Gæsteskribent

Eller var han mand af sin tid? ( Kommentar til Woke-bevægelsen)

Ved at udskamme sin egen historie, (og appease” islam og andre minoriteter) ofrer man den frihed, som i mere end et århundrede har været forbillede for resten af verden.

Vesten mellem fascination og foragt, ideal eller skræmmebillede…

”Problemet for den vesterlandske civilisation er, at den ikke længere er opmærksom på de værdier, som den er ved at miste” Koestler –

Som milesten på vejen op igennem det 20. århundrede på vejen henimod den flydende virkelighed og det moralske kaos det har ført med sig kan jeg lige nævne flg navne:

Karl Marx (1818 – 1883) Det kommunistiske manifest 1848
Frantz Fanon (1925 -1961) Fordømte her på Jorden (1961/68)
Michel Foucault1926-1984) Den diskursive magt (1982)
Edward Said (1935 – 2003) Orientalism (1978)
Judith Butler ( 1956 – …) Gendertrouble (1990) ”Your behavior creates your gender”

Dette er nogle af de navne der konstituerer det vi kalder woke-bevægelsen i dag, hvor nye navne er kommet til som fx BLM – 2013 – Me#too, 2006 – CRT (Critical Racetheory) plus andre vha internetplatforme, universiteter, medier og lign. der gerne vil alliere sig med de politisk korrekte i det vi i dag forstår ved Hordernes Hærgen (Murray (2020)

ANNONSE

– Når man ser på og læser om dagens venstrefløjs-aktivister, deres nye rasende konstruktion af uvirkeligheden, kan man godt få et indtryk at den vestlige civilisation er ved af afmontere sig selv i et rasende ridt på den politiske korrektheds yderste overdrev.

1 . Udover at være ideologisk inspiration for talrige af klodens værste regimer fra Kina til USSR, har nævnte bevægelser også infiltreret medierne, universiteterne og politiske organisationer, tænk blot på Enhedslisten, De Nye Grønne og De Radikale Venstre fx – Men hvad er det mere præcist de står for. Sidstnævnte udgør bl.a. rygraden i Woke-bevægelsen, som i dag dækker det meste af kloden. I ly af tesen om den flydende virkelighed, opgøret med kolonitiden, den hvide mands overherredømme, de medfødte to køn m.m. har man overskredet den akademiske verdens grænser og afbrudt forbindelsen mellem det intellektuelle liv og den sunde fornuft. ”Analysen af ideer er erstattet af politisk bagvaskelse og personangreb, således at store dele af den akademiske verden ikke længere ser det som sin opgave udforske, opdage og sprede sandheden. Hvis formålet tidligere var akademisk i den gamle betydning af dette begreb, er det nu blevet aktivistisk ” Pinker 2003 –

Sådan som BLM og me#too-bevægelserne har ført sig frem er det helt klart at man har udvalgt sig særlige minoritetsgrupper og fremstillet dem som ofre for hvid racisme, diskrimination og det der er værre.

2 . Her kunne det være interessant at se på hvad en af bevægelsens åndelige fædre selv har ment om race og slaveri. Jeg giver ordet til Karl Marx, der i et brev til vennen Engels skriver :

”The Jewish nigger Lasalle (stifteren af det tyske socialdemokrati) 1825-64), who I am glad to say he is leaving at the end of this week, has happily lost another 5000 talers (tysk mønt enhed) in an ill-just speculation …It is now quite plain to me – at the shape of his head and the way his hair grows also testify that he is descended from the negroes who accompanied Moses` flight from Egypt (unless his mother or grandmother is interbred with a nigger. Now this blend of Jewishness and Germanness, on the on hand and basic negroid stock, on the other, must inevitable give rise to a peculiar product. The fellow`s importunity is also nigger-like” –

Den jødiske nigger Lasalle som til min glæde tager af sted i slutningen af denne uge, har heldigvis tabt endnu 5000 talers ved en uheldig spekulation -… det står nu ganske klart for mig, at hans ansigts former og den måde hans hår vokser på også bevidner at han nedstammer fra de negre, der ledsagede Moses i flugten fra Ægypten (med mindre hans mor eller bedstemor på fædrenes side har ligget i med en nigger). Nå, denne blanding af jødiskhed og tyskhed på den ene side og en basal negerslægt på den anden har affødt et mærkeligt produkt. Mandens anmassende tiggeri er også nigger-agtigt”

Af Murrays sidste bog The War on the West, fremgår det endvidere, at Marx både var tilhænger af the British Empire, slaveriet i Amerika og kun havde foragt til over for de oprindelige folk fra det der senere kom til at være den 3. verden.

I både tone og indhold kunne man i dagens politisk-korrekte dagsordener hurtigt dømme denne person ude med sådanne udtalelser, udskamme og udstille afsenderen som et eksempel på en ægte racist med hvad deraf følger –
På den anden side var Marx blot et barn af tid og sted og sagde vel egentlig ikke noget der gik ud over tidens smag og tankegods. I hvert fald er der ikke nogen der indtil nu har fundet anledning til at hive Marx gennem antiracisternes skærsild.

