Hver gang Trump ser ud til at vinde, kommer modangrebene, der siger, at det ikke passer. Han ser egentlig ud til at tabe. Angrebene kommer fra uventet hold: Nu er det Wall Street Journal, der har en artikel i serien Trump på galehus: Han skriver og brøler til medarbejdere i timevis, som må forhindre ham i at komme ind i Situation Room, da han bare forstyrrer.

Beskrivelsen passer så dårligt til det, vi ser dagligt på pressemøder i Det Hvide Hus og på plænen udenfor eller på landingsbaner: Aldrig har USA haft en præsident, der har været mere tilgængelig for pressen, også den del, der ikke kan udstå ham.

Vi har observeret Trump på tæt hold helt siden krigen startede den 28. februar og selvfølgelig længe før, og har kunnet se hans udtalelser op mod det, der virkelig har udspillet sig. Det ville ikke have været muligt for Trump at holde bolden i luften, hvis han i virkeligheden faldt på næsen hver dag. Det er det, medierne forsøger at overbevise os om. De tror ikke, vi har øjne i hovedet.

Wall Street Journal leverer et angreb, der er skåret efter samme mønster som New York Times. WSJ er en Rupert Murdoch-avis. Måske frygter han, at Trump skal klare at vinde midtvejsvalget, hvis han lykkes i Persiabugten?

Hvis Trump formår at indgå en aftale med Iran, hvor de opgiver atomprogrammet, langtrækkende raketter og proxy-grupper i udlandet, vil han have vundet en sejr, der gør ham nærmest uovervindelig. For på denne sejr kan han bygge en ny Abraham-aftale, en Abraham 2.0, der også inkluderer Saudi-Arabien. Da vil Trump gå ind i historien som den store fredsskaber, og det kan Murdoch, New York Times, Washington Post, CNN, NRK og Udenrigsministeriet ikke leve med.

Pavens plutselige udfald bekræfter, at der findes en sådan koalition, der frygter en Trump-sejr. De er ikke længere på USA’s side og dermed blotter de sig selv. Amerikanerne ser dem for hvad de er: Brønnpissere.

USAs præsident Donald Trump har truffet vigtige beslutninger om krigen i Iran på en sleiven måde uden indspil fra sine rådgivere, og var ivrig efter en våbenhvile for at tackle de stigende brændstofpriser, ifølge en rapport fra The Wall Street Journal.

Gennem hele krigen var Trump optaget af taktiske tal som hvor mange iranske mål der blev ødelagt, og kunne lide at se optagelser af spektakulære eksplosioner i Iran, siger amerikanske embedsmænd.

Da han fik at vide, at to amerikanske piloter var blevet skudt ned over Iran, skreg Trump til sine medarbejdere «i timevis», ifølge rapporten.

Hans team holdt ham væk fra situationsrummet, fordi «de mente, at hans utålmodighed ikke ville være til hjælp», ifølge en højtstående embedsmand i administrationen.

Her er der visse talepunkter, der går igen. At Trump begyndte dagen med at se videoer af pulverisering af iranske mål. Det var sådan, han skaffede sig information om krigen. At de måtte holde ham væk fra situationsrummet minder om beskrivelsen i The Beast den 6. januar 2021: Trump ville ikke køres tilbage til Det Hvide Hus og forsøgte at overtage styringen af bilen. Vidnet Cassida Hutchinson har senere indrømmet, at dette var hørsagn, og hun er under efterforskning. Men medierne skreg hendes vidneudsagn ud.

Alle disse historier fører frem til en konklusion om, at Trump er ustyrlig og før eller senere må lægges i en tvangstrøje, fysisk eller i overført betydning: Afsættes i henhold til det 25. forfatningstillæg.

Trump har sit eget sociale medie, hvor han tweeter døgnet rundt som i sin første periode. Men denne gang er der ingen, der kan få ham ned. Hans modstandere spiller derfor det ultimative kort: Gud. De mener, at Trumps meldinger er blasfemiske, og paven har grebet ind for at give disse fordømmelser tyngde.

