Kommentar

I politikken taler man om cirklens kvadratur som billede på umuligheden af at forene modsatrettedde principper.

Dagens elite forsøger at overbevise borgerne om at de modsætninger de dagligt ser udspille sig, lader sig forene, man skal bare være villig til at ændre på sine forestillinger, f.eks. om hvad det vil sige at være dansk.

Efter at ordet “multikulturalisme” har fået en dårlig klang, introduceres nu et nyt: multivokalisme. Det er om muligt endda endnu mere stupidt. Men det frembæres af kundskabsrige, intelligente mennesker, som Eric Kaufmann, der har fået oversat en bog om ”White privilege” til dansk:

Kaufmann er interviewet af altinget.dk og det er en opvisning i tryllekunster, kunsten at få folk til at se en anden vej så de ikke opdager at det hele er fup.

Først gøres integration om til et krav til politikerne. De skal gå foran:

“I stedet for at definere nationalitet ud fra det, Kaufmann kalder salmebogsmetoden, hvor nogle politikere opstiller nogle strenge og fastlåste barrierer for fædrelandstilknytning, som uundgåeligt vil ekskludere dele af befolkningen, bør politikere acceptere, at nationalitet kan se ud på mange måder.

Men hvis kravet skal opfyldes – hvis nationalitet skal se ud på flere måder – er det ikke længere nationalitet, men ingenmandsland.

Store byer i Vesteuropa har mistet deres nationalitet, de er blevet internationale ingenmandsland.

Det er det Kaufmann går ind for.

Mange konservative vil måske forbinde danskhed med generationer, der går i arv, og det særlige danske landskab. Etniske minoriteter, som bor i byerne, har måske et mere multikulturelt billede af, hvad det vil sige at være dansk. Som politiker skal man repræsentere nationen som helhed, ikke tvinge folk til at identificere sig med nationen på en bestemt måde” siger professoren…

De har et andet billede af hvad det vil sige at være dansk, og måske det ikke er det Danmark danskere kender og identificerer sig med? Måske det bare er en kulisse for deres liv.

ANNONSE

Men Kaufmann mener at politikerne må gå foran og anerkende at de nye indbyggeres opfattelse er lige så gyldig som danskernes.

Stikordet her er “landskab”. Danskerne historie ligger i landskabet. Det er deres land. Det ser Kaufmann bare bort fra. Danskernes identitet må løsrives fra landskabet og historien. Tydeligere kan det ikke formuleres at danskerne må afskrive sig deres danskhed for at de nye indbyggere skal føle sig jævnbyrdige.

Kaufmann taler koloniseringens sag.

Præcis som Jyllands-Posten taler han burkaen og niqabens sag: Danskerne må godtage islamismens klædebon i tolerancens navn. At det så i næste omgang ikke er plads til dansk frisind – nøgen hud og krop – er noget man ikke ønsker at tale om.

Danskerne skal miste retten til deres jord og historie, så hvorfor ikke også deres kroppe?

Det er tydeligt at Kaufmann går ind for fuld afnationalisering af Danmark.

Kaufmann er fræk nok til at bruge ortodokse jøder som brækjern mod Danmark. At sammenligne salafister og islamister der er ekspansive og dominerende med et fåtal jøder, er uredeligt og et misbrug af religiøse jøder.

Kan det at bære burka eller ikke ønske at give hånd til medborgere inkluderes i det multivokale samfund?

Det kan inkluderes. Folk har ret til at være patriarkalske i deres familierelationer og netværk. Vi kender eksemplet fra de ultraortodokse amerikanske jøder, som faktisk er meget stærkt knyttede til USA – man kan sagtens forestille sig en burkabærende person være stærkt knyttet til Danmark.”

Nu er læseren klar til at blive omvendt/vænnet til tanken om at et islamiseret Danmark også er Danmark, selv om det vil være shariastyret.

Hvad de har i hovedet, når de tænker på deres danske nationalidentitet, vil måske handle om det gode sundhedssystem, det multikulturelle samfund eller deres gode naboer. Det vil givetvis være anderledes end mange danskeres, men pointen med multivokalismen er, at så længe man er knyttet til en idé om Danmark, så er de knyttet til Danmark. Problemet er, hvis man er knyttet til Marokko eller Pakistan – så har man multikulturalisme. Man kan faktisk bære burka og være en ret patriotisk dansker.‘”

Hvis ens idé om Danmark er et islamiseret Danmark, så er det ikke længere Danmark.

Det er kalifatet.

At en jødisk intellektuel kan bære ved til sådanne tanker, er dybt forstemmende. Det er udtryk for en tankens forræderi.

Den danske venstrefløj har for længst forrådt Danmark. Sådan er det.

 

Interview med professor Eric Kaufmann på Altinget.dk – Professor om det multikulturelle samfund: ‘Man kan faktisk bære burka og være en ret patriotisk dansker’.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Køb Lars Hedegaards bog her!

 

ANNONSE