Kommentar

Time har kørt forsider, som systematisk knytter Trump til løgne og forræderi. Manden i baggrunden er Vladimir Putin og Trumps præsidentskab fremstilles som en ordeal, en prøvelse. Time ejes af Time/Warner, som også ejer CNN:

Russia collusion-hypotesen har et håndfast «bevis», mødet mellem Donald Trump jr og den russiske advokat Natalja Veselnitskaja i Trump Tower 9. juni 2016. Det andet er Paul Manaforts pengeoverførsler og arbejde for Ukraines Moskva-allierede, præsident Janukovitsj og hans parti.

Problemet med denne teori er, at demokraterne nu viser sig at have ældre og dybere forbindelser til Rusland og Ukraine end Trumps, som er perifere og overfladiske.

Et eksempel: John Podestas bror, Tony, er nu under efterforskning, fordi han lavede det samme lobbyarbejde for Janukovitsj som Manafort. Tony og John driver samme konsulentfirma, Podesta Group. They are in it together.

ANNONSE

This past week, Special Counsel Robert Mueller announced that his investigation into Manafort had extended to cover Tony Podesta — a Clinton campaign bundler who co-founded the Podesta Group with his brother, Clinton’s campaign manager John Podesta. Both Manafort and Podesta may have violated the Foreign Agents Registration Act (FARA), an allegation PJ Media reported last April. Emphasizing Manafort might have revealed Podesta and his connections to Clinton.

Jo, mere man graver, jo oftere dukker demokraterne og Clintons op. De var eksperter i netværk, og til at udnytte dem, finansielt og politisk. Trump-teamet var novicer.

Fusion GPS

Den nyhed, som blæste løget af kedlen var Washington Posts afsløring af, at demokraterne betalte Fusion GPS for skidtspanden om Trump. Pengene blev sluset gennem advokatfirmaet Perkins Coie. Det er brud på valglovene, som kræver offentlige, transparente registre og registrering af udenlandske kontakter.

Vi er kun ved begyndelsen af oprulningen: Hvem er den britiske agent Christopher Steele? Kvaliteten af hans rapport har fået tæsk. Den er usammenhængende og består af en samling ubekræftede påstande. Han citerer kilder i Moskva. Hvor sandsynligt er det, at de tør udtale sig uafhængigt af Kreml? Hvor troværdigt er det, at de skulle komme med løse påstande og sex-historier, hvis de var uafhængige? Sandsynligheden for, at informationerne kom fra Kreml stiger, fordi de var pikante og ubekræftede. En seriøs agent ville ikke have afleveret en rapport af så tvivlsom kvalitet, og det gør det langt mere sandsynligt, at der var tale om et bestillingsværk, fra Hillary som brugte russiske kilder til at svine Trump til.

Russerne kunne bruge rapporten til deres fordel. Det fik sat en masse rygter om Trumps forretninger med Moskva i omløb. Det skadede ikke Putin, tværtimod. Det øgede nimbussen omkring ham som magtperson. Antydninger, løsrevne påstande øgede spekulationerne og satte fart i rygtemøllen hos journalister, som ville tro hvad som helst om Trump.

Fusion GPs bedrev aktiv lobbyvirksomhed overfor pressen om de delikate oplysninger de sad inde med. Ingen journalist kan modstå en historie bestående af Trump med russiske prostituerede. Sådan blev Trump-rapporten talk of the town.

Styrede lækager

Billedet: Trump Jr var hjælpeløs, da historien om hans møde med den russiske journalist Natalja Veselnitskaja kom frem. Taget på fersk gerning! 

Dækningen af Russia collusion har været intens. Medierne har arbejdet på højtryk for at skaffe beviser. Da nyheden om mødet mellem Trump jr og den russiske advokat kom frem, var der pludselig kød på benet. Kødet var sparsomt og magert: Et afbrudt møde på 20 minutter. Trump jr var blevet lovet kompromitterende oplysninger om Hillary. Det han fik var klager over Magnitskij-loven og noget om to amerikanske milliardærer, som havde investeret i Rusland for at undgå at betale skat. De var ganske vist Hillarys donorer, men det var så perifert, at Trump Jr gik.

Men mødet var betydningsfuldt af flere grunde: Det kan have været brugt af FBI og James Comey til at bede specialdomstolen FISA om tilladelse til at overvåge Trump-teamet. Fra denne tid, juni/juli, sættes Trump-teamet under overvågning. Meget tyder på, at de fik tilladelsen.

FBI overvåger desuden, hvad udenlandske repræsentanter foretager sig på amerikansk jord. Deres møder med amerikanere bliver overvåget, men amerikanerne bliver anonymiseret. Som bekendt gjorde amerikanske medier et stort nummer ud af, hvor mange gange Mike Flynn og Jeff Sessions havde mødtes med russere, helt ned til diplomatiske modtagelser. Det vidste de, fordi udvalgte personer i efterretningsapparatet og administrationen kan bede om «unmasking», dvs. at den anonymiserede amerikanske samtalepartner identificeres. Mike Flynn blev udsat for en jævn strøm af afsløringer, som gradvis tærede på tilliden til ham.

Men det var kun toppen af isbjerget. Det viser sig, at FN-ambassadør Samantha Power bad om hundredevis af «unmaskinger». Det er vigtigt, for det viser, at Obama-administrationen begyndte at bruge overvågningens muligheder politisk. Overvågning af russerne er for at vide, hvad de har gang i. Men det var aldrig meningen at informationen skulle bruges mod amerikanere politisk. Det var det Obama-administrationen begyndte med det sidste år.

Det er utænkeligt, at det ikke skete med Obamas viden og vilje. National sikkerhedsrådgiver Susan Rice og FN-ambassadører begynder ikke massiv demaskering af anonymiserede på eget initiativ.

Obama og hans folk må have lagt en plan om at gøre alt for at forhindre Trump i at blive præsident. Obama forstod, at Trump var hans ideologiske og værdimæssige fjende, som ville rive hans politiske arv ned. De to står for to forskellige Amerika’er.

Obama var måske ikke så glad for den kandidat, han måtte støtte. Han vidste, at Clinton-parret var korrupte. Da Hillary blev hans udenrigsminister fik han og John Kerry hende til at love, at alle beløb til Clinton Foundation skulle registreres. De vidste, hvad de var i stand til. Men det brød Clinton-parret sig ikke om. De etablerede en stiftelse i Canada og det var hertil millionene blev overført, efter at Hillary fik godkendt salget af 20 procent af USAs uranforekomster til Rusland. Summen som nævnes svinger fra 110 til 145 millioner dollars.

Modus operandi

Putin og Clinton-parret fandt hinanden allerede da Hillary skulle være udenrigsminister. Russerne kendte Clintons track record, business indenfor politik er Putins speciale. De talte samme sprog. Men Putin har flere strenge at spille på. USA er endnu ikke en korrupt politistat. Dele af institutionerne fungerer, dele af medierne og der findes mennesker med store ressuorcer, som kan handle «irrationelt», dvs. sætte idealer over penge og magt. En af dem hedder Bill Browder og han var leder af Hermitage Capital, den største udenlandske kapitalfond i Rusland. Browder er søn af en amerikansk kommunist, som havde en høj stjerne i Stalins Sovjet. Han troede, han var på hjemmebane. Men følelser og menneskelige bånd har kun lille betydning  i Putins Rusland. Browder havde noget andet, som russerne gerne ville have: Penge. Browder havde gjort alt efter bogen. Han var ikke let at få ram på. Men hvis de statslige kontrol-etater bruger deres privilegier til kriminalitet, er der ikke meget, en udenforstående kan gøre. En dag lavede politiet razzia hos Hermitage Capital og tager alt med sig. De får besked fra skattevæsenet om, at de skylder astronomiske beløb i skat, penge Browder ved, de har betalt. Hvor er pengene blevet af? Det viser sig, at det er folk i skattevæsenet, som har taget dem og nu anklager Hermitage Capital for skattesvindel. De sidder med alle kort på hånden. Browder rejser væk og nægtes indrejse igen. Hans folk trues på livet og må forlade Rusland. Kun en jurist bliver tilbage. Sergej Magnitskij. Han vil til bunds i sagen. Det koster ham livet.

