Kunstbilde


Henryk Siemiradzki (1843-1902)
Olje på lerret, 106.5 x 184 cm, Nasjonalgalleriet i Lviv (Lemberg under Østerrike-Ungarn, Lwów under Polen, Lvov under sovjetisk styre og Lviv under Ukraina).

Polsk titel: Chrystus i Samarytanka

Henryk Siemiradzki startet med å studere naturvitenskap, men syslet samtidig med kunst. Etter kandidat-eksamen begynte han i 1864 ved Akademiet i St. Petersburg, hvor han ble til 1870. De to påfølgende år tilbrakte han i München som elev av Karl von Piloty. I 1872 opprettet han sitt eget ateliér i Roma. Hans stil sies å være sterkt inspirert av den samtidige franske akademisme, og hans foretrukne motiver var som regel hentet fra gresk og romersk antikk, eller som her, fra Det nye testamente.

Det tekstlige grunnlag finner vi i Johannesevangeliets fjerde kapitel, vers 5-29 (Dansk Bibel 1933)

Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef. Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time. En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: “Giv mig noget at drikke!” Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad. Da siger den samaritanske Kvinde til ham: “Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?” Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere. Jesus svarede og sagde til hende: “Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.” Kvinden siger til ham: “Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?” Jesus svarede og sagde til hende: “Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen. Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.” Kvinden siger til ham: “Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.” Jesus siger til hende: “Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!” Kvinden svarede og sagde: “Jeg har ingen Mand.” Jesus siger til hende: “Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand. Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.” Kvinden siger til ham: “Herre! jeg ser, at du er en Profet. Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.” Jesus siger til hende: “Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have. Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed.” Kvinden siger til ham: “Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.” Jesus siger til hende: “Det er mig, jeg, som taler med dig.” Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: “Hvad søger du?” eller: “Hvorfor taler du med hende?” Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: “Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”

ANNONSE


Mest lest

Sorry. No data so far.