Kommentar

ABC News oplyste at Trumps tidligere valgkampleder Paul Manafort havde tilstået fem drab. Det var grebet lige ud af luften. ABC forsøgte sig med, at det var en øvelsesartikel, som var gået galt. Men noget sådant bør ikke kunne ske. Når man ser denne hændelse i lyset af andre, ser man et mønster: Nyhedsankeret Brian Ross fik børskurserne til at falde, da han meddelte, at den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn havde tilstået, at han før valget havde taget kontakt til russerne. Det viste sig at være forkert. Kontakten kom i overgangsfasen efter valget. Ross blev degraderet.

Mens bureauerne, herunder NTB (Norsk Telegrambyrå),  for første gang har korrigeret på en måde, som er faldet ud til fordel for Trump, er det bare toppen af isbjerget. Danskere og vesteuropæere i almindelighed har ingen anelse om, hvor giftige medierne i USA er i forhold til Trump, hans medarbejdere og familie.

Det er blevet personligt. Man går efter struben. Det er textbook-eksempler på had og opfordring til had. Intensiteten har nået et niveau, hvor aktivister går efter politikere, som mobben mener er ansvarlige.

ANNONSE

Lederen af Department of Homeland Security, Kirstjen Nielsen, blev mobbet ud af en mexicansk restaurant i Washington. Alle aktivister optager nu deres “bedrifter” på samme måde, som dagens terrorister også gør. Almindelig anstændighed spiller ingen rolle. Offeret er selv skyld i den situation, det har bragt sig i. Derfor skammer de sig ikke over at jage en offentlig ansat ud af et spisested og senere belejre hendes hjem i Virginia.

Moralen er enkel og brutal: Fordi Nielsen er ansvarlig for adskillelsen af børn og voksne (mange er ikke forældre) i syd, ved grænsen, skal hun heller ikke kunne spise sin mad i fred på en mexicansk restaurant. Hun skal heller ikke kunne sove i fred eller have et privatliv.

Aktivisterne er social justice warriors. Før kaldte man den slags vigilante eller selvtægtsmænd. Det var  sådan noget mænd i KKK-hætter holdt på med. Men det er negative ord, som kun gælder for højresiden. For venstresiden gælder honnørord: De er ude på at skabe retfærdighed.

Indvendinger af typen: -Hvem gav jer ret til at overtrumfe folkevalgte myndigheders beslutninger? bliver ikke stillet. Heller ikke af medierne, som refererer angrebene på en offentlig leder som en celebrity-sag.

Det spreder sig: Pressetalskvinden Sarah Huckabee Sanders oplevede at blive bedt af restauratøren på Red Hen om at forlade stedet. Han var mexicaner og ville ikke have Sanders som gæst.

U.S. Congresswoman 43rd district of California Maxine Waters arrives for the TIME 100 Gala in Manhattan, New York, U.S., April 24, 2018. REUTERS/Shannon Stapleton

Demokraten Maxine Waters (Californien) opfordrede til aktiv mobning af Trumps medarbejdere på MSNBC lørdag, indtil de kapitulerer:

“I have no sympathy for these people that are in this administration who know it’s wrong for what they’re doing on so many fronts. They tend to not want to confront this president or even leave, but they know what they’re doing is wrong. I want to tell you, these members of his cabinet who remain and try to defend him, they won’t be able to go to a restaurant, they won’t be able to stop at a gas station, they’re not going to be able to shop at a department store. The people are going to turn on them. They’re going to protest. They’re absolutely going to harass them until they decide that they’re going to tell the president, ‘No, I can’t hang with you.’

Disse sociale udstødelser markerer et nyt trin i kampen mod Trump: Det bliver personligt. De skal smage vreden på kroppen. At det er et overgreb på forfatningen og demokratiske principper er noget, som medierne overlader til højresiden at forfægte. For da virker det ikke lige så overbevisende. Taler de ikke bare deres egen sag?

Faktum er at medierne – bortset fra Fox News og Wall Street Journal – har bidraget til at hidse retorikken op.

De bruger nazi-retorik for hvad det er værd. Det er blevet venstresidens favorit: Alt kan kobles til nazismen. I dette tilfælde ordet “brusebad”. Det blev sagt, at nogle af børnene blev “narret” til at tro, at de skulle i brusebad. Dette blev umiddelbart koblet til, at jøderne blev narret til at tro, at de skulle i brusebad.

Eller synet af trådhegn. Det bliver til bure og koncentrationslejre. Det spiller ingen rolle, at en serie billeder er fra Obamas tid. Han stod for akkurat den samme politik som Trump. Men Obama var fredet og det kommer ikke på tale at lade Trump få nogen fordel af, at også Obama har “svin på skogen” (noget at skulle have klinket). Der er kun et svin: Donald J Trump.

Yderste venstre, venstreekstremisme, er én ting. Men når Time Magazine laver en forside, som kun spiller på fordomme, er det et tegn på, at venstresiden i USA koger over:

 

Det var Getty-fotografen John Moore, som tog billedet af to år gamle Yanela og hendes mor, Sandra Sanchez, da de blev standset af en grænsevagt. Alle forstår, at Trump aldrig fysisk har stået overfor pigen, men at budskabet er, at Trump er en bølle, som skiller en to år gammel pige fra sin mor.

