I 1611, under en ekspedition for at finde Nordvestpassagen, blev opdagelsesrejsende Henry Hudson og hans søn sat i søen af hans mytteristiske besætning. Deres skæbne var ukendt, men rejste tabuet om kannibalisme. Collier hentyder til dette ved at placere Hudson, der stirrer uhyggeligt ud på betragteren som Dantes ›Ugolino‹ af Joshua Reynolds, 1773. Ugolino, der er fængslet sammen med sine sønner, spiser dem for at overleve, selvom det er forgæves, og alle ender med at dø. Her forbliver det vidtstrakte arktiske landskab uberørt af det skræmmende menneskelige drama. Colliers publikum bemærkede værkets relevans for de igangværende arktiske udforskninger og søgen efter Nordvestpassagen.

Hvad er det? Er det internationale konventioner, proklamationer fra FN eller EU? Er det regeringserklæringer ? Er det lovparagraffer, domme i Højesteret ?

Slet ikke. Frihed er, når folk kan gå i Brugsen eller spise en pølse på torvet og sige, hvad de vil uden at blive overvåget af statens sikkerhedspoliti – om det så kalder sig antiracistisk, globalistisk, prohomoistisk, klimavenligt, eller hvad der nu er oppe i tiden. Alle disse ideologier er skalkeskjul for den herskende klasses bestræbelser på at kontroller meningsdannelsen og få folk til at stemme, som den vil.

Jeg er i den forbindelse ked at at skulle citere gamle Karl Marx: De herskende meninger er den herskende klasses meninger.

Den herskende klasse har tjenere i egenskab af skriverkarle, tv-stjerner og intellektuelle, der gør sig til af at være den højeste fornuft og den ultimativt objektive sandhed. Herom kan der ikke herske tvivl, for alle danske medier står sammen i forsvaret for deres verdensforklaring, og enhver tvivler eller opponent er højreafviger og ekstremist. Der er også penge i at mene det samme som alle andre, og man kan få lov at skrive i Weekendavisen.

Frihed er imidlertid ikke enighed, men oprør mod enigheden.

Gad vist om den kan overleve i en tid, da alle er enige.