Knap har jeg sat mig i stolen på hendes kontor, før jeg bliver præsenteret for et faretruende stykke papir. “PÅLÆG Du har overtrådt vilkårene for din betingede dom” står der med stor skrift øverst på meddelelsen.

Jeg har de seneste gange haft lidt svært ved at møde til tiden, når jeg skulle udføre samfundstjeneste. Min motivation er i bund. Sandsynligvis fordi jeg er ganske tæt på at være færdig.

En enkelt dag kom jeg 45 minutter for sent. Jeg blev som tidligere beskrevet fanget i et meningsløst Facebookskænderi med Martin Kasler. Jeg kan ikke bebrejde Kasler noget, selvom han er både trættekær og ovenud irriterende. Det var en ren overspringshandling fra min side. Med det resultat at jeg kom alt for sent ud af døren.

Nu har jeg blokeret Martin Kasler, så lige den overspringshandling er jeg fremtidssikret imod.

Det korte af det lange er, at jeg fik at vide, at jeg ikke har seks timer tilbage af min samfundstjeneste. Men 10 timer og 45 minutter. To af timerne skyldes angiveligt en udeblivelse. Det kan jeg ikke forstå skulle være rigtigt, da jeg har ført et nøje regnskab med mit ugentlige fremmøde.

Men det var under alle omstændigheder ikke noget, jeg gad at diskutere, da jeg uagtet det faktuelle omkring denne udeblivelse, som jeg bestrider, er ganske tæt på målet – aftjeningen af de 80 timers samfundstjeneste. Og om dette mål nås om seks timer eller 10 timer og 45 minutter er en detalje i en større sammenhæng.

Jeg aftalte med den tilsynsførende, at jeg arbejder tre timer i stedet for to timer de kommende gange. Det betyder, at jeg – hvis alt går vel (!) – er færdig med min samfundstjeneste på torsdag om 14 dage. I stedet for på tirsdag om halvanden uge. Det synes til at leve med.

Min tilsynsførende indskærpede mig desuden, at min lemfældige omgang med mødetiden kan føre til, at jeg ikke fremover kan blive idømt samfundstjeneste, men i stedet vil blive idømt en ubetinget straf.

Jeg svarede lidt kækt, at jeg bestemt ikke regnede med, at anklagemyndigheden vil være i stand til at få mig dømt i sagen vedrørende de fem satiriske memes, som anklagemyndigheden og journalist (nuværende spindoktor for Dansk Folkeparti) Asger Juhl mener, jeg har postet på Facebook. Men hvem ved. Vildere ting er sket i det danske retssystem.

Min tilsynsførende sagde, at jeg reagerede ret roligt på kriminalforsorgens tilkendegivelse af, at jeg mangler 10 timer og 45 minutter og ikke seks timer. Det har hun ret i. Men der er ikke rigtig andre at give skylden end mig selv. Jeg er vitterlig kommet for sent (selvom jeg også har arbejdet over nogle gange).

Desuden skal man ikke underkende det faktum, at den, der lever stille, lever godt. Og den, der ikke skriver om sine oplevelser med samfundstjeneste offentligt på Facebook, flyver under radaren hos kriminalforsorgen. Mens den, der helt åbenlyst, beskriver, hvordan han nogle gange kommer for sent, naturligvis ikke kan påberåbe sig den samme anonymitet, hvad angår systemets årvågenhed og kontrolforanstaltninger.

Nu er det, som det er, og jeg ser frem til at få det afsluttet i god fred og orden.
Vi aftalte ikke nogen ny tid hos kriminalforsorgen. Enten var det en forglemmelse fra den tilsynsførendes side, at hun ikke bookede en ny tid. Eller også er jeg færdig med det forløb. 11 samtaler er også en del. Mine forbrydelsers omfang taget i betragtning.

På vej hjem fra kriminalforsorgen blev jeg ramt af en helt rimelig længsel efter at være god imod mig selv. Jeg huskede pludselig tilbage på min læges ord i begyndelsen af 00’erne, hvor jeg havde en depression. “Husk at være god ved dig selv. Der er sikkert ikke andre, der er det.”

Jeg gik derfor ind i Pilegaards Antikvariat og Mønthandel for at købe Alexander Solsjenitsyns roman En dag i Ivan Denisovitjs liv og Gulag Øhavet (i seks bind) om livet i de sovjetrussiske fangelejre. Ingen af titlerne var imidlertid på lager, så jeg blev skrevet på venteliste. Og jeg måtte nøjes med en lidt tarvelig lille biografi om Solsjenitsyn til 50 kroner.

På vej ud faldt jeg over Bent Falberts bog Provo om kunstneren Jens Jørgen Thorsen. En bog jeg læste, da den udkom. Men som måske fortjener en genlæsning. Den kom i hvert fald med i posen.