Gæsteskribent



På den berømte Biennale-kunstfestival i Venedig sidste år indtog den schweiziske kunstner Christian Büchel den ældgamle katolske kirke Santa Maria della Misericordia og omdannede den til en moske. Kirken havde ikke været brugt til kristen gudstjeneste i over fyrre år. Büchel udsmykkede de barokke vægge med arabisk skrift, dækkede gulvet til med et bedetæppe og skjulte krucifikset bag en bedeniche, der antydede retning mod Mekka, islams hellige by. Der var tale om en provokation.

Men alle andre steder i Europa bliver kristendommen overhalet af islam-dyrkelse, mens jøderne rejser væk – ikke kun fra Frankrig, men fra hele det gamle kontinent — en masse.

I januar anbefalede Zvi Ammar, formand for det Israelitiske Råd i Marseille, at man undlod at bære kippa (kalot), når man færdedes på gaden. Alt for mange anti-semitiske hændelser har skabt frygt i hjerterne hos Marseilles 70.000 jøder, som udgør en tiendedel af byens befolkning. 500 jøder forlod byen allerede i 2015. For få dage siden kundgjorde Zvi Ammar endnu et forsøg på formildelse: omdannelse af en historisk synagoge til en moske.

ANNONSE

Synagogen Or Tora [“Toras lys”] blev købt af den muslimske organisation Al Badr for 400.000 euro. Synagogen stod tom på grund af den vildtvoksende anti-semitisme i Marseille, mens den nærliggende moske, ledet af Al Badr, var ude af stand til at klare de tilstrømmende masser hver fredag, hvorfor de troende var tvunget til at bede i gaderne (en fjerdedel af indbyggerne i Marseille er muslimer). Muslimerne i Marseille har allerede 73 moskeer.

For et år siden foreslog den muslimske franske leder Dalil Boubakeur, at man omdannede tomme kirker til moskeer. For første gang i Frankrig er noget tilsvarende overgået en synagoge. “Historien fortæller os, at den slags forvandlinger sjældent er uskyldige,” sagde Bertrand Dutheil de La Rochère, assistent for Marine Le Pen, lederen af partiet Front National. Han sammenlignede tilsyneladende synagogens skæbne med den, der overgik Hagia Sophia-basilikaen i Konstantinopel (nu Istanbul), som blev omdannet til moske i 1453, efter at den var blevet indtaget af de muslimske, osmanniske tyrkere.

Hagia Sophia i Istanbul var den mest storslåede katedral i den kristne verden, indtil den blev indtaget og omdannet til moske af de muslimske, osmanniske tyrkere i 1453. Mellemøsten er fuld af kirker og synagoger, der er blevet omdannet til islamiske steder. I dag kan enhver rejsende i en moderne europæisk by se de nye moskeer skyde op ved siden af forladte og sekulariserede kirker, hvoraf nogle er omdannet til museer. (Foto: Antoine Taveneaux/Wikimedia Commons)

“Hvad skulle vi gøre?” spurgte Zvi Ammar nærværende forfatter.

“Sikkerhedshensyn havde allerede skubbet jøderne ud af byens centrum. Vi kunne ikke længere bo i et muslimsk område, så synagogen var tom. Tusindvis af synagoger i den arabisk-islamiske verden, lige fra Libyen til Marokko og fra Irak til Tunesien, er blevet omdannet til moskeer. Den eneste forskel er, at i Frankrig kan muslimerne ikke ekspropriere en synagoge; de er nødt til at betale for den.”

Hvilken sørgelig trøst.

Men Zvi Ammar har ret: ikke blot er Mellemøsten fuld af synagoger, som er omdannet til islamiske steder, men tillige af kirker, der er blevet omdannet til moskeer som Umayyad i Damaskus, Ibn Tulun i Cairo og Hagia Sophia i Istanbul. I Hebron og på Tempelbjerget i Jerusalem har de muslimske erobrere bygget deres helligsteder oven på de jødiske.

For nogle få år siden beskrev en af vor tids strålende historikere, Niell Ferguson, Europas fremtid som “den snigende islamisering af en hensygnende kristendom.” Det er nemt at finde tegn på forfaldet i Europas kristendom og islams vækst i hjertet af det gamle kontinent. Enhver rejsende i en hvilken som helst moderne europæisk by kan se de nye moskeer skyde op ved siden af forladte og sekulariserede kirker, hvoraf nogle er omdannet til museer.

Det mest afgørende øjeblik i Michel Houellebecqs roman Submission [Underkastelse] er dér, hvor romanens hovedperson, en Sorbonne-professor, i sin søgen efter en omvendelsesoplevelse besøger et kristent kapel og efter besøget føler sig fuldkommen gold og uberørt. Sådan er virkeligheden i Frankrig.

