Mette Frederiksen var ikke i Davos, og det var hendes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen heller ikke. At sidde på sidelinjen er noget helt andet end at være fraværende. Lars Løkke hørte ikke engang talen; Folketinget havde arrangeret et møde i Udenrigspolitisk Nævn på samme tidspunkt. Det var en denostrativ kold skulder, som verden lagde mærke til.

Mette burde have ladet sig fotografere sammen med Trump, mens hun smilede. Trump rækker altid en hånd ud i situationer som denne, uanset hvor anspændt situationen er.

Hvad var det, den danske regering forsøgte at bevise?

Skylder de ikke det danske folk at stå op for nationen? Det virker mærkeligt at gøre krav på rigsfællesskabet, men samtidig ikke være på plads til at forsvare det.

Lars Løkke siger, at Danmark vil holde sig til de aftaler, der er indgået. Det vil i første omgang sige den arbejdsgruppe, som han og JD Vance og Marco Rubio blev enige om.

“Danmark holder vores aftaler. Den aftale, vi indgik i Washington i sidste uge med hans vicepræsident og udenrigsminister, er, at vi indleder drøftelser på højt niveau,” svarer Lars Løkke Rasmussen.

<blockquoteDrøftelserne, understreger han, kommer til at handle om at se, om Danmark og Grønland kan komme USA i møde – men med respekt for de røde linjer – Grønlands suverænitet.

“Vi vil overholde de aftaler, vi har indgået. Og vi har en aftale om, at vi skal i gang ret hurtigt,” siger Lars Løkke.

Som det mindre parti bør Danmark udnytte alle muligheder for kontakt og for at sælge sit budskab. Fravær kan tolkes som svaghed og manglende selvtillid.

Nu fik Trump hele scenen for sig selv sammen med Børge Brende. Tænk, hvis det havde været Trump og Mette Frederiksen, der havde siddet der.

Det ville have været en demonstration af Danmarks udstrakte hånd og venlighed. I stedet gav hun både Trump og mødet en kold skulder.

Det var dumt. Mette F lod en unik mulighed gå fra sig. Det kan hun komme til at fortryde bittert.