Nyt



New York Times oppsummerer hvad tirsdagens selvmordsaktion innebar: Tyrkiet har gået fra at være en bastion av stabilitet til at blive suget ind i Midtøstens kaos. Det er et scenario som burde bekymre NATO og Vesten og specielt Europa.

EUs ministerråd havde sikkerhedssituationen på dagsorden på sitt møte tirsdag. Men forstår EU-hovedstederne og Bruxelles hvad der foregår?

Tyrkiet pådrog sig smitten fra IS og terror gennom sin fraternisering med IS. IS fikk etablere seg i Tyrkiet med mænd og infrastruktur. Strømmen av mennesker gør det svært at holde kontrollen. Det er store tall vi taler om:

I 2013-2014 var Tyrkiet og især Atatürk lufthavn IS-jihadisternes foretrukne rute på vej til og fra den syriske slagmark. På det tidspunkt vendte de tyrkiske myndigheder det blinde øje til IS-jihadisterne, fordi forståelsen mellem Islamisk Stat og Tyrkiet på det tidspunkt var, at de to ikke angreb hinanden.

For Tyrkiets vedkommende var Islamisk Stat på det tidspunkt en nyttig partner til at holde de syriske kurdere i skak i de nordlige dele af Syrien. Op til 50.000 IS-jihadister menes at have rejst via Tyrkiet til Syrien i årene siden 2013. Ifølge officielle tyrkiske opgørelser menes omkring 2000 tyrkiske statsborgere at have sluttet sig til Islamisk Stat, og landet huser stadig mellem 3000-5000 ikke tyrkiske IS-jihadister.

I tillegg kommer at Erdogan og hans parti/regjering har fordreiede opfatninger af hvem der er terrorister. I Erdogans øjne er IS og PKK like gode. Begge må nedkempes. Det kan ikke USA være enig i.

ANNONSE

Dermed blir Tyrkiet stående alene. Riktignok bilagde Tyrkiet stridigheterne med Israel denne ugen efter flere års nedfrysning. Men Tyrkiets stilling er svækket. Og økonomisk slår terroren hårdt. Turisterne vil tænke sig om før de lægger turen til Tyrkiet.

Så længe Erdogan fortsetter at køre sololøp i forhold til at sette likhetstegn mellom PKK og IS, vil han ikke blive en del af det vestlige samarbejdet mot IS. Erdogan generer i stedet ressentiment og polarisering blandt sin egen befolkning, men det synes ikke som det afficerer ham.

Erdogan har en voldsom selvtillit. Han er på mange måter et motstykke til Putin der tidligere forsøgte at stemple politiske motstandere som terrorister.

“Despite paying a heavy price, Turkey has the power, determination and capacity to continue the fight against terrorism until the end,” Mr. Erdogan said in a statement.

Mr. Erdogan added: “The bombs that exploded in Istanbul today could have gone off at any airport in any city around the world. Make no mistake: For terrorist organizations, there is no difference between Istanbul and London, Ankara and Berlin, Izmir and Chicago, or Antalya and Rome.”

Problemet er at Erdogan ikke har ansett Hamas for at være terrorister på samme måde som IS.

Istanbuls guvernør sier dødstallet sto på 41 onsdag morgen. Det kan stige. 147 blev såret.

Tre selvmordsbombere trengte seg ind på Ataturk-flyplassen kl 2200. Flyplassen har en sikkerhetssluse før inngang til terminalen, men foran den samler det sig mange mennesker.

Selv om man skulle være så heldig at undgå fysiske skader, er det mange andre måter at bli afficeret på. En er de traumatiske opplevelsen, en anden er at blive sittende tilbage uden penge, telefon eller pass, slik sørafrikanske Judith Favish ble:

“We waited there for an hour and then we were told to get out, but no one has given us any information. I have no clothes, phone, money, nothing. Haven’t called my family. No one is telling me anything.”

She paused, and then said that she had seen blood everywhere near the entranceway.

Hvis man også har ansvar for barn på reise sier det sig selv at terror og alle dens konsekvenser kan bli en meget stor belastning.

Allan Sørensen i Berlingske:

http://www.b.dk/globalt/tyrkiet-peger-paa-islamisk-stat-derfor-blev-de-doedsfjender

New York Times har stilt opp en liste over de siste terrorangrep:

ANNONSE