det betyder, at der ikke bliver nogen eskalering.

Igen har eksperterne taget fejl. De har spået, at Trumps eliminering af Soleimani var en krigserklæring, som Iran blev nødt til at svare på. Det lød som om de gassede sig ved tanken på hævnen, Trump havde i vente.

ANNONSE

I psykologien kaldes dette identifikation med aggressor. Det er noget eliten, særligt i Europa og Demokraterne i USA, har holdt på med længe: De identificerer sig med Vestens fjender og gør Trump til “villain”/forbryder.

Sveriges Radio bemærkede, at han lød mindre aggressiv end han plejer. SVT og journalisterne i de andre statskanaler, NRK; DR, BBC – som alle er anti-Trump – har skabt deres eget lukkede univers. De tror, de beskriver Trump. I virkeligheden er de indelukket i deres eget autistiske univers.

Det gør medierne til farlige aktører. De pisker stemningen op og kan forlede tyrannier til at tro at Vesten er svagere og mere splittet end det virkelig er.

Anti-Trump-medierne repræsenterer langt færre end de selv tror. I USA svinger opinionen mere og mere i Trumps retning.

Amerikanerne elsker kontante handlinger, men de kan ikke lide sejpineri. Trump ved, at hans vælgere aldrig vil tilgive ham, hvis han kaster USA ud i en ny krig med landstyrker. Slagkraft fra luften er noget andet.

Han nævnte i forbifarten, at USA er ved at udvikle supersoniske missiler, men sagde at han håbede, USA aldrig får brug for dem.

Det første Trump sagde, da han entrede talerstolen, var, at Iran aldrig vil få lov til at udvikle atomvåben. De har opsagt det ene punkt efter det andet i aftalen og står nu frit til at starte så mange centrifuger op de vil og berige uran så meget de vil.

Det er en klar melding om, hvad Iran virkelig vil og det slår benene væk under aftalen.

Trump har opfordret Storbritannien, Tyskland, Rusland, Kina og Frankrig til at vrage aftalen. Den har ikke længere nogen reel betydning.

Hans insisteren – to gange – på. at Iran ikke vil få lov til at udvikle atomvåben er en klar advarsel: Så vil Iran blive bombet, troligt af en koalition bestående af USA, Israel og Saudi-Arabien.

Europa har ikke taget ind over sig, hvor destabiliserende en iransk atombombe vil være. Det vil totalt ændre spillets karakter. Iran ville sidde inde med et Damoklessværd og jøder ville skulle leve under det, konstant. Det ville garanteret gå galt.

Det er den iranske ledelses opførsel som gør, at Trump har draget en sådan konklusion og gerne vil kommunikere den klart og tydelig.

Den iranske ledelse har spillet sine kort usædvanlig dårligt. De har ødslet bort landets resurser på eventyr i udlandet. Iranerne flest er ”fed up”. De ved hvor pengene forsvinder hen.

Regimet må opgive ambitionerne udenlands, hvis de skal have noget håb om at sænke spændingsniveauet indadtil. Hvis de fortsætter ad samme spor vil det før eller siden gå galt.

Trump har ved elimineringen af Soleimani vist at Irans handlinger har konsekvenser. Der findes en magt som er større og stærkere og den er villig til at handle.

Hvis de vestlige ”puddingnationer” havde forstået magten sprog ville de have forstået at Trump gør verden en stor tjeneste. Regimer med mænd som Soleimani giver sig ikke, hvis de ikke møder modstand. De fortsætter med at ”pushe”, mere og mere. Obama sendte ayatollaherne over en milliard dollar i cash. De opfattede det som et løfte om at der aldrig ville komme nogen reaktion.

Anti-Trump-medierne har bildt ayatollaherne ind, at de fortsat havde initiativet.

Nikkedukker som oberstløjtnant Tormod Heier, mediernes yndling, fortsætter med at snakke om at elimineringen af Soleimani var en gave til regimet som gav dem et stort handlingsrum. Så meget fejl kan man tage.

Regimets handlingsrum er kraftig indskrænket.

Trump tilbød regimet en deal: Begynd at interesse jer for befolkningens behov, stop med at drive imperialistiske krige. Så står USA klar til at slutte fred med Iran.

Men indtil det sker, vil sanktionerne stå ved magt.

Iran har også selv valget i Irak: De kan være konstruktive eller bruge proxyer – stedfortrædere – til at stikke kæppe i hjulene for USA og andre.

Trumps tone var forsonlig, men bestemt.

Han vidste, at elimineringen af Soleimani havde haft den ønskede virkning. Det viste sig at der fandtes nok ædru mennesker i ledelsen af Iran til at vide, at de ville tabe en krig mod USA.

ANNONSE

Mest læst

Landsmøder har fanden skabt

Doc-TV: Den store røde flokk