I den franske region Vierzon er kirken Saint-Eloi blevet til en moske. Stiftet i Bourges havde sat kirken til salg, og en muslimsk organisation afgav det bedste købstilbud på bygningen. I Quai Malakoff i Nantes er den gamle Saint Christophe-kirke blevet til Forqane-moskeen.

I den hollandske provins Friesland er 250 ud af 720 eksisterende kirker blevet omdannet eller lukket. Fatih Camii-moskeen i Amsterdam var engang Saint Ignatius-kirken. En synagoge i Haag er blevet til Al Aqsa-moskeen. St. Jacobus-kirken, som er en af de ældste i byen Utrecht, blev for nylig omdannet til luksusbolig. Et bibliotek er netop blevet åbnet i en tidligere dominikansk kirke i Maastricht.

Hovedmosken i Dublin er en tidligere presbyteriansk kirke. I England hedder St. Marks-katedralen i dag New Peckam-moskeen, mens Disbury-moskeen i Manchester engang var metodistkirke. I Clitheroe, Lancashire, gav myndighederne tilladelse til omdannelse af den anglikanske Saint Peter’s Church i Cobridge til Madina-moskeen. Det er ikke længere tabubelagt i medierne at tale om “afslutningen på britisk kristendom.”

Belgien, som engang var den europæiske katolicismes vugge, lukker snesevis af sine kirker. Kirken St. Catherine, opført i 1874, dominerer det historiske centrum i Bruxelles som den eneste religiøse bygning opført i byens “pentagon” i slutningen af Ancien Régime og i dag en af de mest beskyttede bygninger i EU’s hovedstad, især efter terrorangrebene i byen den 22. marts 2016. Bruxelles ønskede imidlertid kirken omdannet til et frugtmarked. Kun mobilisering af de troende forhindrede bystyrets plan.

I sidste måned forklarede The Economist, hvad det er, der foregår i Belgien, som engang var berømt for Madonnaen i Brügge, en af Michelangelos mest berømte skulpturer: “Hvis der er noget, der kan holde sammen på Belgien her i det tredje århundrede af landets eksistens, vil limen ikke være katolicismen,” skrev bladet. Det vil være islam, tilføjede man. I Bruxelles vælger halvdelen af børnene i det offentlige skolevæsen undervisning i islam; praktiserende katolikker udgør 12%, mens 19% er praktiserende muslimer.

Ifølge avisen La Libre står snesevis af belgiske kirker i umiddelbar fare for at blive omdannet til andre formål. Saint-Hubert-kirken i Watermael-Boitsfort forventes at komme til at rumme lejligheder, mens den Hellige Families kirke i Schaerbeek venter på en investor. I Malonne er Piroy-kapellet blevet omdannet til en restaurant. I Namur er Saint-Jacques-kirken ombygget til en tøjforretning, og Notre Dame-kirken, opført i 1749 og verdsliggjort i 2004, er i dag et “kulturelt rum.” Kirkepladsen vil blive byfornyet med diverse former for billetsalg og catering. Snesevis af udstillinger, koncerter og modeshows har allerede været afholdt i kirken. I Tournai er St. Margherita-kirken blevet ombygget til lejligheder.

Otte hundrede år efter sin grundlæggelse blev det Hellige Sakramentes kirke i Binche, en majestætisk bygning i hjertet af en middelalderby tæt ved Bruxelles, sat til salg for den symbolske sum af én euro. I Mechelen, Flandern, er der i en berømt kirkes sted blevet åbnet et luksushotel. Katolske buer, søjler og vinduer hæver sig stadig mellem menuer og borde til gæsterne.

Trods det faktum, at “pave emeritus” Joseph Ratzinger kommer fra Tyskland, at kansler Angela Merkel er datter af en lutheransk præst og den nuværende tyske præsident, Joachim Gauck, selv er protestantisk præst, er Tyskland bogstavelig talt i færd med at sælge ud af sine kirker. Mellem 1990 og 2010 lukkede den tyske evangeliske kirke 340 af sine kirker. For nylig blev enlutheransk kirke i Hamborg købt af det muslimske samfund. I Spandau er St. Raphael-kirken nu købmandshandel. I Karl Marx’ by Trier er nogle kirker blevet omdannet til sportslokaler. I Køln er en kirke i dag omdannet til en luksusbolig med privat svømmebad.

Forfatteren Emil Cioran fremsatte engang en dyster profeti over Europa: “Franskmændene vågner ikke op, før Notre Dame bliver til en moske.” For fem år siden skød den franske historiker Dominique Venner sig selv foran alteret i Notre Dame, Paris’ mest berømte katedral. Dette selvmord, som mainstreampressen afviste som en katolsk særlings handling, var en frygtelig advarsel til Europa. Men ingen lagde mærke til det.

Giulio Meotti, kulturredaktør på Il Foglio, er en italiensk journalist og forfatter.

Oversat af Mette Thomsen. Oprindelig hos gatestoneinstitute.org

ANNONSE