Nyt

Collage: Venstreradikale på Hermann-Liebmann-Straße, tæt på moskéen; Mere: LZ

En del af Vestens mange indvandrere er kurdere, som kæmper for et selvstændigt Kurdistan, og ofte betragter sig selv som kommunister. De fylder ikke meget på yderste venstrefløj i Danmark, men i Tyskland giver de nyt blod, ikke mindst til kampen imod tyrkiske nationalister. På den måde kan man ikke rigtigt sige, at de venstreradikale er imod nationalisme, de er imod ikke-socialistiske nationalstater.

Leipziger Zeitung fortæller, at omkring 200 maskerede venstreradikale i mandags gik hærgende gennem det østlige Leipzig. Datoen var d. 13/12, og ‘1312’ er som bekendt talkode for ‘All Cops Are Bastards’. De nåede den tyrkiske statsmoské sidst på aftenen, angiveligt i protest mod fascistiske Erdogan. Moskéen er opkaldt efter ‘Eyüp Sultan’, en af Muhammeds hjælper, der døde under belejringen af Konstantinopel i år 674. Diyanet-moskéen på Valdemarsgade i København hedder i øvrigt ‘Fatih Camii’, opkaldt efter hærføreren Fatih Sultan Mehmet, der indtog Konstantinopel i 1453. Byen er i dag kendt som Istanbul.

Multikultur er islamisk for erobring, så denne gang må der være fuld opbakning til selverklærede ‘anti-fascister’.

ANNONSE