Nyt

Halvdelen af de hurtige historier på en gennemsnitlig dag har en woke-vinkel, og Berlingske drager da heller ikke de oplagte konklusioner af deres Kantar Gallup-undersøgelse om danskernes holdning til ‘#Metoo, Black Lives Matter og Greta Thunberg’. Når man ser på tallene, så står det klart, at overskriften ikke skulle være: ‘Det er hos ungdommen, vi finder idealismen’. Hvad med: Manglende livserfaring gør unge modtagelige overfor radikale ideer.

Der er ikke flertal for værdigrundlaget hos Black Lives Matter eller Greta Thunberg, og selv de 18-35 årige er forbeholdne. Omkring hver tredje unge støtter BLMs ‘antiracisme’ og Thunbergs klimakamp. Medregner man overvejende enig, så er der til gengæld flertal i alle tre aldersgrupper for det værdimæssige udgangspunkt i ‘#MeToo’-kampagnen. Det stemmer fint overens med mine iagttagelser. Twitter er ikke Danmark. Langt de fleste unge er ikke rablende Social Justice Warriors. Mediebranchen er tættere på de unge røde, end danskerne er.

Fra Berlingske – Black Lives Matter, #metoo og Greta Thunberg høster markant større støtte blandt unge: ‘Det er hos ungdommen, vi finder idealismen, inden den med alderen eroderes af hverdagen og systemets betingelser’.

ANNONSE

“Der er #metoo, der skyllede over landet som en bølge, da Sofie Linde berørte sexisme i sin monolog til Zulu comedy galla. Der er Black Lives Matter, der opnåede opmærksomhed overalt i verden, efter politidrabet på George Floyd. Og så er der Greta Thunberg, der med sin skolestrejke, satte klimaaktivisme på skemaet for unge over hele verden.

De tre sociale bevægelser har en del tilfælles: De har alle udløst demonstrationer, dedikeret opmærksomhed og en glødende debat. Debat, fordi ikke alle er enige i de værdigrundlag, bevægelserne hviler på.

En ny Kantar Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske tegner et mønster af netop dette. Den viser, at cirka hver tredje af de adspurgte 18- til 35-årige er enige med bevægelsernes grundlag. Derimod gælder dette i nærheden af hver tiende adspurgte i aldersgrupperne 36 til 59 år og 60+-år.

Dog nærmer generationerne sig mere hinanden, når man ser på, hvem der er overvejende enige i bevægelsernes grundlag. Her svarer eksempelvis over 40 procent af de 36-60+-årige ja til at de overvejende enige i #MeToo-bevægelsens værdigrundlag. Ligesom at lidt over 30 procent af samme aldersgruppe svarer ja til, at de overvejende enige i Greta Thunbergs værdigrundlag.”

Når man har stemt på rød blok så mange gange, uden at der kommer reelle forandringer, så mister man tiltroen til systemet. … Min tiltro til det politiske system er ikke særlig stor. Jeg har stemt på rød blok i al den tid, jeg har kunnet stemme, men jeg kan jo se, at også mine stemmer bliver brugt til at indføre stramning efter stramning. Så bliver man desillusioneret, det er klart.” (Asta Selloane Sekamane, ‘antiracist’, Berlingske, 6. juli 2021)

ANNONSE