Kommentar

Politik er blevet et cirkus. Hvem har det bedste show? Er vælgerne blevet træt af den siddende regering? Venstre fik et stærkt valg med tanke på hvor længe det har regeret. Men Dansk Folkeparti blev slagtet af vælgerne. Foto: Youtube

Politik har altid bestået af løfter, men i dag er det vanskeligt at skelne tomme løfter fra ægte. Hvis mange nok er enige om de tomme, fremstår de som ægte. Det økonomiske system diskuteres ikke. Det er antinationalt. Loyaliteten ligger ikke hos danskerne. Kurtisering er noget andet end at tjene.

Det danske valg sender forvirrende signaler. Udenlandske medier siger det er en sejr for deindvandringsskeptiske partier og at vælgerne flygter fra Dansk Folkeparti fordi de har svigtet jobbet.

Samtidig vil venstrefløjen ikke snakke om at Socialdemokratiet har krydset en grænse og givet Dansk Folkeparti ret i indvandringsspørgsmålet. Generalsekretæren i det norske Arbejderpartiet, Kjersti Stenseng, som var valgvagt for Socialdemokratiet, hopper derfor over den del og snakker hellere om at ulighederne og uretfærdighederne er steget under de borgerlige.

ANNONSE

Det er det Ap, og de andre på venstrefløjen, også kan lide at snakke om: Ulighed. Men kun den økonomiske, ikke den kulturelle.

Det Ap antyder, er at de står for den samme politik, som de borgerlige når det gælder om at skabe ulighed. Venstresiden vil bare bruge lidt flere penge til udligning.

Begge fløje bruger enorme summer på at købe sig fred med de nye indvandrergrupper, i særdeleshed muslimerne.

Det er vanskelig for folk at forstå at hele det politiske establishment fører en politik som skaber større ulighed.

Tucker Carlson havde en fantastisk åbning i nat: Han snakkede om økonomisk nationalisme – Steve Bannons favoritord.

Politikerne tjener ikke længere folket. De tjener de store transnationale selskaber, som er amerikanske kun af navn, ikke af gavn. Han nævnte selskab på selskab som har eksporteret jobbene til Mexico og Canada, med tab af arbejdspladser i USA som resultat. Forbrugerne får lidt billigere varer og selskaberne tjener meget mere end de ellers ville have gjort. Mange af dem betaler heller ikke skat i USA.

De kender kun til loyalitet en vej: Til aktionærerne, som ofte er udlændinge.

Det hele er bluff og bedrag af almindelige menneskers tillid. Trump forstod mekanismen og erklærede at han ville tage jobbene hjem.

For det er han blevet forhadt.

Begge de to partier går ind for liberalisme og toldfrihed. Men med fri bevægelse af penge, varer og tjenesteydelser vil de store selskaber have interessefællesskab med lande, hvor lønniveauet er lavere og rettighederne færre – de to ting hænger ofte sammen.

Politikerne vælger at holde mund om at rigdommen kommer fra arbejdere, som tjener dårligt og har færre rettigheder. Det er de samme mennesker som snakker højt om humanisme og om at tillade indvandring.

Det handler ikke om humanisme, det handler om at skaffe billig arbejdskraft og for Demokraterne – nye stemmer.

Dette er et så kynisk spil at det er vanskelig at tro det ved første blik. Men når man først får forklaret dynamikken er det klart som blæk: Den frie bevægelighed er en maskine som skaber rigdom for de store selskaber og eliten som betjener og styrer dem. Vanlige folk har fået tildelt en bestemt rolle: lavtlønnet arbejde for Amazon eller job som er gået til Mexico eller Kina.

Republikanerne har endnu ikke lært lektien. Deres leder i Senatet, Mitch McConnell, er imod den told, Trump vil pålægge varer produceret i Mexico.

I virkeligheden er disse politikere mod deres egne borgere. Det er derfor de snakker så højt og varmt om det nye fællesskab.

Steve Bannons hensigt var at bevidstgøre folk om, hvad de udsættes for: I længden kan folk ikke bedrages.

I Norge er den grønne omstilling på rekordtid blevet kortet alle vifter med. Det trumfer alt. Medierne hamrer løs med MDG, Verdensmiljømålene.

Medierne ved at de ikke har formået at opdrage vælgerne på indvandringsområdet. Men det grønne skifte er noget andet. Det slår alt andet.

Derfor ligger der et element af magt i bompengene: Folk skal lære at bøje nakken. Man vil etablere et princip, hvor folk lærer ikke at mukke.

Dette samfund forvaltes af en elite, der sørger for sig selv. Den lukker sig om sig selv og ved hvordan man holder bolden i luften.

Lars Løkke Rasmussen indså at det spidser til. Han forstod at der må fremkomme noget nyt som kan redde det bestående system. Derfor foreslog han en koalition på tværs af blokkene. Det er logisk for en, der tænker i bevaring af magten. Men der gik grænsen for Mette Frederiksen.

Forskellen er Frederiksens økonomiske politik: Hun må søge støtte hos partier, som tænker mere traditionelt socialistisk: Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Radikale Venstre er mere liberale i økonomien, men fuldstændig gale på indvandrings- og miljøområdet. Frederiksen får derfor en meget vanskelig opgave med at forlige modstridende interesser.

Liberalistenes tankegang er mest interessant: De vil have konkurrence på markedet og samtidig bruger de import af kulturer som alle kan se, er uforenlige med Danmark, som bevis på deres humanisme. Markedets hensynsløshed kompenseres med godhed.

Det er hvide, veluddannede, sekulære mennesker som driver befolkningsudskiftningen i Vesteuropa fremad.

De har råd til at holde de negative konsekvenser stangen og de producerer en fortælling som gør at skyggesiderne ikke kommer frem.

Det er fascinerende at se hvordan vælgerne lader sig lure igen og igen.

Danmark har en stor klasse som kører spillet helt bevidst: De ved godt de er antinationale. De ser ingen modsætninger mellem at gå ind for en liberaliseret indvandringspolitik og at sende egne børn i privatskoler. Dette hykleri vil også blive stærkere i Norge. Private løsninger er privilegier, eliten giver sig selv, fordi de er så generøse på andres vegne.

Hvor længe holder det?

Det hele nærmest tigger og beder om en reaktion. I Danmark hed det Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Nye Borgerlige kom ind med fire mandater, men får ikke magt til at skaffe sig indflydelse overfor en borgerlig regering. Stram Kurs kom ikke ind.

Vælgerne udviser en skizofren opførsel. De stemmer partier ind som vil svække det nationale forsvar på alle områder. Der bliver “mindre Danmark”.

 

 

 

ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle