Hovederne på bloggen

Trykkefrihedsselskabet havde i går besøg af den prominente engelske journalist og forfatter, Peter Hitchens, som berettede, at han havde mistet enhver tro på den vestlige civilisations fortsatte beståen – i det mindste i Europa.

Første Verdenskrig var et dødsstød mod den europæiske optimisme og fremtidstro, som havde haft to store kilder at øse af: kristendommen og den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Begge blev dødeligt såret af Vestfrontens rædsler, og en hel kultur gik til grunde – for ikke at rejse sig igen.

En kultur, der i den grad er kollapset, at dens ledestjerne er tågede slogans som “menneskerettigheder”, hverken kan eller vil forsvare sig mod islam. De fremmede herrer står allerede i landet, og Hitchens betragter sig derfor som sin dødsdømte kulturs krønikeskriver.

ANNONSE

Fra salen bemærkede jeg, at jeg ikke troede på ham. Hvorfor spilde tid på skriverier, hvis det alligevel ikke fører til andet end ord?

Men det vil de måske på længere sigt, mente Hitchens. Engang om mange år, et eller andet sted vil der måske være mennesker, der kikker tilbage på vores tid og finder al det rigtige vi skrev.

En smuk tanke, der må tiltale enhver skrivende kvinde og mand.

Jeg ville finde det endnu mere tiltalende, hvis historikerne om to hundrede år ville finde kilder, der tydede på resolut modstand mod barbariet dengang i begyndelsen af det 21. århundrede.

 

Køb Lars Hedegaards bog her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)