Hvad er der galt med følgende udsagn: Efter Ursula von der Leyens vellykkede mægling har Indien og Pakistan indvilget i at afstå fra yderligere militær konfrontation, der truede med at føre til atomkrig?

Det sidste er sandt nok, men det første er rent digt. EU-chefen har ikke tilstrækkeligt med muskler eller vilje til at kunne udrette noget i den virkelige verden. EU er store ord og fedt flæsk og gør sig mest gældende ved at bruge borgernes penge, indskrænke ytringsfriheden og forbyde ”højrefløjen”.

Den pakistansk-indiske våbenstilstand er som sædvanligt kommet på plads efter amerikansk indgriben.

Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio meddeler, at han og vicepræsident JD Vance har ført samtaler med politiske og militære ledere i begge lande, og han er nu glad for at kunne fortælle, at Indien og Pakistan øjeblikkeligt vil indstille kamphandlingerne og indlede forhandlinger for at løse en række problemer, der har plaget det gensidige forhold siden 1948.

Min kommentar (LH): Hvis parterne skulle beslutte at bryde aftalen – og det plejer krigsivrige stater at gøre – vil de som det første ringe til Washington og tigge Donald Trump om at hjælpe dem ud af miseren.

Vi skal dog ikke regne med, at Trump får ros i de vestlige statsmedier, der fortsat vil beskrive ham som ”menneskeligt affald” og noget, som katten har slæbt ind. De lever af det.