Nyt

Torsdag morgen kunne licensbetalerne høre en positiv historie om studenterkørsel og glade gymnasieelever. DR’s P1 Morgen ringede til en helt tilfældig 19-årig gymnasieelev ved navn ‘Alma Tynell’, der så frem til studentervognskørslen i juni. DR’s journalister ‘glemte’ at fortælle, at den medvirkende i indslaget i virkeligheden hedder ‘Alma Tynell Dragsted’. Hun er datter af Enhedslistens chefideolog Pelle Dragsted.

DR er ekstremt ‘røde’ i sin nyhedsformidling. Det skyldes, at journalisternes valg af medvirkende og historier ofte emmer af venstreorienterede holdninger.

Den ‘tilfældige gymnasieelev’, Alma Tynell Dragsted, er ligesom sin far aktiv på den yderste venstrefløj. Alma Dragsted er regional formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. En politisk organisation, der tidligere har haft stor tilknytning til kommunismen. I DR’s nyhedsudsendelse, hvor Alma Dragsted medvirker, skjuler studieværterne det politiske tilhørsforhold til den mangeårige kommunistbevægelse. Enhedslistens partileder Mai Villadsen og partiets retsordfører Rosa Lund har begge haft formandsposten i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Den tidligere partileder for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, har været næstformand. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning anses i dag som en slags rugekasse for Enhedslistens kommende toppolitikere.

Mange mediefolk elsker Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, fordi de selv har været en del en den røde organisation. Den tidligere chef for Danmarks Radios Tv-avisen, Naja Nielsen, har været formand for bevægelsen. Naja Nielsen har en fortid som kommunist, og hun er uddannet på en partiskole i det tidligere Sovjetunionen. Andre kendte mediefolk, der har været en del af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings ledelse, er den kendte DR-vært Reimer Bo Christensen, chefredaktøren Annegrethe Felter Rasmussen og den tidligere spindoktor hos Socialdemokratiet, Noa Redington.

ANNONSE

Begge Pelle Dragsteds børn har tilknytning til Enhedslisten. På partiets hjemmeside kan man læse om Alma Tynell Dragsteds deltagelse i en politisk skoledebat. Pelle Dragsteds 16-årige søn er politisk aktiv i Enhedslistens ungdomsparti Rød-Grøn Ungdom.

De røde holdninger er gået i arv fra Pelle Dragsted til hans teenagebørn. Det 46-årige tidligere folketingsmedlem har en kontroversiel fortid som voldelig aktivist på den venstreekstreme fløj. Pelle Dragsted grundlagde et politisk tæskehold i Købehavn, og Pelle Dragsted har fået mindst en dom for sin politiske kriminalitet.

Licensbetalerne er endnu engang blevet ført bag lyset. Journalisterne foregiver at være ‘objektive’, når de ringer til “tilfældige” danskere. Sandheden er, at licensjournalisterne elsker venstrefløjen, og de lader Pelle Dragsteds venstreorienterede datter medvirke i radioen. Samtidig skjules det kendte efternavn for lytterne.

DR’s røde lejesvende har slået til igen.

*

Mere om Enhedslisten på Frihedens Stemme

Se også Hvem er de kriminelle, der skal leve på det ny udrejsecenter i Bagenkop på Langeland?

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden