Ruud Koopmans er mere ærlig end de fleste sociologer, men træerne vokser ikke ind i himlen. Han er selv opvokset i et pinsekirkeligt miljø, og det virker som om det drejer ham imod en blid mellemlanding: Problemet er ikke religion endsige Islam, men (blot) ‘bestemte former for religiøsitet’.

Historien har vist, at islam ikke lader sig assimilere, og problemet kan således ikke blot være særligt ondartede fundamentalistiske strømninger eller skiftende regimer. Enhver fremgang indenfor den islamiske verden sker på trods af islam, og problemet må således være tæt på religionens inderste kerne. Koopmans er bestemt ikke den værste, men anti-essentialisme er akademiseret apologi.

Fra et langt interview i kristeligt Dagblad – Hollandsk sociolog: Religiøs fundamentalisme har ødelagt den muslimske verden – men fundamentalismen er begyndt at vise svaghedstegn (kræver login).

“Hvorfor er det så vanskeligt for mange muslimer at blive velfungerende integrerede borgere i vestlige samfund? … Handler det om religion og kultur, om islam? Eller er det Vestens skyld, de vestlige landes kolonialistiske undertrykkelse og siden vores selvtilstrækkelige fremmed-fjendskhed? …

I den henseende går Ruud Koopmans, hollandsk professor i sociologi ved Humboldt-Universitetet i Berlin, imod strømmen. For jo, det handler om religion, siger han. Og nej, det er ikke Vestens skyld. Men, understreger Koopmans, det er ikke, fordi der er en eller anden kerne i islam, som står i vejen for et velfungerende samfund. Snarere handler det om, at islamisk kultur og religiøsitet i løbet af det 20. og 21. århundrede har udviklet sig på en måde, der har sat de muslimske lande tilbage i forhold til resten af verden. Engang var det omvendt, påpeger han. …

I din bog gør du op med den udbredte forestilling om, at vestlig imperialisme er årsag til den muslimske verdens kollaps. Hvorfor ikke?

‘Jeg skelner mellem to kategorier. Psykologisk er det klart, at det spiller en rolle. Ydmygelsen over ikke bare koloniseringen, men også nederlagene i Første Verdenskrig, de militære nederlag til Israel spiller en central psykologisk rolle for mange arabere og tyrkere. Det har skabt et mindreværdskompleks, som ofte kan lede folk i autoritær retning og forsøge at finde fælles styrke i fjendtlighed over for Vesten. Men rent sociologisk og empirisk er der meget lidt, som tyder på, at den muslimske verdens aktuelle problemer hænger sammen med vestlig kolonisering.

… hvis du sammenligner de muslimske lande, som har oplevet forskellige grader af kolonisering, er det ofte lande med høj grad af kolonisering, som har klaret sig bedst. 
Kolonisering er en variabel, der har påvirket landene forskelligt, men langtfra entydigt negativt.’ …

Hvordan ser du problemerne udspille sig?

‘Toppen af isbjerget er naturligvis den voldelige, radikale islamisme, som står bag terrorangreb. Men under det er der en lang række af mere hverdagslige udfordringer for integration, som skaber konflikter mellem muslimske indvandrergrupper og majoritetssamfundet, og som ofte beror på, at konservative muslimske mindretal stiller krav om at bære tørklæde i offentlige embeder, bære burka, eller hvad det kan være. … Konservative religiøse normer skaber også en mængde lavpraktiske problemer…’

[…]

Og så skal medier, intellektuelle og akademikere holde op med at stigmatisere de stemmer fra de muslimske miljøer, som faktisk udfordrer konservativ islam. … Så snart muslimske aktører ikke lever op til forestillingen om den undertrykte muslim, der er offer for islamofobi, så forsvinder støtten fra medier og samfund. I stedet bliver disse debattører beskyldt for at gå højrefløjens ærinde. Det er næsten s

om en nykolonialistisk forestilling, der kun holder af muslimer og indvandrere, så længe de lever op til offerrollen og har brug for de progressives hjælp til at løfte dem ud af elendigheden. Samtidig ser man også, at de progressive omfavner muslimer, der stiller op for klimavenlige centrum-venstrepartier, men i virkeligheden har fundamentalistisk baggrund. …’”