Nyt

 

En 20-årig asylsøger fra Afghanistan er blevet dømt for voldtægt mod en 13-årig pige i Sverige. Manden får nedsat straf fordi han ikke er «helt voksen». Han slipper også for udvisning fordi han har kone og barn i Sverige – og desuden hævder at han er konverteret til kristendommen.

Det er om eftermiddagen den 18. december sidste år at en 20-årig afghansk mand træffer en 13-årig pige udenfor Ica i Hallsberg. Pigen er på vej hjem fra skole og er bekendt med manden fra tidligere. Blandt andet har han gået på hendes skole og har der påstået, at han kun er 15 år gammel.

Manden går ind på Systembolaget hvor han køber whisky og stærke øl, som han byder pigen på til hun bliver kraftigt beruset. Derefter tager han hende med ind på et offentligt toilet og voldtager hende både vaginalt og analt. Ifølge en toksikologisk udtalelse fra Retsmedicinsk Institut har pigen haft 1,9 promille alkohol i blodet da hun blev voldtaget.

Etter voldtægten prøver pigen at komme hen til bussen for at komme hjem. Hun segner flere gange på vej til busstationen. To ældre teenagepiger ser hende og kan se at noget er galt. De hjælper den sanseløst berusede pige og ringer til hendes forældre.

Medens de årvågne teenagepiger taler med pigen får de at vide, at hun er blevet tilbudt alkohol og at hun har haft sex med en ung mand, som hun ikke ville have sex med. Det lykkes en af teenagepigerne at tage nogle billeder af manden med sin mobiltelefon eftersom han befinder sig i nærheden. Pigen køres samme aften til Universitetshospitalet i Örebro til lægeundersøgelse.

Ikke «fuldt voksen»

For to uger siden faldt dommen mod den 20-årige i Örebro tingsret: To års fængsel. Han blev også dømt for at have groft chikaneret en 18-årig pige i Västerås. Afghaneren skal betale 145.000 kroner i erstatning til pigen han voldtog og 5.000 til pigen han chikanerede groft.

ANNONSE

I dommen hedder det, at den afghanske mand ikke er «fuldt voksen» og derfor ikke «skal dømmes ligeså strengt som en voksen person», til trods for at han har både kone og barn i Sverige. Det afghanske par venter for øvrigt deres andet barn.

Ifølge dommen har den 20-årige en svært smitsom variant af hepatitis B, som er en seksuelt overfør bar leversygdom. Da dommen faldt, fandtes der en «konkret risiko» for at den 13-årige pige var smittet med sygdommen.

Er blevet kristen

Anklagemyndigheden ville udvise afghaneren, men det gik Örebro tingsret ikke med til.

Den 20-årige «har en datter og en hustru i Sverige. Hustruen er gravid med endnu et barn», skriver dommeren, som mener at familien «kan rammes urimeligt hårdt» af en udvisning.

Tingretten mener desuden, at den dømte risikerer «tortur og dødsstraf» i sit hjemland eftersom han hævder at være konverteret til kristendommen. «En udvisning må derfor ikke ske», hedder det.

Dommen er anket til Göta appeldomstol.

Samhällsnytt

 

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden