Pietro Perugino Pieta.Maria. (1495)

42 Alligevel var der mange som troede på ham, også af rådsherrerne. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, så de ikke skulle blive udstødt af synagogen. 43 De ville hellere have ære fra mennesker end ære fra Gud.

44 Men Jesus råbte ud: «Den som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham som har sendt mig.

45 Og den som ser mig, ser ham som har sendt mig.

46 Som lys er jeg kommet til verden, for at ingen som tror på mig, skal blive i mørket.

47 Den som hører mine ord og ikke holder fast ved dem, dømmer jeg ikke. For jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.

Joh 12,42-47

I dag er dagen for Kristi åbenbaring. Det siges, at denne dag er kirkens ældste navngivne kirkeår søndag, anden efter påske og pinse. Fejringen af ​​denne dag havde tidligt en vigtig pædagogisk funktion. Gnostikerne begyndte hurtigt deres angreb på kristendommen og de kristnes krav på Jesu guddommelighed. Gnostikerne hævdede, at Jesus blev adopteret af Gud, da han blev døbt af Johannes i Jordanfloden. De kristnes svar på dette angreb var at henvise til Jesu egne ord, hans inkarnation, fødsel og oprindelse hos Faderen. De brugte senere det samme argument mod arianismen.

For os har Kristi åbenbaringsdag også en politisk betydning. Dagen viser os, hvem vi tror på, hvem vi stoler på, men ikke kun det. Dagen viser os også, hvem der stoler på os, som sender os ud for at forkynde, at han ikke er kommet for at dømme verden, men for at frelse den.

For noget tid siden modtog jeg et interessant brev fra forsikringsselskabet. Der stod blandt andet følgende:

Det er nemt at indrømme, at forsikring kan være kompliceret. Men forsikring er også ret simpel. Forsikring er tillid. Vi stoler på, at det, du fortæller os, er sandt, og den dag, du har brug for os, skal du kunne stole på, at du får den hjælp, du har brug for.

Det er sjældent, at du får vores civilisation forklaret så enkelt og grundlæggende som i dette afsnit. Tillid og sandhed. Ord der ikke giver mening uden at blive sat ind i en meget større sammenhæng. Det handler selvfølgelig om menneskets møde med Gud, der kom som et lys til verden, en Gud, der elsker os, talte om sig selv som sandheden og som gav os tillid.

Vi ved ikke, hvad vi har, før vi er ved at miste det.

Vi fik et eksempel på dette i 2021, da præsident Joe Biden i en kommentar om koronarpandemien og vacciner gjorde grin med dem, der hævdede, at det var et politisk spørgsmål. Han spurgte retorisk, om nogen skulle have friheden til at dræbe et andet menneske med sin covid.

Udsagnet er mættet med ideologisk indhold. Det er en sætning, der ikke kun river vores bånd til den kristne politiske tradition, men den lægger også grunden til et nyt diktatur.

Jeg bliver ved med at vende tilbage til USAs fædre, når jeg vil vise grænserne for politik og vigtigheden af ​​tro for, hvor disse grænser skal gå.

De var enige om, at det er en selvindlysende sandhed, at alle mennesker er født lige, at vi alle har fået visse umistelige rettigheder af vores Skaber, og at retten til liv, frihed og stræben efter lykke er blandt disse. De pegede derefter på de politiske institutioner og hævdede, at regeringer er etableret blandt folket for at sikre disse rettigheder.

Joe Bidens udtalelse er en meget farlig og giftig udtalelse, men den præger politik i flere og flere lande. Udsagnet skaber en opfattelse af det frie menneske som en risiko, vi har ret til at beskytte os imod. Det var ikke syge mennesker, Biden henviste til, men raske mennesker, der ikke ville tage vaccinen. Militante vaccinefortalere mener, at hvis en uvaccineret person smitter en anden, selv om den uvaccinerede havde al mulig grund til at tro, at han var rask og ikke bærer, så må han opfattes som en mulig morder. Af denne grund indføres vaccinepas og isolering af alle raske uvaccinerede mennesker. Politikere, der støtter sådanne ordninger, viser, at de ikke stoler på deres borgere eller frygter Gud. For dem har ingen af ​​os fået nogen umistelige rettigheder af vores Skaber.

Grundlovens fædre både frygtede og stolede på Gud, samtidig med at de oplevede, at Gud stolede på dem, og med en sådan virkelighedsforståelse skulle de selvfølgelig også give indbyggerne den samme tillid. Men med koronarpandemien er det blevet god latin at opfatte alle raske og uvaccinerede som ansvarlige for sygdommens spredning. Samtidig har politikerne givet sig selv ansvaret for at regulere menneskelig adfærd, så pandemien ikke spreder sig. Menneskets frihed er ikke længere i centrum, det er politikernes ret til at begrænse vores muligheder, der er kommet i højsædet.

Udfordringen er, at det frie menneske altid kan påføre sine omgivelser smerte. Det sker overalt i samfundet, men det er en pris, vi er villige til at betale for at leve i frihed. Men hvis vi skal tage Joe Bidens påstand alvorligt, vil der ikke være nogen frihed tilbage. Politikere vil altid kunne finde en grund til at isolere folk, de mener udgør en fare.

For USA’s fædre var Gud udgangspunktet for friheden. Men billedet er anderledes for nutidens politikere. I modsætning til USA’s fædre frygter de ikke Gud, men døden, og så bliver alt lov, selv behandler raske mennesker som kriminelle.

Det er mildest talt en opskrift på diktatur.

Den bedste vaccine mod et sådant diktatur er troen på ham, der kom til verden for at redde verden.

Godt nytår!

Oversættelse Karsten Søberg