På engelsk kaldes dette et «scam». Så frækt kan man ikke opføre sig. Ikke på et så højt niveau. Browder vil have oprejsning. Hermitage Capital er ikke det første, som er blevet plyndret, men måden det skete på, var opsigtsvækkende brutal.

Browder får Kongressen med på en lov, som blacklister russere, der har været involveret i grove brud på menneskerettighederne: Deres konti i USA indefryses og de nægtes indrejse. Det holdt hårdt at få Obama til  at underskrive loven, og der stod ikke mange navne på listen.

Men loven gjorde Putin rasende. Den skal have ramt ham personligt. Putin er en af verdens rigeste mænd.

Han opsagde den aftale, som tillod amerikanere at adoptere russiske børn. Men mere interessant: Han iværksatte en kampagne mod loven, og han hyrede en advokat, Natalja Veselnitskaja, som havde arbejdet for anklagemyndigheden i Moskva.

Skal man opnå noget i USA, har man brug for folk med kontakter: Veselnitskoja hyrede Fusion GPS. Det samme selskab, som lavede skidtspanden mod Trump.

As it turns out, Veselnitskaya hired Fusion GPS to lobby the U.S. government on this very issue, one extremely pivotal to Putin’s monetary interests.

In July, Browder testified that «Veselnitskaya, through Baker Hostetler, hired Glenn Simpson of the firm Fusion GPS to conduct a smear campaign against me and Sergei Magnitsky in advance of congressional hearings on the Global Magnitsky Act.» This alleged smear campaign took place in 2014, two years before the presidential election. Through this business, Veselnitskaya made friends with Fusion GPS.