Men Yanela blev aldrig skilt fra moren, det er løgn. Hele historien er løgn. Når et stort velkendt magasin som Time Magazine tænker: Hensigten helliger midlet, siger det noget om, at journalistiske standarder skubbes til side i den gode sags tjeneste.

Så ophidset, som stemningen er i USA for tiden, er dette en ganske skruppelløs handling. Det er forsider som denne, som gør, at restauratører erklærer en repræsentant for den føderale regering for uønsket.

Det var grænsevagten Carlos Ruiz , som kropsvisiterede Sandra Sanchez. Han beskrev fredag til CBS, hvad der var hændt:

“We asked her to set the kid down in front of her, not away from her … and so we can properly search the mother. So, the kid immediately started crying as [Sanchez[ set her down. I personally went up to the mother and asked her, ‘are you doing OK, is the kid OK?’ and she said, ‘Yes, she’s tired and thirsty and it’s 11 o’clock at night,” Ruiz explained.

“They’re using [the picture] to symbolize a policy and that was not the case on this picture,” he said.

-De bruger billedet til at symbolisere en politik, og det var ikke tilfældet i denne situation.

Netop.

Sean Hannity, Tucker Carlson og Laura Ingraham har vist klip fra andre kanaler. Det er helt sædvanligt at sige, at Trump-administrationen er som nazisterne. At Trump er “evil”. Han er den personificerede ondskab. Trumps USA er KKK, det værste i Amerikas historie.

Når noget sådant pumpes ud af tv-kanaler dag efter dag og gentages i aviserne, vil det have en virkning. Det er netop venstresidens argumentation, når det gælder højresiden: Hadretorik har konsekvenser.

Men når det gælder deres egen hadretorik, er de blinde.

Peter Fonda er Jane Fondas lillebror. Alle husker ham fra Easy Rider. Peter Fonda ville vise, hvor dybt han foragter Donald Trump. Da er det ikke tilstrækkeligt at kritisere hans politik. Han gik efter Trumps mest dyrebare: Sønnen Barron på 12 år.


For at bekæmpe modstanderen tillader venstresiden sig alt. Den kan låne et udtryk fra abortmotstandere – børn “rives fra mødrene” – sådan som abortmotstandere siger, at de rives ud af mødrene. De retfærdige bør rive Barron fra Melania og putte ham i et bur med pædofile. Fonda nyder tilsyneladende tanken om denne test, som vil vise, om Melania har mod til at sætte sig op mod det gigantiske r….hul hun er gift med.

Du skal have en ganske sick mind for at sende en sådan tweet ud, når du er en celebritet.

Cast member Peter Fonda poses at the premiere for the movie “Boundaries” in Los Angeles, California, U.S., June 19, 2018. REUTERS/Mario Anzuoni

Fonda er bare en i rækken af Hollywood-skuespillere, som har markeret sig med ekstreme meninger om Trump. Hvilken virkning kommer det til at få på deres eftermæle? Hvad vil f.eks. Robert de Niro blive husket for? Er det for at han blev grebet af Trump-frenzy og mistede alle hæmninger. Ingen ved, hvad som kommer. Hverken Fonda eller de Niro har overblik over, hvad de puster til.

 

Man tror at et slige fejlskøn vil få konsekvenser. Men det gør de ikke. Den var måske på kanten, men hvis Trumps USA er nazisme, er det vel en bagatel?

Et af nyhedsankerne på Fox News sagde: Somebody is going to get hurt.

Denne retorik kommer til at føre til, at nogen kommer til skade. Vi har allerede haft et tilfælde, hvor en anti-Trump’er medtog skydevåben og sårede republikanske kongresmedlemmer, deriblandt indpiskeren (the whip) i Repræsentanternes hus, Steve Scalise. Kun sikkerhedsvagternes mod forhindrede en massakre.

James Hodgkinson vidste, hvem der kom. Republikanerne skulle øve sig før en baseballkamp mod Demokratiske kolleger.

Hvis Hodgkinson havde været højreorienteret, ville hans navn have været på alles læber. Men han havde meldt sig som frivillig i Bernie Sanders kampagne.

Amerikanerne er ved at opfatte, hvad der foregår. De ser, hvorfra hadretorikken kommer og hvor farlig den er.

Men europæere, som fodres af deres statsbetalte og politisk korrekte medier, opfatter ikke, hvor giftig anti-Trump-medierne og politikerne er.

 

 

Douglas Murray er gæst hos Document og holder foredrag i Oslo Militære Samfund torsdag 30. august. Du kan købe billetter her.

Bestill Douglas Murrays bok “Europas underlige død” fra Document Forlag her!

 

Støtt oss

Vi setter stor pris på om du kan gi et månedlig beløp. Dette gir oss en forutsigbar inntekt og gjør oss i stand til å publisere mer og bedre.
ANNONSE