Nyt

Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, advarer Danmark mod et fremskudt forsvar på Bornholm, der kan true Kaliningrad.

“Bornholm har været en fredens ø i mange år, og selv under den kolde krig var øen ikke et sted for militære forberedelser, hvilket bidrog til stabiliteten i Østersøregionen. I dag bruges øen imidlertid af Danmark til at skabe trusler mod Ruslands sikkerhed, herunder Kaliningrad-regionen,” sagde ambassadør Vladimir Barbin ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Statsminister Mette Frederiksen meddelte onsdag, at Danmark vil anskaffe langtrækkende raketter. Samtidig bliver der sendt et regiment soldater til Bornholm. Rusland opfatter begge dele som truende. De hævder, at det blev aftalt efter krigen, at Bornholm skulle demilitariseres.

Svalbard kan være en parallel til Bornholm. Rusland kan øge presset i områder, hvor der har været lav spænding, og henvise til oprustning på den vestlige side. Det kan åbne døren til en spiral.

 

https://jyllands-posten.dk/international/ECE18553333/rusland-har-taget-et-nyt-skridt-i-forhold-til-danmark-jeg-er-seniorforsker-men-ogsaa-borger-og-jeg-kan-da-godt-vaere-bekymret/