Gæsteskribent



Malmö, Sveriges tredjestørste by, er en vigtig, synlig del af Sverige. Hvis man læser Malmös kommunes politiske målsætninger, som kommunalrådet i Malmö har tilsluttet sig, vil man erfare, at “racisme, diskrimination og hadforbrydelser ikke hører hjemme i det åbne Malmö.” Virkeligheden er dog en ganske anden. Antisemitismen har nået bizarre højder – og politikere og andre ledelsesansvarlige i Sverige gør intet ved det.

Den 30. april 2016 aflagde den islamiske imam og prædikant Salman Al-Ouda, som i de svenske medier er blevet beskrevet som en “salafistisk megastjerne,” besøg i Malmö. Al-Ouda var tilsyneladende inspirationskilde for Osama bin Laden, han har påstået, at Holocaust er en myte, og han er kendt for at fremsætte antisemitiske udtalelser.

Det første spørgsmål, vi alle bør stille, er: Hvem inviterede en sådan mand til Malmö?

Det viste sig at være en politiker fra partiet De Grønne, som i øjeblikket er en del af den svenske regeringskoalition, og som tillige styrer Malmö lokalt sammen med socialdemokraterne.

ANNONSE

Det næste spørgsmål, vi alle bør stille, er: Hvilken modtagelse fik Al-Ouda i den store svenske by?

Jo, Al-Ouda fik lov til at tale i et af Malmös mest berømte konferencecentre, Amiralen, der på Malmös kommunale hjemmeside beskrives som en del af byens kulturarv. Al-Ouda var også inviteret af den muslimske studenterforening Alhambra ved Malmös Universitet. Med andre ord, selvom det er Malmös officielle politik, at racisme ikke hører hjemme i kommunen, blev Al-Ouda, der er antisemit, behandlet som en diplomat.

Den 6. maj, kun en uge efter Al-Oudas besøg, blev den fjortende konference for palæstinensere i Europa, Palestinians in Europe Conference, afholdt i Malmö. En af organisationens arrangører, Palestinian Return Centre [center for palæstinensisk tilbagevenden], har tætte bånd til terrororganisationen Hamas.

Palæstinenserkonferencen blev afholdt i Malmömessen, endnu et berømt konferencecenter i Malmö. Da en svensk organisation, som støtter Israel, Perspektiv På Israel, sendte en email til direktøren for Malmömessen, Lasse Larsson, for at advare ham om, at en antisemit skulle tale på hans konferencecenter, svarede Larsson:

“Vi, MalmöMessen, tager ikke stilling til mødets indhold, men har overladt dette til vore myndigheder, som har givet grønt lys, og vi vil derfor lade konferencen afholde.”

Problemet er, at hvis man tillader nogen at sprede had mod jøder, bør man gøre sit standpunkt klart. Ville han også have ladet hallen benytte til at sprede hadefuld tale mod afrikanske svenskere eller homoseksuelle eller kvinder?

I Malmö eksisterer der, når det gælder mellemøstlig antisemitisme, i øjeblikket ingen klar holdningstilkendegivelse fra nogen større institution.

Efter at det var blevet afsløret, at en af talerne ved Palæstinensere i Europa-konferencen ville blive den tidligere stormufti for Jerusalem, sheik Ekrim Said Sabri, som også flere gange har fremsat antisemitiske bemærkninger, fulgte en bekendtgørelse om, at to svenske rigsdagsmedlemmer, Hillevi Larsson (Socialdemokraterne) og Daniel Sestrajcic (Venstrefløjspartiet), ligeledes skulle tale. Dette arrangement syntes ikke at være tilfældigt. I oktober 2015 talte begge disse rigsdagsmedlemmer i Malmö ved et stormøde, hvor deltagerne fejrede knivoverfald på jøder i Israel. Og da det Europæiske Melodigrandprix fandt sted i Malmö i 2013, var det Daniel Sestrajcic, dengang formand for Malmös kommunes kulturbestyrelse, som mente, at melodigrandprixet burde udelukke Israel.

