Kommentar

 

Hvis muslimer vil have sikkerhed må de tåle at få kritik. Det er prisen for at bo i et demokrati. Hvis de vælger at kræve at kritikken skal lukkes ned og myndighederne er uforstandige nok til at indfri kravet, vil risikoen for nye hændelser stige.

En detalje ved moskeangrebet i Bærum fortjener at trækkes frem: Der foreligger ingen konkrete trusler mod moskeer i Norge. Det er leder for Islamisk Råd Norge, Abdirahman Diriye som siger dette til NTB.

– Moskeen i Bærum eller andre moskeer i Norge har så vidt vi kender til ikke modtaget trusler vi kan karakterisere som dette, siger han.

Er dette ikke en ganske vigtig oplysning? Det stemmer med vort generelle indtryk: Trusselsniveauet er lavt. Moskéerne får lov til at være i fred og det samme får muslimerne.

Hvis Diriye havde sagt dette. Hvis han havde konstateret at det generelle billede er godt: Muslimer bliver ikke plaget i deres trosudøvelse, ville hans ord have haft større vægt.

I stedet langer Diriye ud mod det norske samfund og mener det lider af muslimhad. Han forlanger at myndighederne nu foretager sig noget. Også myndighederne og partierne lufter tanken om at gøre “islamofobi” til et normativt begreb de kan straffeforfølge.

ANNONSE

Her står man i fare for at gøre generel samfundskritik strafbar. Det er den vej man vil slå ind på: Først begynder man i yderkanterne, så bevæger man sig indover. Der er folk på venstresiden som ivrer for en sådan udvikling og muslimerne synes ikke at forstå faren.

Hvis de var optaget af deres egen sikkerhed burde de forstå at åben debat og information er den bedste garanti for at de får lov til at være i fred. Hvis flertalsbefolkningen må have trussel om straffeforfølgelse hængende over hovedet hvis de ytrer sig kritisk om muslimer og islam, vil det øge modsætningerne.

Det tog otte år før der kom en ny Breivik og denne udgave var kun dødelig for sin egen familie.

Mange mennesker lider psykisk i vort samfund. Muslimer gør meget af sig og forvandler vore samfund. Hvis myndighederne tror at de kan luge potentielle indfødte voldsmænd væk ved at lukke ned for debatten, har de ikke forstået dynamikken. Vi er allerede på vej mod et overvågningssamfund, og mere af det samme kommer ikke til at forhindre ensomme mænd i at begå desperate handlinger.

Dette er helt elementær menneskelig-politisk indsigt, men det sidder langt inde hos dem, som sidder med ansvaret. Nu har de selv givet muslimske talspersoner et løfte om at der skal slås ned på retorikken, og de kommer til at bruge denne hændelse for hvad det er værd. Det skete efter Christchurch-massakren på New Zealand. Dengang sagde succesfulde britiske muslimer: Se hvad deres samfund skjuler, dette er islamhadet vi møder til daglig.

Men det er en løgn. Muslimer møder ikke muslimhad, men de mærker at der er en spænding og at der ligger noget under. Det er ikke det mindste mærkeligt når der indføres skikke, som at selv unge piger skal tildækkes.

Denne spænding er en adækvat reaktion på store kulturforskelle. At tro at man kan fjerne denne ved direktiv er så håbløst naivt at man næsten ikke skulle tro at voksne mennesker kan bilde sig det ind.

Tænk hvis disse norske samfundstoppe i stedet havde belært nye norske muslimer om, at prisen for at bo og leve i Norge med en rimelig grad af tryghed er at tåle kritik. Det er vel ikke nogen dårlig deal: Tål at blive kritiseret og du vil få respekt tilbage. Hvis noget skulle ske, vil befolkningen beskytte jer. Det vil være virkelig integration.

Desværre er der kun små chancer for at det sker, og ansvaret ligger på en norsk samfundselite som ikke har villet tage ubehaget ved at lære nye borgere, hvad demokrati og ytringsfrihed er. I et demokrati må vi tåle forskellige meninger.

Dette er et fundamentalt svigt. Ved at gå ind på muslimenes krav om at gøre noget ved retorikken, bortvælger man ytringsfrihed. Det er så mange konflikter og gnidninger både mellem grupperne og indadtil, at det at skulle indføre overvågningsorgan for at påse at man er tilstrækkeligt islamofile, vil øge potentialet for flere angreb, ikke svække det,

 

Og hvis du ønsker at der skal findes medier, hvor seriøs kritik og information kan komme til udtryk, så bør du støtte Document.

ANNONSE

Mest læst

Alle kan ikke bo i Europa