Som Asger Aamund bemærkede i sin seneste klumme (som jeg videregav på Facebook i går), lever danske tv-seere og avislæsere i dag under et nyheds- og meningsdiktatur, “hvor de udelukkende bliver madet med udvalgte, censurerede nyheder og holdninger”. Hvis danskerne ikke formår at orientere sig i udenlandske medier, er de ilde faren og har næppe nogen anelse om, hvad der foregår.

Mange danskere ved godt, at den er helt gal. I 2019 fik Kulturministeriet lavet en undersøgelse, som viste, at kun 66 pct. stoler på de nyhedskilder, som de selv bruger, og 20 pct. mener tilmed, at disse nyhedskilder bringer usandheder.

De danske mediers gengivelse – eller rettere: manglende gengivelse – af virkeligheden får mig til at kaste op. Derfor har jeg valgt at skrive så meget om USA – ud fra den opfattelse, at den vestlige civilisation står og falder med USA. Vi kan jo se, hvordan de seneste vanvittige amerikanske modefænomener med lynets hast breder til Europa, som det har været i hvert fald siden 1945. Hvis demokratiet og retsstaten går til grunde derovre, står vi for tur.

Desværre ligger det ikke bedre til med de amerikanske medier, der ligesom de danske har opgivet journalistikkens traditionelle rolle som magthavernes kritikere til fordel for rollen som deres følgagtige tjenere. Og amerikanerne har opdaget det.

Ifølge en måling fra Rasmussen Reports (en af de meningsmålere, som jeg stoler på) betragter 59 pct. af de sandsynlige vælgere (altså dem, der sandsynligvis vil stemme til valgene) ”the corporate media” som ”i sandhed folkets fjender” (”truly the enemy of the people”). Det man i USA betegner som ”the corporate media”, ville i Danmark svare til DR, TV2, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og stort set resten af de medier, der får statsstøtte.

Man bemærker, at betegnelsen ”enemies of the people”, er præcis, hvad Donald Trump har kaldt medierne. Det har medierne ikke overraskende hængt ham ud for, men de fleste amerikanere tilslutter sig åbenbart hans karakteristik.

Ganske interessant deles opfattelsen af medierne som folkets fjender af et flertal blandt amerikanerne uanset deres etnicitet. Det gælder 58 pct. af de hvide, 51 pct. af de sorte og 68 pct. blandt andre minoriteter. De er alle enige om, at mainstream-medierne er deres fjender.

Udviklingen kan ikke undre. For at tage et eksempel på mediernes nye rolle som propaganda-organer: Siden 2016 har mainstream-medierne været optaget af Donald Trumps påståede sammensværgelse med Rusland, mens de fleste amerikanere i dag er på det rene med, at den historie var løgn og bedrag.

Harvard/Harris har spurgt amerikanerne: ”Tror du, at Donald Trump arbejdede sammen med Rusland for at vinde præsidentvalget, eller er det en falsk historie?”

Falsk, svarede 56 pct. af de adspurgte. Det må siges at være et nedslående resultat for de medier, som dagligt og i årevis har bombarderet befolkningen med påstande om Trumps nederdrægtige sammensværgelse med Vladimir Putin og hans eksparader med russiske prostituerede, som tissede på ham. Den sidste historie tror de fleste amerikanere heller ikke på.

Jeg ved ikke, hvordan det står til med de danske medier. Har de nogen sinde højt og tydeligt beklaget, at de fyldte danskerne med løgn om Trump? De kan ikke lide ham, og det er en ærlig sag, men ingen undskyldning for at lyve om ham.

Hvad de danske medier fortæller om USA, har intet med journalistik at gøre, men er propaganda for den rabiate venstrefløj og dens tilhængere her i landet.

Danske mediers USA-dækning er ikke et enestående fænomen. Tænk på deres forsikringer om, at corona-vacciner beskyttede mod at blive smittet og smitte andre, og at mundbind og afsondring virkede. I dag er det hele blevet afsløret som noget sludder, der kun skulle tjene til at befæste statens magt.

Mediernes hofnummer er fortsat ”klimaet”, som WEF’s følgere blandt danske journalister hver dag udbreder.

Før eller siden vil klimasvindlen – ligesom alle deres andre løgne – blive afsløret, men så er journalisterne gået på pension.