Tavle

Arla politianmeldt for terror-støtte gennem halal-produkter (af Nicolai Sennels)

Når danske slagterier og mejerier betaler for halal-certificering, går pengene til Muslim World League (MWL). Et af disse selskaber er Arla, som åbent erkender, at de sender penge til MWL.

MWL bruger de mange millioner, de tjener på at halal-certificere produkter, til at udbrede islamisk wahhabisme, den islamiske retning som også Islamisk Stat og al Qaeda følger.

Sender penge til jihadister

MWL fortæller på deres hjemmeside, at muslimer skal betale zakat. Zakat er en skat, som muslimer ifølge islamisk lov, sharia, har pligt til at betale.

MWL uddyber i en PDF-fil (s. 15) på hjemmesiden, hvad pengene skal gå til:

‘Allah kategoriserer hvem der fortjener zakat i sin noble Koran: Zakat er kun til de fattige, til dem der inddrager pengene, til at tiltrække folk til islam, til at løskøbe fanger og til folk i gæld. Og for Allahs sag (med andre ord mujahidenere – dem der kæmper hellig krig).’

Arla og jihad

En mujahidener er en, som fører voldelig jihad. Den form for jihad, som MWL vil samle penge til, er da også – som man kan læse ovenfor – krig.

Det er her vigtigt at understrege, at jihad ikke er krig i vestlig forstand. Det er krig defineret ud fra islamisk lov, shariaen.

Målet med jihad er ikke at demokrati og menneskerettigheder, men at udbrede islam og sharia. Dette indebærer terror: ‘Allahs apostel sagde: Jeg er blevet gjort sejrrig gennem terror.’

Politianmeldelse

Gennem halal-certificering støtter Arla MWL, som prædiker støtte til jihad.

Derfor har jeg i dag meldt Arla til politiet.

ANNONSE

Ét svar til “Nicolai Sennels: Arla politianmeldt for terror-støtte gennem halal-produkter”

  1. Peter Pedersen siger:

    Er Sennels klar over, at samtlige danske og udenlandske olieselskaber på dansk grund har endnu mere omfattende kontrakter med MWL? Ja faktisk ville MWL slet ikke eksistere var det ikke for Petro dollar økonomien, så det virker faktisk lidt patetisk eller i bedste fald ignorant, at gøre Arla til en væsentlig støtte af terror.