Browder forklarede sig for en Kongres-komité i juli i år. Demokraternes Dianne Feinstein sagde, at det var et af de bedste vidneudsagn, hun havde hørt. Browder er liberal. Måske tvivlen efterhånden er ved at melde sig?
Puslespil
Times forsider er et studie i en vedvarende, systematisk kampagne for at fremstille Donald Trump som en trussel mod nationen. Det er når man ser ser indholdet i påstanden og vurderer den op mod tavsheden omkring Hillary Clintons Ruslands-forbindelser, at man ser omfanget af kampagnen. Medierne løber Hillarys ærinde, en kandidat, som vælgerne afviste. Det vil CNN og de andre medier ikke erkende. De er blevet som EU og Bruxelles-bureaukratiet. De godtager ikke folkets dom, hvis den går imod deres egne interesser.
Russia collusion og kampen mod Trump er blevet en så kompliceret affære, at journalistene mister overblikket. New York Times havde så sent som 27 oktober en artikel om Trump jrs møde med Veselenitskaja, som ikke bærer ved til Trump-bålet, som den var tænkt, men lige så vel kan tolkes ind i en rammefortælling, hvor Putin og Hillary havde fælles interesse i at ramme Trump.
Hillary har med sin rolle som udenrigsminister vist, at hun er skruppelløs. Hun sælger ud af vitale sikkerhedsinteresser, hvis det tjener hendes egen, personlige sag. Hun har allerede gjort Putin en kæmpetjeneste ved at sælge ham 20 procent af uranforekomsterne. Hvorfor ikke fortsætte samarbejdet og ramme Trump?
De russiske dukker er lag på lag. Trump havde flere gange sagt, at han ønskede et bedre forhold til Putin. Det kunne bruges imod ham. Var han i virkeligheden ikke Putins stik-i-rend-dreng?
Ved at sætte Putin-mærkat på Trump, kunne Hillary bortlede opmærksomheden fra hendes eget Russia-gate. Trods alt havde historien om Uranium One-salget stået i New York Times i 2015. Ingen som læste den, kunne tro, at Hillary kunne blive præsident efter dette.
Men mediene fulgte ikke op. De lod sagen dø. Ligesom de undlod at hente alle de andre skandaler frem, som følger i Clintons kølvand. Selv når skeletterne ramler ud af skabene, så de den anden vej. Hvis medierne havde gjort deres arbejde, ville det have været hende, Bob Mueller efterforskede.
Billedet: Det er lykkedes medierne at give indtryk af, at Trump står for et angreb på selve sandheden i demokratiet. Intet af det Trump siger, er til at stole på. Det er vanskeligt at forestille sig en større trussel. Den er eksistentiel. Borgerne skal overtales til at tro, at det er medierne og Hillary, som repræsenterer sandheden, som forstår at skille fakta fra fiktion, løgn fra sandhed. Men amerikanere med hukommelsen i behold ved, at Clinton-parret lyver så det driver. Hvis de skulle tage Times påstande alvorligt, ville det betyde, at 63 millioner vælgere ikke kender forskel på løgn og sandhed. Hvem ejer så sandheden? Times forsider minder om RT og Kremls propaganda, som systematisk undergraver tilliden til sandhed i Vesten. Endnu et eksempel på, at modus operandi giver samme resultat.
Magten råder
Men Putin tog det for givet, at Hillary skulle blive den 45. præsident og udnyttede det til sin fordel. At rænkespillet mod Trump svækkede tilliden til det amerikanske politiske system, var kun til hans fordel.
Putin har drevet psykologisk krigsførsel mod Vesten i lang tid. Hillary så det ikke på den måde. For hende handlede det ikke om USAs interesser. Det handlede om hendes egne. Hun havde allerede mange lig i lasten. Det gjaldt om at skjule sporene. Hvis hun kunne få Trump til at fremstå som farlig, uberegnelig og i lommen på Putin, ville hun slå flere fluer med et smæk.
Denne hypotesen er nærliggende og den har en overbevisende indre logik, som Tyler O’Neil skriver i pjmedia.com:

The Fusion GPS connection raises a supremely interesting question: Did the Clinton campaign actually orchestrate the meeting between Trump campaign officials and Veselnitskaya? Is the entire Trump-Russia collusion narrative the result of a Clinton set-up?

After PJ Media’s Liz Sheld suggested the idea to this reporter, it seemed increasingly plausible. Not only does the timeline work out, but Clinton attacked Trump as Putin’s puppet and Clinton’s connections to Russia had been powerfully reported in 2015. What better way to distract from Clinton’s ties to Russia than proving «collusion» on Trump’s part?

FBI og justitsministeriet var selv kompromitteret, fordi de gik med på at mørklægge det russiske spionnetværk og infiltrationen af amerikansk atominfrastruktur. En informant for FBI fik mundkurv på af justitsministeriet, først onsdag i sidste uge ophævede justitsministeriet mundkurven, efter pres fra Kongressen. Denne informant skal nu vidne for Kongresskomiteerne.
Der er flere aktører i denne saga. En af dem hedder Julian Assange. Hvorfor blev han så rasende på Hillary, at han ville gøre alt for at ødelægge hendes chancer? Det kan være, at det han lærte om hendes metoder via emailene var så kompromitterende, at han besluttede sig for, at hun ikke skulle blive nr. 45.
Demokraterne har kørt Assange og wikileaks frem som en del av Russian collusion. Men der er mange ubesvarede spørgsmål. Et af dem lyder: Hvorfor lod Hillary FBI undersøge serverne i demokraternes hovedkvarter efter, at man opdagede, at de var blevet hacket?

Sandheden kommer frem, bid for bid. Fusion GPS offentliggjorde navnet på den klient, som betalte for Trump-rapporten for at slippe for at offentliggøre sine bankregistre. De ville afsløre, hvem der har vært klienter. F.eks. Natalja Veseltniskaja. Det kan være, at sammenhængene bliver lidt for åbenlyse. Follow the money.

 

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)