Nyt

Det har længe været en kendt sag, at Det Radikale Venstre appellerer til stemmerne hos utilpassede muslimske indvandrere. Et medlem hos partiets ungdomsorganisation går nu skridtet videre i det, der kan tolkes som decideret støtte til islamisk terror.

I kølvandet på det muslimske terrorangreb i Israel, der har kostet mere end 1200 uskyldige mennesker livet – herunder babyer, børn, kvinder og mænd – går et centralt medlem hos Radikal Ungdom på det sociale medie X (tidligere Twitter, red.).

Ask Ellebjerg, der er hovedbestyrelsesmedlem, beskriver terrorgruppen Hamas som en “frihedsorganisation”.

Den væbnede gruppe Hamas optræder på USA’s og EU’s terrorlister, og islamisterne har tidligere henrettet mennesker for at være homoseksuelle.

Netop LGBT+-segmentet har historisk en særlig plads i Det Radikale Venstres politiske målsætning.

Den radikale ungdomsaktivist, Ask Ellebjerg, slår også fast, at “staten Israel burde ikke eksistere.”

Dette udsagn kan tolkes sådan, at den radikale partisoldat vil udrydde Israels jødiske befolkning. Der menes at bo mellem ni og 10 millioner mennesker i Israel. Størstedelen er jøder. I forbindelse med Anden Verdenskrig blev der udryddet mellem fem og seks millioner jøder.

ANNONSE

Både terrorgruppen Hamas og et centralt medlem af Det Radikale Venstres ungdomsparti ønsker at slette Israel fra landkortet.

“Hvorfor skulle de (palæstinenserne, red.) dog opgive kampen for at fjerne Israel,” lyder det retoriske spørgsmål fra Ask Ellebjerg på det sociale medie X i efteråret 2023.

Ask Ellebjerg førte valgkamp for Det Radikale Venstre i forbindelse med folketingsvalget i november 2022. Han er næstformand for ungdomspartiets lokalafdeling på den københavnske vestegn.

“Med flere radikale får vi et bedre Danmark,” lød det fra Ask Ellebjerg under valgkampen i oktober 2022.

I skrivende stund er den radikale Ask Ellebjerg ikke anholdt af politiet for at opildne til terror og folkedrab på jøder.

 

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag