Henryk Broder, en af Tysklands fremste kommentatorer, formulerer de tyske krav til sameksistens: I er kommet til en kristen-humanistisk kultur. Vi foretrækker kirkeklokker, det er vores historie. I får beholde jeres moskeer, men det som siges i dem skal ikke være fjendtlig eller hadefuldt, hverken til demokratiet, ytringsfriheden, jøder, homofile eller kvinder. Vi ønsker ikke bønneråb, ganske enkelt fordi vi ikke kan li det. Vi vil være villige til at revurdere når kirker er tilladt i Saudi-Arabien og det er slut på forfølgelsen av kristne.

En domstol i Hamborg har nedlagt forbud mod at sangen komikeren Jan Böhmermann fremførte på TV om Recep Tayyip Erdogan kan fremføres. Den overvejende del af teksten var krænkende og injurierende, fandt domstolen. In its ruling, the court said Erdogan should not have to tolerate such repetition “in view of its abusive and libelous content.” […]

Den tyske kansler, Angela Merkel, har efterkommet den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogans krav om en retsforfølgelse af komikeren Jan Böhmermann for et digt, som denne har skrevet, og hvori han fornærmede Erdogan. Böhmermann beskyldes for at have overtrådt en tysk lov, som forbyder “bagvaskelse af fremmede staters institutioner og offentlige repræsentanter” – en lovovertrædelse som kan straffes med op til fem års fængsel.
Erdogan frikendte engang den sudanesiske præsident, Omar al Bashir, for beskyldninger om folkedrab: “Muslimer kan ikke begå folkedrab.” Erdogan udtrykte en holdning, som er stærkt udbredt blandt tyske politikere og journalister: forbrydelser er ikke forbrydelser, når de begås af muslimer. Det er meget sjældent, at en muslimsk despot eller demagog bliver kritiseret i Tyskland; hvorimod ingen synes at have nogen skrupler med hensyn til at bagvaske kristendommen.

Det er en sammenhæng mellem drabene på bloggere, professorer og gay-aktivister i Bangladesh og angrebene på ytringsfriheden i Europa, men det virker som Europa ikke har kræfter til at se den.