Kopierede/fra hoften

Der er intet patriotisk ved en amerikaner, der hejser det ukrainske flag. Der er heller ikke noget forræderisk ved at rejse kritiske spørgsmål om Amerikas ubegrænsede støtte til en fremmed nation i en fjern krig.

Det skriver Michael Gfoeeler og David H. Rundell i Newsweek. Gfoeeler har tjent USA i udenrigstjeneste i 26 år, og Rundell har været USA’s ambassadør i forskellige lande i tre årtier. Ingen små drenge, med andre ord.

Skribenterne mener, det er vigtigt at erkende, at Ukraine ikke kan vinde en krig mod Rusland uden massiv bistand fra især USA. Det her er ikke pro-russisk, det er pro-reality, mener de.

ANNONSE

De peger på, at Bakhmut har været et centrum for krigen, der eskalerede den 24. februar 2022, men har været i gang siden 2014. Bakhmut er en stærkt befæstet by med kontrol over vigtige forsyningslinjer. For fem måneder siden forudsagde forfatterne, at Bakhmut ville falde, og de havde ret, selvom de indrømmer, at det tog længere tid end forventet.

It took longer than we expected, but this defeat has made it even less likely that Ukraine can reestablish its 2014 borders without the direct intervention of NATO troops.

Ukrainerne har ydet en heroisk indsats i forsvaret af Bakhmut. Men dette har også resulteret i store tab, hvor Ukraine har mistet mange af sine mest erfarne soldater. Disse kan ikke umiddelbart erstattes af friske rekrutter, alle med et minimum af militær baggrund og forståelse forstår dette.

Spørgsmålet er, om NATO skal blande sig med sine egne tropper. Dette vil naturligvis have stor indflydelse på den konventionelle krig. Det er der også mange, der argumenterer for, også her i Norge. Men det vil samtidig være en klar krigserklæring mod Rusland, som øger risikoen for en atomkrig ganske markant.

At NATO-landene er blevet enige om, at Ukraine skal tilbydes medlemskab, vil naturligvis også provokere russerne, og set fra deres lidt paranoide synspunkt tolkes det sådan, at de havde ret, da de invaderede Ukraine.&

Historisk set har russerne grund til en vis paranoia, da de trods alt er blevet invaderet en række gange, senest af Tyskland i Anden Verdenskrig. Dette er vigtigt at forstå, uanset hvor meget du støtter Ukraine i den igangværende krig.

Bakhmut har endnu ikke faldet 100 procent, men det ser ud til at være et spørgsmål om tid. Flere hundrede tusinde russiske soldater er indsat i det østlige Ukraine i forskellige enheder langs en front på over 700 km.

Ved hjælp af vestlige våben har ukrainerne formået at forsvare dele af Bakhmut indtil videre.

Again and again, NATO support for Ukraine escalated from short-range Javelin and Stinger missiles to medium-range HIMARS and Patriot missile batteries, to heavy weapons such as Abrams tanks and Bradley fighting vehicles.

Det lader ikke til, at Kievs advokater i Vesten brød sig meget om de tabte ukrainske liv, dette forsvar har medført, mener skribenterne. I stedet gik man efter eskalering, og bad om leveringer af endnu stærkere våben som f.eks fighter.

Dette har skabt offentlig vrede i Rusland, og flere og flere russere opfatter nu, at Rusland er i krig med NATO. Proxy-krigen er ved at blive til en rigtig krig. Det synes klart, at NATO vil være for stærk for Rusland i en konventionel krig. Men flere tusinde atomvåben udgør en frygtelig trussel, hvis russerne bliver skubbet op i et hjørne.

Russerne har selvfølgelig også lidt store tab. Det er umuligt at sige noget sikkert om tabene på begge sider, men under alle omstændigheder er det klart, at da Rusland har en meget større befolkning end Ukraine, kan de også modstå større tab.

Leveringerne af tyske kampvogne giver russerne minder om sidste gang, tyskerne invaderede landet. Med overskrifter som denne

«German Tanks Are Again on Russian Soil»

«The Fourth Reich Has Declared War on Russia»

man behøver ikke at være profet for at frygte, hvor denne eskalering vil ende.

Forfatterne indrømmer, at de ikke er generaler, men at de forstår økonomi.

