

Da de danske jobcentre/(NAV i Norge), fandt ud af, at de i flere år ikke havde bistået en eneste person til at få et job, fant de frem sparekniven for alvor.
(ARENDAL, NORGE): I en fyldt café var det danskerne, der havde ordet. Budskabet var krystalklart: Luk NAV.
Det er nu 20 år siden, at NAV-reformen blev igangsat, med det mål at få folk fra ydelser til arbejde. Resultatet? Tværtimod. Andelen uden for det norske arbejdsliv er steget støt, og nu er over 700.000 mennesker udenfor. Væksten blandt unge er særligt dramatisk.
Det er et sygt samfund, der holder 700.000 mennesker uden for arbejdslivet. Tallet er nogenlunde det samme i Danmark som i Norge. Vi kæmper med de samme problemer, siger NHO-direktør Kenneth Stien.
Panelet i Arendal var enstemmigt: NAV har ikke gjort sit arbejde. Alligevel blev én ting ikke nævnt: den enorme indvandring i perioden. Siden reformen blev indført, har Norge haft en nettoindvandring på 650.000-730.000 mennesker, ifølge Statistisk sentralbyrå.
Ingen kan sige, at det her er gået godt. Hele styringsmodellen skal ændres. Tankegangen er bygget mere på mistillid end på tillid, siger Merete Øiestad Jonas fra Forbundet Styrke.
I sin nytårstale annoncerede den danske statsminister, Mette Frederiksen, at de danske jobcentre ville blive lukket ned. Nu er de allerede i gang.
Vi skal have gulerod og pidsk på plads, som vi siger på dansk. Det er absolut nødvendigt at bruge det i hele systemet, sagde Lars Jannick Johansen, administrerende direktør for Den Sociale Kapitalfond.
Den danske reform indebærer færre ordninger, færre bureaukrater og et enklere system – med en prislapp på 2,7 milliarder kroner i besparelser.
Årsagen til at indføre den danske reform nu, er, at danskerne oplevede, at jobcentret i København i 2021 ikke havde skaffet en eneste person et job. De var blot en bureaukratisk mølle for at få tildelt ydelser, siger Thomas Helt fra WeCare Holding.
Kjøp «Fyrsten» av Machiavelli fra Document her!