Nyt

Justitskomiteen i det amerikanske Senat holdt tirsdag en høring om Google og andre teknologi- selskabers manipulation af offentligheden, hvor et dominerende tema var hvordan denne går på politisk bekostning af konservative vælgere.

Anklagerne mod Big Tech under høringen, ledet af Texas’ republikanske senator Ted Cruz, er velkendte: De store teknologiselskaber har enorm magt, som de misbruger for eksempel ved at manipulere søgeresultater – uden hverken at blive afkrævet indsigt eller at måtte stå til ansvar.

Offentligheden bliver altså manipuleret uden selv at forstå, hvad der foregår og uden at kunne gøre noget ved det.

Det mest sensationelle vidnesbyrd i så henseende kom fra Harvard-psykologen Robert Epstein, tidligere redaktør af fagtidsskriftet Psychology Today, som kan ses i et uddrag af høringen som Breitbart har offentliggjort:

Den massive manipulation som Google og andre driver på med, er usynlig og påvirker underbevidstheden, sagde Epstein, som lagde til at han med sine 40 års erfaring fra adfærdspsykologien aldrig havde set noget voldsommere.

ANNONSE

Det største demokratiske problem er efter Epsteins opfattelse at teknologiselskaberne har muligheden for at påvirke millioner af vælgere, og de står alle på Demokraternes side politisk, noget den respekterede videnskabsmand finder dybt betænkeligt, selv om han selv støttede Hillary Clinton under præsidentvalgkampen i USA i 2016. Jeg tror mere på demokratiet og på retfærdige valg end jeg føler tilhørighed til kandidater eller partier, sagde en patriotisk Epstein.

Epstein mistænker at Big Tech vil gøre hvad de kan for at påvirke præsidentvalget i 2020. Dersom alle selskaberne støtter samme kandidat, kan de påvirke op mod 15 millioner vælgere uden at efterlade spor, hævdede han under høringen i Senatet. Facebook kan for eksempel bidrage til dette ved at sende en påmindelse på valgdagen til brugere, som de med stor grad af sikkerhed ved er demokrater, om at de skal gå hen og stemme, sagde Epstein.

Amerikanske politikere ser ud til at være langt mere på vagt end deres europæiske kolleger mod den demokratiske trussel som skyldes den enorme koncentration af magt, som findes hos nogle få styrtende rige personer i Silicon Valley.

Selv om engagementet for USA’s vedkommende er tværpolitisk, er de konservative ivrigst. Det forklarer måske fraværet af bekymring i Vesteuropa, hvor der næsten ikke findes virkelig konservative politikere tilbage. Det politiske establishment i Vesteuropa står sammen med Big Tech.

Høringen i Senatets justitskomité sidste tirsdag kan ses i sin helhed her.

Område med vedhæftede filer

Forhåndsvisning af YouTube-video Senate Holds Hearing on Google Bias and Censorship

pastedGraphic.png

pastedGraphic_1.png

Senate Holds Hearing on Google Bias and Censorship

ANNONSE