Indien har besvaret Pakistans overlagte mord på turister i Kashmir med missilangreb på terroristernes arnesteder. Ingen militære installationer er blevet ramt. Pakistan, hvorfra mordene blev beordret, truer med gengældelse.

Både Indien og Pakistan (det betyder de renes land) har kernevåben, så det kan blive muntert.

Det er, som det har været i 1400 år: Hvor der er muslimer, er der krig og vold. Allahs mænd må ikke leve i fred med ikke-muslimer, for det står i Koranen – Lars Løkkes godnatlæsning, som han har besluttet, at man ikke må grine af.

Det er nu ikke det mest opsigtsvækkende, for det er en gammel historie. Islamiske krigere har siden 600-tallet udryddet millioner af indere.

Det bemærkelsesværdige er, at verdens opmærksomhed atter rettes mod USA. Alle spørger, hvad præsident Trump kan eller vil gøre for at dæmpe gemytterne. Hvorfor er der ingen, der opfordrer Ursula von der Leyen til at sætte foden i gulvet og forlange fred? Hvorfor ringer ingen til Moskva eller Beijing? Hvorfor opfordrer ingen Mette Frederiksen til at gribe ind? Hvorfor skal det altid – som i Ukraine og Gaza – hænge på amerikanske præsidenter?

Det er, som om verden ikke er blevet voksen, men altid forventer, at far kommer hjem og sætter tingene på plads.

Samtidig føler verden sig berettiget til at skælde Trump huden fuld. Men det må far finde sig i.