– Men jeg vil nu gerne høre hvad en af dagens selvretfærdige aktivister ville sige til dette her. Vi husker hvad der skete med Hedegaard, da en emsig studievært trak ham igennem en mainstreamkanals skarpe udlægning af brudstykker af en hemmeligt båndet samtale. Det fik megen omtale og jeg hørte aldrig DR beklage så meget som et komma af interviewet med LH!

3. Som et af talrige eksempler på det akademiske vanvid, der breder sig fra UK til resten af Europa? Kan jeg her nævne en lille tekst af Uhrskov der i Den Korte Avis bl.a. skrev:

”Avisen The Times har afsløret, at de nominelt bedste universiteter på den anden side af Nordsøen i en lang række tilfælde bortcensurerer bøger og billeder, der antages at kunne virke ”stødende” på de studerende.
Denne censur falder sammen med, at mange undervisere er helt ensidigt venstreorienterede og ikke engang gør sig anstrengelser for at skjule det.

I The Times’ lange artikel er der oplistet talrige eksempler, og de følgende er derfor kun et udvalg.
For det første er det slet ikke kun bøger af ”gamle hvide mænd”, der enten gøres frivillige eller helt fjernes fra pensum.
En af verdens mest hæderkronede krimiforfattere, Agatha Christie, beskyldes for racisme, bl.a. fordi hun anvendte ordet ”neger” om afrikanere.

Colson Whitehead, sort amerikaner, har fået bortskaffet sin bog The Underground Railroad (om hvide amerikanere, der hjalp sorte med at flygte fra slaveriet i sydstaterne), fordi den indeholder billeder af slaveri. – Ellers er det ikke overraskende hvide, afdøde, europæiske mænd, der må holde for. De er de politisk korrektes yndlingsofre.”

Midt i dette stormløb mod vores kulturhistorie, der mest af alt ligner en tæt alliance mellem uvidenhed og hsitorieløshed, findes der også skribenter, der søger at forvare Vesten, som her Ibn Warraq, der i sin bog Defending the West (2007) går til angreb på den mand der har gjort mest for at skade og underminere den vestlige kultur, Edward Said, for så vidt som netop denne mands bog fra 1978 Orientalism har gjort det cool at hade Vesten i og med at han, Said har været med til at styrke selvhadet hos man akademikere rundt omkring på de højere læreanstalter, og nu er det så de undertrykte folk fra den 3. verdens tur til at rejse sig og pege på racismen og undertrykkelsen udført af de europæiske kolonimagter.

Warraqs bog beskriver i detaljer Saids dybt mangelfulde skrifter og hans arv: den moderne akademiske fetich for mikroskopisk at undersøge Vestens fejl og mangler (virkelige og forestillede) og samtidig skildre et evigt fredeligt Østen, der konstant er offer for det teknologisk overlegne, men selvfølgelig moralsk formørkede Vesten. Dette er den fashionable fortælling i de humanistiske afdelinger på stort set alle universiteter og universiteter i Amerika, hvis ikke i hele den vestlige akademiske verden. Og her er det ikke uinteressant, at Warraq selv kommer fra Iran, så det er altså ikke en vestlige iagttager, der gør op med det negative syn på kolonitiden. Jeg ved ikke om man skal skamme sig over denne tid.

– Ibn Warraqs ambitiøse bog samler tre projekter, der hver især fortjener en undersøgelse i fuld længde: For det første en kritik af Saids tanke og arbejde med fokus på de snigende virkninger af hans magnum opus, Orientalisme; [1] For det andet et forsvar for Vesten mod de akademiske angreb, der er blevet almindelige, siden Saids bog blev udgivet; og for det tredje en velkommen revurdering af det attende til det tyvende århundredes sprogforskere, historikere, kunstnere og forfattere, der studerede Østen, og som i dag er kendt som orientalister, et udtryk Said gjorde nedsættende. Ibn Warraq væver mesterligt de tre projekter sammen på 556 sider. Det sidste ord er ikke sagt om den krig som wokebevægelsen har udløst. For mig er det blot vigtigt at pointere at når en person som Warraq har skrevet bøger som Defending the West og Derfor er jeg ikke muslim, så bør vi læse dem godt og grundigt, så vi har noget at stå imod med, når de overlevende på ”Charlie Hebdo, det venstreorienterede franske tidsskrift, hvis medarbejdere blev slagtet af islamiske terrorister, kaldes snæversynet, islamofobisk og racistisk. Man må næsten forstå, at de selv havde bedt om at blive angrebet. –”   Dette minder mest af alt om en ny borgerkrig

Litt:
S. Pinker: The Blank Slate (2003) The Modern denial of human Nature)
Warraq: Defending the West (2007): Opgøret med Edward Said:
Douglas Murray The War on The West (2022) Opgøret med Wokebevægelsen
Hordernes Hærgen (2021)

ANNONSE

Mest læst

Den fjerde afmagt

Sådan bryder islam sammen