Oraklerne



Den franske politiker de Villiers taler om underkastelsesideologiens “fredelige erobring” af Frankrig. Ordet er delvist relevant, fordi imamer og andre ulema – “de vise” eller “kyndige” – uden synlig tvang overtager embeder i stat og kommune i Vesten.

I 2016 fik London pakistaneren Sadiq Khan til borgmester, og adskillige andre engelske byer har også tilhængere af den arabiske ideologi på denne post. Så vidt vides, er Sundhedsstyrelsen og slagterier i Danmark ikke med vold blevet bevæget til at udskifte traditionelle kødvarer med halalslagtede produkter, som også “vantro” skal fortære. Overtagelse af magtpositioner finder således sted i fred og måske fordragelighed.

Men her spøger trylleordet “inklusion” i kulissen, fordi vestlige myndigheder mener at kunne opnå integration af “rettroende” tilvandrere. Taktikken er, at politikere og bureaukrater lader som om denne gruppes politiske kultur kan forenes med de oprindelige befolkningers normer og idealer.

ANNONSE

Overfladen, som vælgerne ser, er blank og fin, og alle taler om dialog, frihed og demokrati. For så vidt har de Villiers ret. Men flere årtiers ritualmord i Frankrig og en strøm af trusler samt optrevling af terrorforberedelser, udført af “hellige” krigere, virker efter hensigten: At skabe rædsel.

Der er ingen tvivl om, at beslutningstagere i Vestens regeringer husker Manhattan 2001, London 2005, Madrid 2004 og efterfølgende massakrer, og de frygter naturligvis volden. Set i bakspejlet var Irans ayatollah Khomeinis “fatwa” i 1989 et forvarsel om det, der kunne ventes og faktisk blev til virkelighed efter få år: straf, ydmygelse og underkastelse. Fordømmelsen af forfatteren Salman Rushdies bog om “de sataniske vers” demonstrerede, at herrefolksideologiens magthavere nu gjorde sig til international domstol, der slår ned på både troende og vantro forlæggere, redaktører og politikere – GLOBALT.

Seksten år senere fik de en huskekage efter Jyllandspostens profettegning – med international opstandelse, hærværk, hysteriske gadeoptog og tab af adskillige menneskeliv plus trusler. I dag beviser store sten foran Danmarks Folketing frygten for terror, som bidrager til kujonering og underkastelse – og dermed en gradvis, fjendtlig overtagelse af kompetence og ansvar i offentlige institutioner. I EU-kommissionens glatte sprog hedder dette “diversity” – mangfoldighed og multikultur. Realiteterne på gaden er mindre fine. Foreløbig er tilstanden udenfor Vesten langt værre.

Læs mere i AFSNIT 5.

 

Torben Snarup Hansen er historiker og forfatter

ANNONSE


Mest lest

Sorry. No data so far.