Tavle

Belgisk politi har ransaget EU’s egen udenrigstjeneste, og anholdt tre personer mistænkt for bedrageri.

Operationen var en del af en efterforskning af mistænkt misbrug af EU-midler.

Myndighederne foretager anholdelser i Bruxelles og Brugge i den seneste skandale, der har ramt EU, skriver Euractiv.

Belgisk politi ransagede tirsdag, EU-Udenrigstjenesten i Bruxelles, Europakollegiet i Brugge, samt private hjem.

Tre personer er blevet anholdt og skal afhøres mistænkt for indkøbssvindel, korruption og kriminel interessekonflikt.

Dette drejer sig blandt andet om korruption og bedrageri i forbindelse med indkøb. EU-Udenrigstjenesten er formelt under ledelse af EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas..

EUAS (European External Action Service) er EU’s diplomatiske tjeneste.

Razziaerne er den seneste store skandale, der har ramt EU-institutionerne, og vil øge presset på Europakollegiet og dets præsident, Federica Mogherini, der tidligere ledede EU-Udenrigstjenesten, og i år begyndte sin anden femårige periode i Brugge. Mogherini er en tidligere udenrigspolitisk chef for EU.

I den periode, hvor de formodede kriminelle handlinger angiveligt fandt sted, blev EU-Udenrigstjenesten ledet af socialisten Josep Borell, en tidligere udenrigsminister i Spanien. Borell var EU’s udenrigspolitiske chef fra 2019 til 2024, indtil Kallas overtog.