Efter at organisationen Perspektiv På Israel havde afsløret, at Sestrajcic og Larsson skulle deltage i palæstinenserkonferencen sammen med sheik Sabri, en berygtet antisemit, skrev Israels ambassadør i Sverige en kritisk kronik i en større svensk avis — hvorefter de to rigsdagsmedlemmer aflyste deres deltagelse.

Men det bliver endnu værre. Forud for den palæstinensiske konference deltog en skoleklasse i en offentlig skole i Malmö i en videoreklame, hvor konferencen blev promoveret. Videoen var blevet optaget på den offentlige grundskole Apelgårdsskolans område. Tanken om, at en statsdrevet skole i Sverige åbenlyst støtter en palæstinensisk konference, hvor en antisemit er inviteret til at holde tale, kan lyde bizar, men det er præcis, hvad der skete.

Eftersom nærværende forfatter også er medlem af Malmös skolebestyrelse, forekom det normalt at kontakte skolens direktør og den kommunalrågiver, som har ansvaret for grundskolerne, for at fortælle dem om reklamevideoen. Rådgiveren svarede aldrig – men skolens forstander gjorde. Reklamevideoen, sagde han, var blot en “opfordring til at deltage i konferencen.”

Hvad gør man, når antisemitisme i Sveriges tredjestørste by er så normalt, at børn i underskolen kan støtte en konference med antisemitiske elementer?

Selvom skoleforstanderens svar blev bragt i online-magasinet Situation Malmö (som nærværende forfatter redigerer), var medierne i Malmö som altid tavse.

Grundskolen Apelgårdsskolan i Malmö (t.v.) støttede åbent en konference, hvor sheik Ekrim Said Sabri, som flere gange har fremsat antisemitiske bemærkninger, var inviteret til at tale. Til højre: Hillevi Larsson, et socialdemokratisk rigsdagsmedlem som repræsenterer et distrikt i Malmö, accepterede en invitation til at tale ved den samme konference, hvor også sheik Sabri skulle tale. Larsson ses her fremvise et palæstinensisk flag og et “kort over Palæstina,” hvor Israel ikke eksisterer.

Antisemitisme er så normalt i Malmö, at når børn promoverer en konference med antisemitiske elementer, er det end ikke noget, medierne skriver om. Denne undladelse synes at være del af en bevidst redaktionspolitik om at vælge ikke at rapportere om islamisk og palæstinensisk antisemitisme.

Antisemitisme er i virkeligheden et så gigantisk problem i Malmö, at selv førende politikere og embedsfolk i byen ikke ser ud til at forstå, hvordan det er blevet så normaliseret. De synes at affeje det som en del af en ikke-svensk kultur, som i et multikulturelt samfund bør tolereres, ja ligefrem gives plads.

Det er kun i muslimske lande – og åbenbart ekstremt frisindede lande som Sverige – at en offentlig skole kan promovere en konference med antisemitiske elementer, uden at nogen reagerer.

At dette sker i en af Sveriges største byer betyder, at ledende politikere i landet er klar over denne rå, antisemitiske bølge, men foretrækker ikke at gøre noget ved det.

Nogle af årsagerne til dette valg er:

  • Indvandring i stor skala fra lande, hvor antisemitisme er normalt.
  • Et stærkt pro-palæstinensisk engagement blandt svenske politikere, som har afstedkommet en fuldkommen surrealistisk debat om forholdet mellem Israel og palæstinenserne, en debat hvor Israel bliver helt urimeligt dæmoniseret.
  • Et ønske blandt de politiske partier i Sverige om at vinde indvandrernes stemmer.
  • En svensk multikulturalisme, som er så ukritisk over for andre kulturer, at den ikke er i stand til at skelne mellem kultur og racisme.
  • Frygt for at lyde kritisk over for immigration.
  • Vigtige svenske institutioner, som f.eks. den svenske kirke, legitimerer antisemitismen ved at billige Kairos Palæstina-dokumentet.