It has always seemed extremely unlikely to us that a nation with a 2021 GDP of $200 billion and a population of 44 million could defeat a nation with a GDP of $1.8 trillion and a population of 145 million.

Derudover producerer russerne deres egne våben og ser ud til at få stadig stærkere støtte fra Kina.

Ifølge Verdensbanken har halvdelen af ​​Ukraines befolkning på 44 millioner før krigen nu forladt deres hjem. 11 millioner er flygtet, enten til Europa eller internt i Ukraine. Flere millioner er enten flygtet eller blevet tvunget til Rusland.

Ukraines økonomi faldt med 30 procent sidste år, mens Ruslands BNP kun faldt med 3 procent. Sanktionerne svier, men formår ikke at ødelægge den russiske økonomi. Sanktionerne kan svie lige så meget eller mere for lande i Europa.

Rublen er ikke faldet over for dollaren i forhold til situationen ved krigsudbruddet. Den Internationale Valutafond (IMF) forudser, at Ruslands BNP-vækst i 2023 vil overgå både Tysklands og Storbritanniens.

Men samtidig må man stille spørgsmålstegn ved, hvor pålidelige tallene fra Rusland er. Der er dog ingen tvivl om, at Ukraines økonomi var elendig allerede før krigen brød ud.

Ikke alle er enige i denne beskrivelse. Jeffrey Sonnenfeld fra Yale mener, at den russiske økonomi nærmer sig kollaps. I krigens tåge skal du overveje alle sider og prøve at komme til dine egne antagelser.

Sonnenfeld ser dog ud til at undervurdere, hvor hårdt Europa er ramt af energikrisen, som naturligvis blev forværret af, at importen af ​​russisk gas stort set forsvandt. Men Sonnenfeld har alligevel ret, når han påpeger, at Rusland ikke er en økonomisk supermagt.

Nato tømmer sine våbenlagre, og i sådan en udmattelseskrig har Rusland formentlig bedre tid end Ukraine, der formentlig trænger til en stor sejr i den længe ventede forårsoffensiv, som endnu ikke ser ud til at være kommet i gang.

Forfatterne mener, at russerne aldrig vil acceptere at miste Krim, og derudover er en fredsaftale nu sandsynligvis langt mindre gunstig for Ukraine, end den ville have været for 7 måneder siden.

From Moscow’s perspective, the referenda held in September 2022 transformed Lugansk, Donetsk, Zaporozhiya, and Kherson provinces into parts of the Russian Federation and as a result Moscow will now seek full control of these regions. In six months’ time, Russia may well be able to dictate even harsher conditions for peace.

I en retfærdig krig, som Ukraine åbenbart udkæmper som et invaderet land, skal der stadig være en realistisk mulighed for militær sejr. Men mens en generation af ukrainske mænd dør, er chancen for, at Ukraine kommer sejrrigt ud i en konflikt med Rusland, omtrent lige så stor som, at Mexico vinder en krig mod USA, mener forfatterne.

Ganske vist har der været mange meldinger om dårlig ledelse i de russiske styrker, og et skræmmende lavt niveau af soldater, som blandt andet er taget fra russiske fængsler og angiveligt brugt som rent kanonføde. Det er formentlig realistiske antagelser. Men russerne er alligevel mange, og ledes af et regime, der ikke ser ud til at bekymre sig meget om sine egne tab.

Flere død og mere ødelagt infrastruktur vil traumatisere Ukraine, og de, der tror, ​​at Rusland vil betale for genopbygningen efter krigen, vil næsten skulle forklare, hvordan de vil blive presset til at gøre det, uanset hvor retfærdigt dette ville være.

Det handler om geopolitik, ikke retfærdighed. Derfor bør man sætte sig ved forhandlingsbordet hurtigst muligt, mener skribenterne.

Unless we are prepared to risk significant escalation that could well involve NATO forces fighting Russians, the best way to assure the survival of a viable, independent Ukrainian state is to negotiate a settlement now.

Folk kan godt lide at sige, at Kiev skal bestemme dette selv. Men da Kiev næppe ville have overlevet de mange uger uden våbenleverancer og økonomisk støtte udefra, er det en naiv tanke.

Langt de fleste nordmænd støtter naturligvis Ukraine, som trods alt blev invaderet uprovokeret. Men i en krigssituation har du ikke brug for følelser, du har brug for realisme.

ANNONSE

Mest læst

De blev til monstre

Manifest i en mørk tid