Kommentar

Michael Ancher Vil han klare pynten (1837) Skagen museum

 

Når fiskerne på vestkysten i gamle dage skulle ud med redningsbådene gennem brændningen for at hjælpe en nødstedt kutter, hviskede de til sig selv: ”Gud i vold.”
Jeg tror ikke, at de ikke var bange. Mod er nemlig ikke det samme som ikke at være bange. At være modig er at være skræmt fra vid og sans og så gøre det man frygter alligevel.
Mod er frygt, der har bedt sine bønner, som et klogt menneske, engang har sagt.
Jesu følgere var få og de var lige så udsatte som skrøbelige redningsbåde i brændningen, Men selvom de er udsatte, skal de ikke frygte. Selvom de er i håbløst mindretal, skal de ikke miste modet. Selvom deres mission ser håbløs ud, skal de ikke fortvivle. For det de håber på, afhænger ikke af om de er mange eller få, om de er håbefulde eller håbløse, men af at Gud har besluttet at give dem riget.
Det var tilsagnet om dette rige, der gjorde dem i stand til at gå ud på den farefulde mission, de skulle ud på. Et farefuldt og slidsomt arbejde var det at forkynde evangeliet og gøre Jesu navn kendt. Men de havde fået riget. Det, som Paulus i sit brev til Timoteus, kalder en nådegave, en Ånd fuld af kraft og kærlighed og med den Ånd en kaldelse ud i verden til en særlig mission.
De havde fået meget og derfor forventes der også meget af dem. Det gælder alle kristne. Vi er købt dyrt og skal nåden ikke være billig nåde, så skal den efterfølges af handling,

Sådan skrev den tyske præst og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer, i bogen Efterfølgelse. Den dyre nåde, siger Bonhoeffer, er dyr, fordi den kalder til efterfølgelse og handling, dyr er den, fordi den koster mennesket livet, det gamle liv i vildfarelsen, nåde er den derved, at den skænker et menneske livet og den ånd, der ikke er fej. Dyr er nåden fremfor alt, fordi den har været dyr for Gud, fordi den har kostet Gud hans søns liv. ”I blev købt dyrt” som der står i Bibelen.

Bonhoeffer skrev på bogen samtidig med, at han var dybt engageret i en kirkekamp på liv og død. Sammen med en gruppe præster, som ikke stiltiende ville se til, at den lutherske kirke gradvist blev nazificeret til en grad, så præster efterhånden måtte sværge troskab mod Føreren, etablerede han en Bekendelseskirke, hvis præster med livet som indsats talte nazismen imod blandt andet i jødespørgsmålet. Som han sagde: Den, der ikke råber for jøderne, skal ikke synge gregorianske salmer!

ANNONSE

Men efterfølgelsen har en pris, påpegede Bonhoeffer. Peters og de andres discipelskab blev dyrt. Efterfølgelsen kaldte dem ind i martyriet. De modtog den dyre nåde. For Bonhoeffer sønderbrød efterfølgelsen hele hans eksistens. For ham blev prisen for efterfølgelse også døden. Han blev henrettet i fængslet, kort tid inden Tyskland overgav sig til de allierede.

Det er nu vores opgave at finde vores plads i Vor Herres store værk. Alle kristne er kaldede til at gøre noget og mindre end Bonhoeffers indsats kan også gøre det. Vi kan alle på den ene eller den anden måde love og prise og ære og takke Gud ved vore handlinger. Hver fugl synger med sit næb. Eller som Paulus siger det et sted: vi er alle lemmer på eet legeme. Ingen kan undværes ligesom det er svært at undvære en hånd eller en arm. Vi har forskellige opgaver ligesom kroppens forskellige dele har det. Men alle kan vi ære Gud og det kan være ligeså godt at feje gulvet og holde sit hus rent og pænt, som det kan være at tage ud med læger uden grænser.
Bonhoeffers indsats kan ikke diskuteres. Han var en helt. Men der er også heltene derhjemme. Dem der tager sig af børn og ældre, hvem de der kæmper kampen ude i fronten slet ikke kan være foruden. Sådan er vi alle lemmer på eet legeme.

Luther siger et sted i sin katekismus, at der hvor forældre tager sig af deres børn og af hinanden, der findes den største og hellige kirke og det siger han nok, fordi han ved, at hvis ingen tog sig af denne vigtige opgave det er at bygge et hjem op og opfostre børn, så ville vores verden falde sammen.

Det er slående, når man læser Paulus breve og når man læser urmenighedens vidnesbyrd, at det hele kunne nok synes overmenneskeligt hårdt, men de arbejdede jo for en større sag. De var evangeliets tjenere, Guds kirke. Hans arbejdere. Og:

” …de, der håber på Herren, får nye kræfter,
 de får vinger som ørne.
De løber uden at blive trætte,
 de vandrer uden at udmattes.”

Det var det, de kristne erfarede. Hvordan visheden om at høre Kristus til, hvordan håbet om den evige sejrskrans gav dem det mod, der skulle til for at de kunne kæmpe og vinde.
Det, der gjaldt dem, gælder også os. Vi kan også give os Gud i vold og derved vinde ørnevinger.
Og der er noget at gøre for os alle. Vi skal ikke alle redde nødstedte fiskerbåde eller ofre livet for sandheden, men der er også masser af andre vigtige ting at gøre og der er noget at gøre for os alle. Alle er indbudt. Ingen behøver at stå udenfor. Der er ingen, han ikke kalder på. Der er ingen, han ikke kan bruge og der er ingen gerning, ingen indsats, der er for lille eller ringe til Ham. Sådan er det, at være kristen at have fået betroet en gerning. At være indbudt til arbejde. Gudsriget er at blive sat i arbejde, og at vidne om Gud kan vi gøre på mange måder. Det er pointen.

Så er der spørgsmålet om straffen, hvis man ikke gør det. Dertil vi jeg spørge? Er det ikke sådan, at dommen allerede er sagt, hvis man nægter sig selv at være med i Guds rige? Hvad får et menneske ud af at stå ledig på torvet? Hvad får et menneske ud af at nægte sig selv arbejdet i Guds rige? Flygter man da ikke fra sin bestemmelse? Ja, hvad får et menneske ud af at nægte sig selv åndelig føde? Får det menneske ikke et hult bryst og en fej ånd?

Det må enhver gøre op med sig selv. Jeg vil blot opfordre til ikke at glemme, at nåden er dyr nåde og at den kommer med en opfordring til efterfølgelse. Lad os aldrig glemme, at vi har ikke fået en fej Ånd, men en Ånd med kraft, kærlighed og besindighed. Vi må lade den Ånd tage bolig i vores hjerter, så vi får ørnens vinger og løvens hjerte. Lad os være løvehjerter. Gud i vold.
Amen

 

 

Prædiken til 9. s.e.t.
DEN DYRE NÅDE
Salmer
4 Giv mig Gud
504 O Gud vi falder dig til fode
391 Dit ord, O Gud (mel: O havde jeg dog tusind tunger)
30 Op alle som på jorden bor
518 På Guds nåde
Læsninger
Esajas’ Bog 10,1-3
Andet Timotheusbrev 1,6-11

Lukasevangeliet 12,32-48

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

Læs også

Syndernes forladelse -
Den gode hyrde -
Han vandrer med os -
Alting har en tid -
Jesus er herre -
Allehelgen -

Læs også