Sverige har officielt overgivet sig til den mellemøstlige antisemitisme.

Perioden april-maj 2016 og diverse antisemitters besøg i Malmö viser et sørgeligt mønster. I Sverige generelt og Malmö i særdeleshed er der alt for mange politikere, ledende embedsfolk, journalister, skoleledere og firmaer, som ikke lægger afstand til antisemitismen.

Sådan en situation kan ikke blot beskrives som værende bizar; den er ekstremt farlig.

Der eksisterer jødiske samfund i Malmö og andre steder i Sverige. Jøder er et af Sveriges fem anerkendte mindretal. Som et af de lande, der har underskrevet Europarådets konvention til beskyttelse af nationale minoriteter, Framework Convention for the Protection of National Minorities, har Sverige pligt til at standse normaliseringen af antisemitisme i Sverige.

Når politikere og førende embedsfolk lader børn i Sveriges tredjestørste by støtte en racistisk konference, som selv de mest ekstreme, anti-israelske, svenske rigsdagsmedlemmer nægter at lade sig forbinde med, bliver det tydeligt, at Sverige ønsker at opgive kampen mod mellemøstlig antisemitisme. Dette, at man giver skolebørn lov til at støtte antisemitisme, fortjener kun fordømmelse, hvad enten det sker i Gaza eller i Sverige. Vi forventer, at dette mønster i Sverige med at give efter for antisemitismen bliver fjernet.

Hvis der er børn i de svenske folkeskoler i dag, som promoverer en antisemitisk konference, hvad vil disse børn så foretage sig i fremtiden? På et europæisk kontinent, hvor vestlige værdier bliver udfordret af islamiske værdier, og hvor europæisk sikkerhed bliver truet af islamiske ekstremister, bliver disse børn svigtet og tvunget til at vælge racistiske værdier, fordi de svenske myndigheder nægter at sige “Nej” til mellemøstlig antisemitisme.

Jo mere normaliseret den mellemøstlige antisemitisme bliver i Sverige, jo mere ser man palæstinensiske og andre arabiske og islamiske organisationer skubbe grænserne for, hvor åbent de kan udtrykke det. Man begynder at spørge sig selv, om Sverige en dag bliver et land uden jøder. Og hvis det sker, hvad fortæller det så om Sverige? Og hvem bliver de næste efter jøderne? At rense et land for jøder gennem massiv, islamisk immigration er ikke bedre end at gøre det samme ved hjælp af kvægvogne og koncentrationslejre.

Er Sverige virkelig ved at blive et land, hvor jøder ikke længere er velkomne?

Har institutionerne i Sverige virkelig valgt at opgive kampen mod mellemøstlig antisemitisme og lade den ekstremistiske islam sejre?

Nima Gholam Ali Pour er medlem af undervisningsstyrelsen i den svenske by Malmö og deltager i flere svenske tænketanke vedrørende Mellemøsten. Han er tillige redaktør ved det socialkonservative website Situation Malmö. Gholam Ali Pour er forfatter til den svenske bog “Därför är mångkultur förtryck” (“Derfor er multikulturalisme undertrykkelse”). Følg Nima Gholam Ali Pour på Twitter og Facebook

Oversat af Mette Thomsen

ANNONSE


  • Mike E

    Der har aldrig været nogen kamp mod mellemøstlig antisemitisme i Sverige. Problemet er at regeringen og de rød-grønne (m.a.o. også journalister og lærere) også er antisemitter.

  • arcil

    “et land, hvor jøder ikke længere er velkomne?”
    Av og til lurer jeg på om ikke også Norge beveger seg mot å bli et slikt land!

    • Arbeidsrud

      Jfr visse Stortingsrepresentanters agerende. Ett godt eksempel er den videoen fra Midtøsten hvor Kirsti Bergstø fra SV deltar i en arabisk demo mot israelske soldater, hvor hun på dårlig engelsk gauler om at “ål det nårvidsjen pipel” støtter dem…. Den ligger på YouTube for de som orker eller gidder