Kommentar



Ligesom vi med stor sikkerhed kan forudsige, at der snart vil komme et nyt terrorangreb i en (vest-)europæisk storby, og ligesom vi med lige så stor sikkerhed kan sige, at det vil være muslimer, der står bag – lige så sikre kan vi være på reaktionen fra repræsentanter for herboende muslimer.

Den er aldrig prompte, forfærdet og fordømmende. Den er fodslæbende, selvoptaget og fuld af forbehold.

Som nu det friske eksempel på en muslimsk reaktion efter terrorangrebet i London i torsdags, repræsenteret ved Ehab A, der i følge Ekstra Bladet Nationen står bag “debatklassikeren “‘De er ikke voldelige fordi de er muslimer – de er bare voldelige”. Denne Ehab A er sindbilledet på den klassiske reaktion på muslimsk terror fra den mere velartikulerede del af det muslimske segment.

Under overskriften: “Hvis jeg som muslim tager afstand fra terror, giver jeg jo højrefløjen ret”, skriver Ehab A blandt andet:

“- Naturligvis tager jeg på det kraftigste afstand fra terrorhandlinger. Men jeg nægter at tage speciel afstand fra det som muslim, og dermed accepterer den yderste højrefløjs præmis om, at islam implicit er skyld i terroren.
– Når man forventer, at muslimer hver og en skal tage afstand, ligger der implicit en anklage om, at hvis man ikke tager afstand, så accepterer man terroristernes handlinger.”

ANNONSE

Jeg tager afstand, men….

Han tager altså ikke helt afstand – og i hvert fald nægter han at tage “speciel afstand fra det som muslim”. En på overfladen tilforladelig sætning, der ikke desto mindre rummer et klart forbehold.

Som herboende muslim skal han tage specielt afstand fra muslimsk terror, og der må slet ikke være noget “men” i en sætning, der begynder med: “naturligvis tager jeg…afstand fra terrorhandlinger”. Han skal tage afstand, punktum. Og han skal som muslim naturligvis tage specielt afstand – i betydningen “i særlig grad fordømme”. Det er jo islam, hans religion, der ikke bare hver gang, men hver eneste gang danner rammen for de terrorangreb, der med tiltagende hyppighed rammer Europa.

Hvis Ehab A og andre af de muslimer, som vil markere sig i debatten, ikke tager afstand fra, at deres religion bliver brugt til at sprede rædsel og ødelæggelse i de lande, der har taget imod dem og deres familier – så fortjener de ikke at være her.

Det skal være et krav fra både politikere, myndigheder og befolkningen i øvrigt til de muslimer, der ønsker at bo i Danmark, at de udviser solidaritet med det land og det samfund, de er en del af, og at de naturligvis stiller sig bag de vestlige demokratier, når de angribes.

For lige så uacceptabel som Ehab As halve, forbeholdne og fodslæbende fordømmelse af London-terroren er – lige så forkastelig er mediernes og politikernes kritikløse accept af den lunkenhed og jammerkommode, der præger det muslimske debatsegment.

Det er en helt forkert indstilling, at man skal falde bagover af benovelse fordi en muslim fremsætter noget, der blot kunne minde en smule om afstandtagen til muslimsk terror. Og det er også en nedladende hatte-dame betragtning ikke at stille samme krav til herboende muslimer som til (kultur-) kristne danskere. Hvem ville godtage udsagnet: “Hvis jeg som kristen tager tager afstand fra terror, giver jeg jo højrefløjen ret”?

Nej, vel?

Og så lige for god ordens skyld: Det er ikke “den yderste højrefløjs præmis” at “islam implicit er skyld i terroren”. Islam ER de facto den direkte årsag. Det kan du råbe Allahu Akhbar på!

 

http://ekstrabladet.dk/nationen/hvis-jeg-som-muslim-tager-afstand-fra-terror-giver-jeg-jo-hoejrefloejen-ret/6591303

ANNONSE


  • KnudMadsen

    Muhamedanere må simpelthen være for dumme til at kunne fatte, at de ved deres undladelse af at fordømme muhamedanerterror, bekræfter os andre i, at de hver og en er hvilende allans krigere, klar til handling den dag imamerne kalder til dåd. De tier og samtykker og bekræfter mig i, at den trojanske hest er lukket ind, med vold, mord, plyndringer, destruktion og al anden ulykke til følge

  • Torgunn

    Det hadde vært utmerket for verdensfreden og generell utvikling for alle folk, om muslimer tok avstand fra islam i sin helhet. Når man for eksempel velger å bosette seg i Europa, er det rikelig plass i kirker og bedehus for de som ønsker å dyrke sin Gud. En klok mann uttalte nylig at den viktig forutseting for vår nordiske velferdsmodell, var etablering av en kristen statskirke samt avtjening av verneplikt for alle. Det skapte samhold og en felles forståelse av hvilke normer og verdeir som gjelder, for hele befolkningen.