Kommentar





Dagens kulturelite tar den gamle devise – kend dig selv – og spænder den for nihilismens vogn. Men ingen normale mennesker tåler over tid at stirre ned i den menneskelig avgrund. Den stirrer tilbage.

Dette ubehag var påtrængende allerede fra de første minutter af Kastanjemanden, ti krimepisoder af de samme mennesker der laved suksessen Forbrydelsen.

Men den her er meget mørkere, så mørk at et normalt udstyret menneske rygger tilbage.

Men professionelt er det viktig at se hvad menneskene fodres med, for volden og bestialiteten er alle vegne på der flimrende skærme. Ligevel lurer medier og politikere på hvor menneskene har sin råskap fra?

Det er som om journalister og kunstnere ikke forstår at de sætter op et spejl, ikke bare for seerne, men en projicering af dere egne sjæle. De er fascineret af råskab.

ANNONSE

Serien åbner med en scene fra Møn i 1987. Køerne til en landmand har igen brudt sig ud. Den lokale politimand kommer til en gård hvor det er mærkelig stille. Inde i huset møder det ham et slagtehus. Mennesker der er dræbt i sit eget badekar med øks. Kamera er hele tiden tæt på. Uhyggen følger os. Kameraføringen forteller os at det ikke bare er to overlevende børn, der ryster af skræk, men at gerningsmanden er tæt på politimanden. Han kommer ikke levende fra opdraget.

Så meget vold i en åbningsscene. Det er overkill. Men vi skal forbinde det med kastanjemanden, der er gennemgangsfiguren i serien. Kælderen er fuld af kastanjemænd, der ser ud som voodoo-dukker.

Spol frem til idag hvor Folketinget åbner 1. oktober og sosialminister Hartung skal vende tilbage til arbejdet efter ett års ledighed. Hendes pige blev kidnappet og blev fundet dræbt og begravet.

Men historien vågner til liv. Der sker et nyt bestialsk drab, på en enlig mor og igen går kamera så tæt på at det vinger sig: Et ødelagt underliv, et knust øje og en afhugget hånd. Alt ser kameraet.

Nu dukker kastanjemanden igen frem.

Kriminaletterforskeren spiller fremragende. Hun har instinktet og er datter af en tidligere politimand. Hun er påtvunget en EU-forbindelsesoffiser der er irriterende, men hans rolle er godt tænkt.

Castingen er selvsagt professionell til fingerspidsene. Det er derfor man bliver sittende. Vi ser et billede af hvor meget Danmark har ændret sig. Assistenten på Christiansborg er kuldsort, men taler perfekt dansk.

Ondskaben går som en usynlig skikkelse gennem landskabet. Vi ved at det er regisseret, samtidig spiller filmmagerne på urgammel frygt.

Men forstår de at de har ansvar for hvad de udløser hos menneskene foran skærmen?

Det tror jeg ikke. Jeg tror filmmagerne er teknikere, operatører, der forsøger at overgå hinanden. Men de leger med menneskenes dybeste frygt.

Der findes ingen ydmyghed eller tryghed i dette univers. Selv statsråden kan ikke værge sig mod truslerne. Kun de der sidder bag spagerne på produktionen er trygge. De har kontrol.

Men man skal ikke bevæge sig så mange dage i storbyerne for at mærke at der ligger noget under overfladen.

Kan en slig serie trigge vold? Det skal man ikke se bort fra.

Journalisterne er besat af højreekstrem vold. Men den bestiallitet de selv planter i hovederne på folk vil de ikke tage ansvar for.

Det er ikke ideer og ideologier der beveger folk til slige handlinger, hvis vi ser bort fra islamister – og det gør journalisterne. De vil ikke høre om jihad. Men de leger sig med det irrationelle had. Der findes en affinitet til bestialiteten som er usund. Før blev volden antydet, nå bliver den udpenslet. Det er et faretegn.

Pandemien har pushet mange meget tættere på en slik opløsning.

Under Astroworld i Houston i weekenden var det en person der løb rundt og stak folk med et dødelig narkotikum. Biden har sluppet inn hundretusinder og tonnevis af narkotika.

Han inviterer til den vold som Netflix og Hollywood har legt sig med. Det er en forferdelig erkendelse, men det er mange der ser det: Unge våbenføre mænd strømmer over grænsen. De arbejder for kartellerne og Biden-regimet har indgået ene deal med dem. Hvad den går ud på ved vi ikke. Men vi ser hvad vi ser.

Det er det der gør en serie som Kastanjemanden ubehagelig. Kastanjemanden sidder i Det gale hus.

 

 

 

 

ANNONSE