Det står klart, at den franske præsidents popularitet i den franske befolkning har taget et kraftigt dyk. Hans position har fra begyndelsen af hans valgperiode været vaklende, men den personlige stil, han har lagt for dagen i de seneste måneder ifm sundhedsrestriktionerne, gør hans genvalg som præsident særdeles tvivlsom. Hans parti LREM har tabt sit flertal i Nationalforsamlingen, og i regeringen overvejes det at lade en anden kandidat stå i spidsen for partiet ved det kommende valg i 2022.

Det forlyder, at det var denne trussel som fik Macron til at træde i karakter, hvilket han så muligheden for at gøre i forbindelse med corona epidemien og kravet om tvangsvaccination af befolkningen. Med den aktion ville han med held kunne opnå to ting, nemlig at skabe en splittelse i befolkningen og hævde sit lederskab og (måske) skabe sig et flertal for sin sag inden det kommende valg i april 2022. Samtidig kunne et røre i befolkningen også kunne trække opmærksomheden væk fra visse ubehagelige punkter på den aktuelle dagsorden. 

Men corona passet skulle vise sig at være en temmelig risikabel indsats i denne strategi, for den splittelse passet har skabt, har som vi nu ser fået særdeles voldsomme og langvarige konsekvenser.

Sundhedspassets forudsigelige fiasko

Macron undervurderede aldeles modstandernes evne og vilje til at sætte foden ned mod tvangsvaccination af befolkningen, hvilket strider imod adskillige internationale menneskerettighedkodekser og konventioner. Jeg skal nøjes med at nævne, at blandt de skrappe restriktioner bliver mennesker, som har fravalgt de tvivlsomme vaccinationer, forment adgang til de franske hospitaler. Dette har naturligvis rejst et ramaskrig, som burde have været forudset.

Men også andre steder i Europa har corona passet og restriktionerne været årsag til protest demonstrationer. Dette gælder især for Italien.

Er der i Frankrig en krigerisk holdning til Macron pga. de vilde restriktioner, så gør det ikke sagen bedre, at disse er gået stærkt ud over erhvervslivet. Tværtimod synes vreden kun at stige med de ugentlige demonstrationer, og for Macron bliver det svært at redde sig ud af denne fastlåste situation. Spørgsmålet er så, om han vil erkende, at modstanderne var ham for stærke og derfor slække på restriktionerne, eller vil han sætte ind med endnu mere magt? 

Fra sundhedsterror til klimaterror

Hvad gør man efter et nederlag? Tja, .. finder på noget nyt. Så nu har det uopsættelige sundhedsberedskab til en vis grad måttet vige pladsen, og ind træder klimakrisen (endnu en gang) med politisk kontrol. Også i Danmark. Og endnu et område giver plads til mere  kontrol og – måske – at kunne hævde sit lederskab. 

Franskmændene vil næppe opgive deres modstand, når de ser, at flere europæiske lande viser deres evne til at leve et normalt liv på trods af corona krisen. Derfor vil spændingerne i Frankrig sandsynligvis blive kraftigt optrappet.

konklusion

September måned vil kunne blive afgørende for Frankrig, for intet udelukker, at den magtanvendelse, som den nuværende præsident har stået for, vil føre til, at et flertal i den franske befolkning vil ønske en revision af den franske forfatnings grundliggende prinsipper.

******

Décrypter le coup du passe sanitaire et la stratégie de la caste mondialisée