Kommentar

Felix Nussbaum Fear, or Selfportrait with his niece Marianna

Er venstrefløjens forbrødring med muslimerne gennem jødehadet et udtryk for historieblindhed? Eller er det måske det modsatte: Er det manglen på klassekamp, der finder udløb i hadet mod en gruppe begge ved ikke kan beskytte sig?

Historikeren Henrik Jensen tager fat i jødehadet, der er blusset op i Danmark. Han advarer venstrefløjen mod alliancen med muslimerne.

Under demonstrationen mod “islamofobi” i Paris for to uger siden, bar nogle af demonstranterne gule jødestjerner som under krigen, dvs. så man nærmere efter så var det gule halvmåner.

Det kan kun betragtes som et forsøg på at stjæle den jødiske historie fra jøderne og bruge den imod dem til fordel for muslimer, som hader jøder. For antizionismen ytrer sig i muslimske kredse i Frankrig gennem voldelige overfald og endda mord på franske jøder, som i foråret 2018, hvor ofret var en 85-årig kvindelig holocaustoverlever og gerningsmanden en radikaliseret muslimsk mand.

Præcist og derfor er det ikke historieløst af venstrefløjen. Det tog kunne venstrefløjen være steget af for længe siden. I stedet har de fortsat forbrødringen med muslimerne.

Forbrødringen har strategisk demonstreret sig via en argumentation for, at muslimer i Europa i dag er ”vor tids jøder” – at det, der blev gjort mod jøder i 1930’erne og 1940’erne, nu bliver gjort mod muslimer. En fuldkommen horribel og grundløs sammenligning, som viser, at den ydre venstrefløj er lige så historieblind som det yderste højre.

Det perfide er en del af antisemitismen. Dagens jødehad har lært både af nazisterne, af kommunisterne og af salafisterne: Det, at få en jødiske familie i et villakvarter udenfor København til at skælve af frygt, er en triumf og det er en triumf dagens myndigheder kommer til at fortryde. Jødehadet bliver mere pågående. Muslimerne har rykket sine angrebsvåben fremad.

At 600 deltog i begravelsen af Omar el-Hussein siger noget om en stemning: Men det er som om det officielle Danmark ikke vover at tage budskabet til sig.

Lars Løkke Rasmussen nævnte Dan Uzan i sin nytårstale, men han nævnte ikke Lars Vilks. Myndighederne nævner en dræbt jøde ”after the fact”, men forbigår at jihadisten ville dræbe kunstneren og alle som var på mødet, hvis han havde kunnet.

ANNONSE

Det er ikke historieløshed der gør, at Jeremy Corbyn har forvandlet Labour til et antisemitisk parti. Prøv lige at forestille dig at det britiske arbejderparti skulle ende op som antisemitisk. Det har med mangel på ægte klassekamp at gøre. Partiet har opgivet at forsvare arbejderklassen, men går hellere løs på jøderne. Det er jo den klassiske definition på antisemitisme: En ”ersatz-klassekamp”, stedfortræderkamp. Nazisterne gjorde det samme.

Når vi ikke ser det klarere er det fordi vi er ved at begå eller havne i den samme moralske fallit.

Hadet mod jøderne er lakmusprøven på om vi overhovedet vil forsvare vores samfund. Indtil nu er svaret nej.

 

ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle