Kommentar

Caspar David Friedrich Mondaufgang am Meer

Hvis vi skal kunne navigere i de urene farvande, som det multikulturelle samfund hvirvler op, skal vi sortere begreberne. Ordet kosher er gledet ind i sproget som et billede af noget mere end mad, der ikke bør blandes. Det går dybere end at sige “nu sammenligner du æbler og pærer”. Kosher betyder, at ting hører hjemme i forskellige domæner.

Jeg er taknemmelig, fordi Paul Grøtvedt har insisteret på oplysningstiden og taksonomien, den klassifikation, der markerede begyndelsen på dannelsesprojektet: at blive et moderne menneske.

Oplysningstiden står for en bevidsthed om, hvad det betyder at være menneske. Jeg lærte også utroligt meget fra Kjell Madsens artikel om Kant og ydmyghed. Du vil ikke blive ydmyg ved at blive ydmyget. Du skal respektere dig selv som et menneske. Det er din pligt. For at kunne respektere andre skal du først respektere dig selv.

Dette er ikke et ansvar eller en byrde, vi kan overføre til Gud. Det er et ansvar, vi har som mennesker på jorden.

Oplysningsprojektet åbner opdelingen af ​​verden i domæner: Der er en grund til, at vi taler om humaniora og naturvidenskab. I sidstnævnte kan vi veje og måle. Vi kan ikke gøre det med mennesker. Det afhænger af hjerterne og kulturen. Derfor er arven fra antikken lige så gyldig i dag som da den blev dannet. Grækerne grublede over, hvad det vil sige at være menneske.

ANNONSE

På vej ind og ud af byen lyttede jeg til en podcast med australske John Anderson, der interviewede Neil Ferguson i halvanden time. Ferguson har et af de bedste “minde” i den vestlige verden, og Anderson er både uddannet og klog. Selvom samtalen fandt sted i 2018, er den både aktuel og tidløs.

Ferguson siger, at den eneste historiske lov, der finder anvendelse, er lov om utilsigtede konsekvenser. Her på Document har vi forsøgt i 17 år at slå alarm om konsekvenserne af det multikulturelle eksperiment, men jo tydeligere de bliver, jo mere stikker myndigheder, akademia og medier deres hoveder i sandet.

Oplysningsprojektet lægger en byrde på os. Det er fornuftens byrde. Fornuft tvinger os til at tænke igennem konsekvenserne af vores handlinger. Det gør vores myndigheder ikke. I stedet forsøger de at flytte ansvaret til andre og beskylde dem for at tænke grimme tanker. Dette er en moralisering af politik, der i sig selv kan få store konsekvenser.

Jo større ansvarsfraskrivelse, jo mere komplicerede bliver årsagsfaktorerne. Men de bliver ikke uforståelige. Hvis vi tør have mod, er det muligt at se og sige, hvad det handler om.

Derfor handler debatten om ytringsfrihed om de mest basale ting, fordi alt er i orden, og de, der bærer ansvaret, har givet afkald på det.

Det gør os til vores brors værge. Hvad han undlader at gøre og undslipper, overlades til dem, der er tilbage. Vi må også tænke for Erna, Stefan og Mette.

For at billedet skal være komplet: Ytringsfriheden skal pr. definition medføre retten til at krænke og krænkes. Ordet liberal har også en positiv betydning: evnen til at se en sag fra flere sider. Satire er en sådan måde at se på verden på.

En verden, hvor kristne og muslimer vil forhandle om en fred på bekostning af ikke-troende, kan ikke anbefales. Der er flere, der har foreslået et sådant konkordat mellem kristne og muslimer: Du respekterer min tro, og jeg respekterer din. Det er ingen farbar vej.

De hellige grænser for islam er ikke vores. Der kommer vi ind på Oplysningstidens enemærker. Vi kan ikke “undo” Oplysningen. Selvom den er afsporet, kan vi ikke fortryde den. Den binder os. Vi kan se på, hvad der gik galt, men vi kan ikke undslippe fornuften.

Både hedonister og islamister flygter fra ansvaret for frihed.

Tanke og frihed er i en spændingstilstand. Vores frihed kan aldrig være total. Som Hegel sagde: Frihed består i at gøre, hvad der er nødvendigt.

Når nihilismen igen løfter hovedet i Vesten, bliver denne opgave ekstra tung. Men vi har intet valg. At være menneske betyder at indse det nødvendige.

Vi har været her før, og historien kan, hvis intet andet, give en fornemmelse: Nihilisme ender altid i ild, og forsøget på at skabe et nyt menneske vil mislykkes også denne gang.

ANNONSE

Mest læst

Tillader Koranen voldtægt?

Ansvaret dit, fru Andersen