Efter at den anden pilot blev reddet i en dramatisk amerikansk redningsaktion, kom Trump med en række trusler på Truth Social. Påskedag morgen skrev Trump: «Åbn det forbandede sund, I skøre skiderikker, ellers kommer I til at leve i helvede», og afsluttede med «Priset være Allah».

Republikanske senatorer og kristne ledere ringede til Det Hvide Hus den dag, bekymrede over, at præsidenten brugte vulgært sprog og et muslimsk ordsprog påskedag, ifølge rapporten.

Trump fortalte en rådgiver, at han selv havde fundet på Allah-sætningen for at skræmme iranerne til forhandlingsbordet ved at fremstå som ustabil.

Hans trussel om, at «en hel civilisation vil dø i aften» nogle dage senere, blev også fremsat spontant uden koordinering med rådgivere, ifølge regeringsembedsmænd, og var endnu et træk fra Trump for at forsøge at skræmme iranerne og få dem til at indgå en aftale.

Spørgsmålet er, om paven forstår de rammer, han opererer inden for, eller om han risikerer at gøre sig selv til grin. Først kommer demokraterne og de liberale medier og vil have, at Amerika skal tabe krigen for at få ram på Trump. Deres hensigt er alt for tydelig. Paven har ingen afstand til dem og går derfor i samme fælde.

Medierne falder tilbage i velkendte spor: De fremstiller Trump som svag. Alle de liberale medier brugte TACO, at Trump truede og derefter trak sig. Dette har været en del af hans forhandlingstaktik i alle år. Alligevel nægter medierne at se det.

Trumps hyppige telefoninterviews med pressen blev heller ikke koordineret med hans presseteam, som havde rådet ham til at reducere sine medieoptrædener på grund af de modstridende budskaber, han sendte ud. Han fulgte rådet en kort stund, men vendte derefter tilbage til at tale med flere medier hver dag.

Hans seniorrådgivere pressede ham til at holde en tale, men Trump var skeptisk, hedder det i rapporten. «Hvad skulle han sige? Han kunne ikke erklære sejr. Han vidste ikke, hvor det bar hen», rapporterer Journal. Til sidst holdt han talen den 1. april, men præciserede ikke, hvordan krigen ville ende, eller gjorde meget for at øge støtten.

Trumps styrke er, at han taler med alle medier. Det kan selv et barn se. Budskabet skifter, fordi situationen skifter. Trump har holdt flere taler, hvor han kommer ind på Iran. Journalisterne er som børn: De vil vide programmet for krigen, om den er på rette spor, og hvornår den vil slutte.

Uanset om Trump hamrer eller bliver hamret: Han bebrejdes, fordi han styrer landet. Han får også skylden for, at Demokraterne forsøger at vælte hele krigen. De foretrækker, at ayatollaherne vinder.

Da Trumps frist nærmede sig – hvor Iran måtte gå med til forhandlinger eller risikere, at deres civilisation blev ødelagt – var Trump optaget af andre emner, fortæller rådgivere til mediet, blandt andet valgkampen i delstaten Indiana, midtvejsvalget i USA, kunstig intelligens og kryptovaluta. Når det gjaldt Iran, bad han sine nærmeste rådgivere, deriblant udsending Steve Witkoff, om ganske enkelt at presse Iran til at indgå en aftale.

Trump har forsøgt at flytte opmærksomheden over på projekter, der ligger ham på sinde, blandt andet renoveringen af balsalen i Det Hvide Hus og 250-årsjubilæet for USA’s uafhængighed, siger rådgivere.

Trump har formået at jonglere med krigen og en masse andre sager i to måneder. Han er ikke nådig over for NATO-allierede, der sad på hegnet.

Det er klart, at han må bringes ned, før han bliver for magtfuld.

Det er Times of Israel, der har læst WSJ-artiklen. TOI er også en avis, der er imod Trump og allieret med Demokraterne.

https://www.timesofisrael.com/liveblog-april-19-2026/