Kommentar

Det er næppe en tilfældighed, at det nystiftede britiske Reform-partis spidskandidat til parlamentsvalget, Nigel Farage, og partiets formand, Richard Tice, i dag valgte at præsentere deres valgudspil i Wales. Den selvstyrende landsdel har været en sikker Labour-bastion i årtier, og ved at holde pressemøde netop her, demonstrerer Reform, at dets mål er at blive den reelle opposition til Arbejderpartiet, som med stor sikkerhed kommer til at danne den kommende regering.
Det har naturligvis styrket Reforms selvbevidsthed, at det ifølge en netop gennemført meningsmåling ligger foran De Konservative – en utænkelig situation for blot få måneder siden.
Farage har dog ingen ambitioner om at vinde parlamentsvalget. Planen er at sikre sig et fodfæste i Westminster med henblik på at vinde i 2029, hvor det næste valg senest skal finde sted. I øvrigt ser han ingen forskel på Labour og De Konservative, der begge lover og lover og aldrig indfrier deres løfter.
Det gælder bl.a. indvandringen, som de gang på gang forsikrer at ville begrænse. Det modsatte sker, og Nigel Farage siger derfor, at det kommende valgs hovedtema bliver den løbske indvandring – helt i tråd med hans beskrivelse af Reform som et patriotisk parti, der er stolt af Storbritanniens historie.
På andre områder kalder han sit nye parti ”radikalt” – naturligvis ikke i dansk forstand, men i overensstemmelse med ordets oprindelige betydning.
Der skal gøres op med den vanvittige klimapolitik. Den har ikke noget med klimaet at gøre, men flytter blot CO2-udledningen – og dermed arbejdspladserne – fra Storbritannien til andre lande.
Skatterne skal sænkes i bunden, og de dårligst stillede skal helt slippe for at betale skat. Det vil, siger partiet, animere modtagere af offentlige ydelser til at supplere deres pensioner med nogle timers arbejde til gavn for dem selv og samfundet. I øjeblikket er der ingen tilskyndelse for arbejdsføre til at give et nap på arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig.
Reform vil også skære radikalt i de oppustede offentlige systemer, der sluger stadigt flere penge uden at levere en bedre vare. Og hvordan ville partiet bære sig ad med det? blev der spurgt.
Nigel Farage og Richard Tice har begge en fortid fra forretningslivet og fortalte, hvordan man bærer sig ad i private virksomheder: Chefen beordrer mellemlederne til at skære så og så meget på udgifterne, uden at det går ud over kvaliteten af produkterne eller ydelserne. Og kan de ikke det, bliver de fyret. Kan man blot spare fem pund pr. hundrede, vil det få særdeles gavnlige konsekvenser for samfundsøkonomien.
Det kan lyde som ”højreorienteret”, men Reform præsenterer sig som partiet for den lille mand – ham og hende – som Labour og De Konservative betragter som stemmekvæg og i øvrigt som et irritationsmoment mellem valgene.
Det skal blive spændende at se, i hvor høj grad Reforms politik slår igennem, når vælgerne går til stemmeurnerne den 4. juli.
ANNONSE