Jeg har tidligere fortalt lidt om Amy Wax, professor i jura ved Pennsylvania Universitet, som under et interview med Glenn Loury udtalte, at hun ikke kunne huske, at sorte er gået ud med topkarakter.

Du kan læse om det her.

Hun har nu igen været på besøg  hos økonomiprofessoren; The Glenn Show. Jeg skal forsøge at gengive samtalens hovedindhold.

Det er herligt med en meningsudveksling, hvor parterne lytter, svarer på spørgsmål, er enige eller uenige, og vi hører udtalelser som “Dette ved du mere om end jeg”.

Glenn Loury spekulerer på, om Amy angrer sin udtalelse?

Amy beklager postyret, men pointerer, at postyret jo er del af selve problemet. Folk er tyndhudede og personaliserer alt. Det er en nedslående politisk vending, et politisk kneb, som underminerer åbenhed og kommunikation.

Desuden var ordene taget ud af sammenhæng. Glenn og Amy talte om institutioner, som anklages for racisme pga. gruppemæssig skævhed i visse dele af arbejdsmarkedet – måske det, som hos os i Norge kaldes “blendahvitt”? Og Amy ønskede at påpege forskellige forklaringer. Det er ikke racisme.

Diverse institutioner i USA bliver idag kritiseret og truet med at miste økonomisk tilskud – hvis ikke minoriteter ansættes.

Men – “the pipeline is dry”, siger Amy. Til mange topstillinger findes få repræsentanter fra minoriteterne. Det er det ikke tilladt at sige.

Glenn Loury – som selv har flere tiår med undervisning bag sig – ymter noget om om self restraint. Det er vel godt? Maintenance of civility?

Det er formentlig lidt som vores ytringsansvar. Eller “anstændighed”, måske.

Vel, svarer Amy, det må vurderes sag for sag. Hun påpeger derimod, at the profound violation of fair play er meget vigtigere; man får faktisk ikke mulighed for at forsvare sig mod racismeanklager.

Hun er så mismodig over al den energi, som bruges på balladen om lighed.

Amy: The factual information cannot be talked about. One must deny reality. It´s hard to enforce that, Glenn.

Glenn Loury: Men det ligger lidt i luften i USA, at sorte er underlegne, ikke har kapacitet etc. Nedvurderer man sortes præstationer, så rammer man dem i hjertekulen, og de vil mobilisere. Måske skal man ikke gå i struben på folk? Ikke være så aggressiv?

Amy: Jeg var aldrig aggressiv. Jeg kom med andre forklaringer. Do you mean that facts don´t matter?

Glenn: Facts matter, men der findes mere end facts.

Amy er enig i, at det er mere end karakterbogen som tæller, men indenfor juraen (som jo er hendes fag) er kognitiv dygtighed vigtig. Derefter vender hun tilbage til sagen:

Hvad gør du, når din institution trues med økonomisk katastrofe, fordi du ikke ansætter minoriteter? En sådan holdning er jo et psykologisk tilbageskridt, og – det er generationsrelateret. Mange unge tåler ikke fakta.

Fakta burde vække nysgerrighed, også ubehagelige fakta.

Desuden burde studenter være på biblioteket og arbejde, ikke bruge kræfter på den slags protester. De kommer til at få sig nogle knubs i fremtiden.

Glenn: Mener du, at sorte er underlegne? (Hvornår hørte vi et sådant spørsmål i en afslappet debat i Norge?)

Amy: Underlegen er et altfor ladet ord. Jeg vil heller sige: Gør de alt for at være den bedste udgave af sig selv? Bruger de deres energi rigtigt? Svaret er nej, – baseret på egne erfaringer og observationer.

Glenn: Kan sorte studere på Penn?

Amy: Ja. Men kvotering er ikke løsningen.

Glenn: Jeg har prøvet med respektabilitet – bedt dem om at tage sig sammen, gribe mulighederne – men det fungerer ikke. Det er desværre en udbredt holdning blandt sorte, at det ikke lønner sig at stræbe, at de aldrig vil blive accepteret, og at det ikke er deres job at få hvide til at tro, at de er smarte. Det må vi forstå.

Amy: Her er vi fundamentalt uenige. Respektabilitet er fantastisk! Anstændighed, værdighed, hæder. Uafhængigt af race, køn, tro, så findes disse scripts, guidelines, simple rules for simple people; vi er alle enkle, alle behøver disse regler for ikke at gå fejl. Vi er alle faldne, – vi behøver normer og traditioner for at guide os og hjælpe os for at undgå selvødelæggende opførsel.

This has no colour or belief.

Og: Mange minoriteter på universitet tror folk tænker negativt om dem. This is not true!

De aller fleste vil hinanden det godt. Disse ideas of reference forhindrer dem i at komme videre i livet. Tror du, at verden er imod dig, så er det en evigvarende årsag til at mislykkes.

Amy forstår tankegangen, men mener, at den ikke er reel. Dagens situation i USA er mere beskyttet, ikke-racistisk, unbiased, generøs, end nogen sinde før i historien.

Selvom Glenn er enig i Amys ræsonnement, så spørger han alligevel, om hun vil beklage, at hun har såret andres følelser.

Men nej. At blive såret af realiteter er næsten en kategori-fejl, svarer Amy. Realiteterne, hun taler om, siger intet om individet, men om grupper. Desværre bliver mange systematisk beskyttet fra at høre fakta. Der tales kun om lighed. Skal der være krav om lighed, kombineret med kvotering, så må det ihvertfald baseres på realiteter.

We will never get it right if the predicate for the discussion is untrue.

Glenn er selv oprigtig fortvivlet over, at 40 år med kvotering af sorte (og latinos) ikke har fungeret. Hvad sker der psykologisk med mennesker med minoritetsbaggrund, som ikke behøver at presse sig selv maksimalt, men kommer lettere frem? Og hvad med asiater – en minoritet, som gør det exceptionelt godt. De blir “udkvoteret”, fordi et fast antal universitetspladser holdes tilbage til kvotering af andre grupper.

De afslutter med at ønske hinanden alt vel, og vi får at høre, at Black Lives Matter kræver Amy opsagt, og truer med aktioner, hvis det ikke sker. Hvorpå Amy med et opgivende smil replicerer, at hun ikke ved, hvad der vil ske, men at det nok ikke er en god strategi at udenforstående skal bestemme.

https://www.youtube.com/watch?v=BWNzYuOuef0