Gæsteskribent

En kvinde sitter udenfor en udbrent kirke tilhørende Christ Holy Church International i landsbyen Uzo-Uwani i den sørlige delstaten Enugu i Nigeria den 4. august 2016. Foto: Akintunde Akinleye / Reuters / Scanpix.

Ved det, som Nigerias Kristne Sammensluning benævner et «rent folkedrab», blev yderligere 238 kristne dræbt og kirker vandaliseret i sidste uge af muslimer i det vestafrikanske land. Dette bringer dødstallet for kristne op på mere end 6.000 siden begyndelsen af 2018.

I en fælles erklæring fra den kristne sammenslutning, der er en paraplyorganisation for forskellige kristne trosretninger, udtaler de: “Der er ingen tvivl om, at angrebenes eneste formål er en etnisk udrensning, beslaglæggelse af jord og tvangsfjernelse af de kristne indbyggere fra deres fædrene jord og kulturarv.”

ANNONSE

Erklæringen fordømte de nylige angreb «hvor mere end 200 personer blev brutalt dræbt og vores kirker blev ødelagt uden nogen indgriben fra sikkerhedstjenesten på trods af adskillige nødopkald til dem.»

Erklæringen tilføjer, at størstedelen af de 6.000 kristne, der er blevet myrdet i år, var «fortrinsvist børn, kvinder og de gamle… Det, der sker i … Nigeria er rent folkemord og skal standses øjeblikkeligt.»

De sparsomt rapporterede detaljer om mordene på disse tusinder er ofte grusomme. Mange blev enten hakket til døde eller halshugget med macheter, andre blev brændt levende (nogle indenfor i låste kirker eller hjem), og kvinder bliver tit seksuelt forulempet eller voldtaget, inden de myrdes.

Både Nigerias og USA’s regeringer har længe forsøgt at beskrive den langvarige jihad som territorialkampe mellem besidderne (åbenbart altid kristne) og ikke-besidderne (åbenbart altid muslimer).

Præsident Bill Clinton sagde for eksempel i 2012, at «ulighed» og «fattigdom» er «det, der fyrer op under tingene» (hvor «tingene” er en henvisning til muslimers vedvarende nedslagtning af kristne i Nigeria). USA’s tidligere vicestatssekretær for afrikanske anliggender Johnnie Carson udtalte efter en bombning af en kirke i Nigeria påskedag 2012, hvor 39 kirkegængere døde: «Jeg ønsker at benytte lejligheden til at understrege en vigtig ting, og det er, at religion ikke fører til ekstremistisk vold». Obamas regering skulle have indvilliget i at betale 600 millioner dollar til et USAID initiativ, der blev iværksat for at fastslå de “reelle årsager” til uroligheder og vold i Nigeria – der naturligvis skal findes i den socio-økonomiske, og angiveligt aldrig den religiøse, sfære.

Nigerias Kristne Sammenslutning benægtede imidlertid disse påstande i sin nylige erklæring. Efter at have sagt, at den nigerianske regering altid lader de ansvarlige for nedslagtningen af kristne «slippe fuldstændig ustraffet» – regeringen beskriver desuden angrebene som «sammenstød mellem bønder og hyrdefolk» – stilles spørgsmålet:

«Hvordan kan det være et sammenstød, når en gruppe [muslimer] konstant angriber, dræber, lemlæster [og] ødelægger, og den anden gruppe [kristne] konstant bliver dræbt, lemlæstet og deres helligdomme ødelægges? Hvordan kan det være et sammenstød når hyrderne jagter bønder i deres egne landsbyer/samfund og bønderne løber for livet?»

Det Nationale Forum for Kristne Ældste er en fløj af den kristne sammenslutning. Dets medlemmer er i gennemsnit 75 år gamle og kommer fra Nigerias seks geopolitiske områder. De mødtes den 2. maj med den britiske ambassadør i et forsøg på at få støtte. (Få dage inden mødet havde omkring 30 muslimske hyrdefolk bestormet en kirke under den tidlige morgengudstjeneste og myrdet næsten 20 kirkegængere og to præster). Gruppens sammenfatning af sager inkluderede:

Det er tydeligt for de Kristne Ældste at der er blevet indledt JIHAD i Nigeria af islamisterne i det nordlige Nigeria anført af den etniske gruppe Fulani [“hyrderne”]. Jihad’en er baseret på den haddoktrin, der prædikes i moskeer og islamiske madrasaer i det nordlige Nigeria såvel som fulani-folkets overherreideologi.Ved at bruge både konventionel (voldelig) jihad og snigende (kulturel) jihad virker islamisterne i det nordlige Nigeria fast besluttede på at omdanne Nigeria til et islamisk sultanat og erstatte liberalt demokrati med sharia som den nationale ideologi. Målet er naturligvis at erstatte forfatningen med sharia som grundlag for lovgivning. Den nuværende forfatning fra 1999 plages af modsætningen mellem de to ideologier demokrati og sharia. Visse værdier er ikke til forhandling i et mangfoldigt samfund, og det virker, som om fortalere for kalifatet ikke respekterer det. Et Nigeria baseret på to ideologier kan ikke være vores ønske for Nigeria. Vi vil have et Nigeria, hvor borgerne behandles lige for loven på alle niveauer… Når man påtænker, at kristne udgør 50% af Nigerias befolkning, vil islamisternes mål nødvendigvis skabe alvorlige konflikter, der, hvis der ikke skrides ind, kan eskalere til endnu en borgerkrig. Islamisterne myrder allerede ustraffet kristne og ødelægger sårbare kristne helligdomme og samfund med alarmerende og umenneskelig hastighed.

Det, at 6.000 kristne “fortrinsvist børn, kvinder og ældre” er blevet nedslagtet i løbet af årets første seks måneder, er en påmindelse om, hvordan vold blot eskalerer, hvis den ikke imødegås. Det er historien om den muslimske forfølgelse af kristne i Nigeria.

Det tog for eksempel tre gange så lang tid (halvandet år, mellem december 2013 og juli 2015) for de selvsamme muslimske hyrder at nedslagte i alt 1.484 kristne (532 mænd, 507 kvinder og 445 børn), alvorligt såre 2.388 kristne (1.069 mænd, 817 kvinder og 502 børn) og brænde eller ødelægge 171 kirker.

Nigerias regering og det internationale samfund har dog lige fra begyndelsen kun gjort lidt for at imødegå situationen. Manglen på deltagelse er ikke overraskende: De kan ikke engang anerkende kilden til situationen, nemlig den intolerante ideologi jihad. Som en konsekvens heraf er dødstallet for kristne blot steget – og vil sandsynligvis fortsætte med at stige eksponentielt – indtil det øjeblik, hvor virkeligheden ikke blot anerkendes, men også imødegås.

Raymond Ibrahim er forfatter til Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (udgivet af Regnery med Gatestone Institute, april 2013).

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

Skriv et svar